20. marts 2024

Forskning i den danske model kan fortsætte med ny femårig bevilling

BEVILLINGER

FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier har modtaget en bevilling på 34 millioner kr. til et nyt femårigt forskningsprogram med seks forskningsområder. Centret får dermed mulighed for at fortsætte sin forskning i de udfordringer, det danske arbejdsmarked står over for de kommende år.

Håndtryk
Foto: Pexels / Ketut Subiyanto

Overenskomstfornyelser på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked har altid været kernen i Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudiers (FAOS) forskning. Det fokus bliver fastholdt i et nyt femårigt forskningsprogram med titlen ’Den danske model under øget politisering, europæisering og digitalisering’. Men samtidig vil en række nye udfordringer også blive sat under lup.

I det nye program har FAOS, der fortsat vil være forankret ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, således udvalgt seks forskningsområder, som man vil tage afsæt i de kommende år. Hvert område vil danne rammen om en række forskningsprojekter, der kan kaste nyt lys over den udvikling og de udfordringer, som den danske model står over for i en tid med øget politisering, europæisering og digitalisering.

De seks forskningsområder er:

  • De kollektive aftalesystemer
  • Arbejdsmarkedets organisationer
  • Forhandlinger og samarbejde på arbejdspladsniveau
  • Revitaliseringen af det Sociale Europa
  • Digitalisering, fleksible beskæftigelsesreformer og sikkerhed
  • Arbejdsmarkedets parter, arbejdskraftudbuddet og fremtidens kvalifikationsbehov

Øget politisering af arbejdsmarkedsregulering

Særligt siden SVM-regeringens annullering af Store Bededag og lønløft til særlige grupper i det offentlige, er øget politisering kommet på dagsordenen. Det har skabt debat og tvivl om, hvor langt forhandlingsautonomien rækker, hvilket risikerer at svække den kollektive aftalemodel på sigt.

De senere års mange EU-tiltag på arbejdsmarkedsområdet repræsenterer også en politisering af den danske model. Især direktivet om mindsteløn har ført til skarpe danske reaktioner og rejst det principielle spørgsmål om, hvor langt EU kan gå, når det gælder lønforhold i medlemsstaterne. Der er bred opbakning til EU blandt de danske arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, men der er også frustration over at indsatsen i Bruxelles ofte bliver afværgemissioner, når fx direktivforslag og domstolsafgørelser kommer i karambolage med den danske aftaleregulering.

Større indsigt i de europæiske politiske processer bliver således afgørende, herunder hvem de drivende aktører er, og hvad der motiverer dem. Ligesom viden om konsekvenserne af den europæiske regulering for den danske model bliver central.

Øget digitalisering er tilsvarende et område, som allerede har påvirket eller ligefrem ændret mange danskeres arbejdsliv. Udviklingen i digitale platforme udfordrer de traditionelle overenskomster, ligesom vi kun har set starten på, hvordan brugen af kunstig intelligens (AI) vil påvirke arbejdsmarkedet fremover. Hvilke jobs vil forsvinde? Hvor meget vil det forandre jobfunktioner? Det bliver også nogle af de ting, som FAOS vil undersøge som del af det nye forskningsprogram.

Kontakt

Mikkel Krogh
Informationskoordinator
FAOS - Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier
Sociologisk Institut
E-mail: mk@faos.dk 
Telefon: 35 33 56 06

Emner

Læs også