DFF støtter fem samfundsvidenskabelige projekter

Fem forskningsprojekter på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har modtaget bevillinger på i alt 15,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge fem forskellige aspekter af vores samfund: Arbejdsgiveres diskrimination af medarbejdere på baggrund af politisk ståsted, betydningen af forbrugeradfærd når vi inden 2030 skal overgå til et fuldt vedvarende energidrevet elsystem, mental kontrol og fleksibilitet i en digital verden, selvbevidsthedens oprindelse og hvordan man bedst opdager kognitive problemer efter et slagtilfælde. Læs mere om de enkelte projekter herunder.

Politics at Work: Uncovering Partisan Discrimination in Hiring

Diana-Roxana Galos, adjunkt ved Sociologisk Institut (3,2 mio.)

Diskriminerer arbejdsgivere potentielle medarbejdere på grund af deres politiske observans? Mens der har været stor opmærksomhed på diskrimination baseret på f.eks. ansøgeres køn eller etnicitet, ved vi kun lidt om arbejdsmarkedsdiskrimination baseret på politisk tilhørsforhold.

Derfor vil projektet identificere de subtile signaler, som arbejdsgivere forbinder med politisk observans og dermed potentielt diskriminerer på baggrund af, når de evaluerer ansøgere. Samtidig vil projektet undersøge diskrimination baseret på politisk tilhørsforhold i en bred vifte af erhverv gennem survey- og felteksperimenter i Danmark.

Hvis individer udsættes for diskrimination på grund af deres politiske observans, står det i vejen for, at de mest kvalificerede ansættes, og det svækker social integration på tværs af politiske skel, forklarer projektbeskrivelsen.

Behavioral barriers to electricity demand management

Christina Gravert, lektor ved Økonomisk Institut (3,1 mio.)

Danmark står over for en betydelig udfordring, når vi inden 2030 skal overgå til et fuldt vedvarende energidrevet elsystem. Vores primære vedvarende energikilder vind og sol er af svingende natur, og det kan gøre balanceringen af elnettet dyrt.

Forbrugerne spiller en aktiv rolle i at balancere elsystemet ved at tilpasse deres forbrug til de tidspunkter, hvor produktionen er højest. Her ses tariffer i spidsbelastningsperioder og timeafregning som nødvendige for at gøre forbrugerne fleksible.

”Vi vil undersøge hvad forbrugernes adfærdsbarrierer betyder for forbrugerfleksibiliteten – adfærdsbarriererne kan være mangel på information, uopmærksomhed og tilpasningsomkostninger,” står der i projektbeskrivelsen.

The Cognitive Control and Flexibility Project

Anders Petersen, lektor ved Institut for Psykologi (3,2 mio.)

I vores moderne, digitaliserede samfund står vi over for en grundlæggende udfordring: hvordan balancerer vi det at holde et stabilt fokus og koncentrere os, mens vi samtidig navigerer mellem de mange krav, der stilles til os?

Metakontrol er nøglen til at løse dette dilemma. Det er vores evne til at styre og regulere, hvornår vi skal være fleksible eller stabile. Denne metakontrol er sjældent perfekt, og vi oplever alle at være fanget i et Facebook-feed, som vi ikke kan komme ud af, eller at være så distraherede, at vi ikke kan koncentrere os om at læse en bog. Samtidig ved vi, at metakontrol kan påvirkes, når vi er for trætte eller for ophidsede, dvs. når vores såkaldte arousal ikke er optimal.

”Projektet indeholder en række eksperimenter, som udfordrer metakontrol hos raske forsøgspersoner, samtidig med at deres arousal-niveau manipuleres, og deres adfærd og hjerneaktivitet registreres,” står der i projektbeskrivelsen.

The origins of self-awareness: Exploring the social modulation of interoceptive awareness in human infants

Victoria Southgate, professor ved Institut for Psykologi (3,2 mio.)

Menneskets selvbevidsthed er afgørende for vores trivsel og for vores evne til at forstå andre mennesker. Små børn fødes ikke med denne bevidsthed, men forskning antyder, at den udvikler sig omkring 18 måneders alderen.

Man ved dog ikke, hvordan spædbørn bliver selvbevidste. Dette er ikke kun et spørgsmål om menneskelig bevidsthed; det er også afgørende for at forstå bevidsthedsforstyrrelser, der opstår under udviklingen, og når man skal informere om bekymringer vedrørende selvbevidst kunstig intelligens.

I projektet vil forskerne teste spædbørn i en alder af 3, 9 og 18 måneder ved hjælp af både adfærds- og neurobilleddannelsesmetoder. Målet er at afprøve nye hypoteser om, hvordan den sociale udviklingskontekst (herunder den fysiske nærhed til omsorgspersoner) giver input, som spædbarnets hjerne kan udnytte til at generere bevidsthed om selvopståede signaler fra kroppen.

Detecting and predicting post-stroke cognitive impairments

Ro J. Robotham, adjunkt ved Institut for Psykologi (3,2 mio.)

Cirka 12.000 personer i Danmark rammes årligt af et slagtilfælde, dvs. en blødning eller en blodprop i hjernen. Et slagtilfælde kan føre til forskellige fysiske handicap og kognitive handicap, herunder problemer med sproget, hukommelsen, koncentrationen og evnen til at holde overblikket.

Sundhedspersonale har brug for effektive værktøjer, der hurtigt kan identificere kognitive problemer hos en patient. Det nye testredskab Oxford Cognitive Screen er hurtigt blevet populært blandt sundhedspersonale, da det er let at anvende og kræver kun kort tid at gennemføre. På trods af dets internationale udbredelse, ved vi stadig meget lidt om, hvor godt redskabet fungerer.

”Formålet med projektet er at undersøge redskabets effektivitet til at opdage kognitive problemer og forudsige deres udvikling over tid. Projektet sigter også mod at give præcise estimater af andelen af patienter, der oplever kognitive problemer efter et slagtilfælde på kort og lang sigt,” står der i projektbeskrivelsen.

Læs mere om bevillingerne på DFF's hjemmeside.