Psykolog: Seksualiteten grundlægges i barndommen

Når man taler om seksualitet, er det i hovedreglen det voksne menneskes seksualitet, man definerer seksualiteten ud fra. Spørger man en psykoanalytiker, opstår vores seksualitet i barndommen – lige fra spædbarnet begynder at sutte lystfuldt på sin tommelfinger.

”Freud beskrev det lille barn som autoerotisk, altså at barnet er i stand til at tilfredsstille sig selv, uafhængigt af objektet,” siger Katrine Zeuthen.

Psykoanalysen siger, at barnet fødes ind i en relation til et objekt, med andre ord nogle primære omsorgsgivere. Forældrene tilfredsstiller barnets sult ved at give det bryst eller flaske, og barnet spiser for at blive mæt og overleve. Men det lille barn kan også have lyst til at sutte videre, selvom det er blevet mæt.

”Der er i spisesituationen noget tilfredsstillende, som ikke tjener overlevelsens formål. Barnet kan forestille sig tilfredsstillelsen, det oplever, når det mades – også når barnet er mæt, og når forælderen trækker sig. Det er her, psykens udvikling tager sin begyndelse,” fremhæver Katrine Zeuthen og fortsætter:

”Vi kan allerede fra livets begyndelse fantasere om noget i dets fravær. Og hvad er der så seksuelt ved det? Det er det lystbetonede i at forestille sig en tilfredsstillelse, der ikke handler om biologisk overlevelse. Det er det, som karakteriserer den menneskelige seksualitet,” mener hun.

Lyst er mange forskellige ting

Som voksne er vi klar over, at seksualitet kan have bestemte funktioner og mål. Det kan f.eks. være reproduktion eller orgasme.

”Den tilgang har det lille barn selvfølgelig ikke. Barnet har i stedet det, Freud kalder infantil seksualitet – en lyst eller drift, som ikke er bundet til et særligt objekt eller sted på kroppen. Barnet kan være lystfuldt og opleve lyst på mange forskellige måder,” siger Katrine Zeuthen.

Den voksne ved, hvad det seksuelle er, og ved, hvad han eller hun vil med det seksuelle. Barnet kender ingen af delene. Derfor kan børn og voksne per definition heller ikke indgå ligeværdigt i seksuelle relationer.

Selvom barnet og forælderen har et meget forskelligt forhold til seksualitet, foregår der en udveksling af kærlighed og lyst.

”For nogle kvinder er der f.eks. noget meget lystfuldt ved at amme et lille barn. Handlingen opfylder et gensidigt behov og vækker også den voksnes kærlighed,” nævner Katrine Zeuthen.

En anden central psykoanalytiker, Jean Laplanche, lægger vægt på den enorme ulighed i både viden og fysik, der eksisterer mellem voksne og børn.

”Barnet fødes fuldstændig umodent, og til forskel fra de pattedyr, vi sammenligner os med, så er barnet ekstremt afhængigt af omsorgsgiverne i flere år. Så barnet fødes ind i en relation, hvor den anden part kan mere, ved mere og har fortolkningsretten,” siger Katrine Zeuthen.

Vejen mod en voksen seksualitet

I omsorgen til barnet er der ifølge Jean Laplanche også noget, der holdes tilbage: den voksnes viden om det seksuelle.

”Den voksne ved, hvad det seksuelle er, og ved, hvad han eller hun vil med det seksuelle. Barnet kender ingen af delene. Derfor kan børn og voksne per definition heller ikke indgå ligeværdigt i seksuelle relationer,” understreger Katrine Zeuthen.

Med alderen kan barnet i stigende grad mærke, at der er noget i de voksnes verden, som de ikke vil dele med barnet.

”Der foregår en udveksling mellem forældrene, som barnet ikke er en del af. Og det pirrer barnets nysgerrighed, så det udvikler fantasier og forestillinger om, hvad det er, der foregår i de voksnes verden. Hvordan bliver børn til? Hvordan kommer de ud af moderens mave, og hvad betyder kønsforskellen, forklarer Katrine Zeuthen og uddyber:

”Med de fantasier kan barnet gradvist, med sin egen biologiske modning, indtage det seksuelle liv på en voksen måde og på sine egne præmisser.”

Først i puberteten bliver seksualiteten hormonel. Seksualiteten er dog allerede grundlagt, når vi kommer i puberteten, gennem de nære relationer, vi har udviklet os i, og derfor funderer biologien vores seksualitet med tilbagevirkende kraft, mener Katrine Zeuthen.

”Man begynder at forstå sin krop som seksuel i de første teenageår. Det er en svær periode i vores liv, og den gryende seksualitet skal mødes på en meget følsom måde,” slutter hun.