Giftige kommentarer til kvindelige politikere opfattes hårdere

Onlinechikane, misbrug og intimidering af politikere er et stigende problem – og meget tyder på, at kvindelige politikere møder denne adfærd hyppigere end deres mandlige kollegaer. Nogle kvindelige politikere har sågar givet udtryk for, at de er begyndt at opfatte giftige beskeder og chikane som en del af jobbet.

Den giftige adfærd kan påvirke både kvinders villighed til at blive i politik og ikke-valgte kvinders lyst til at stille op til et offentligt embede. Det kan også påvirke kvinders villighed til at deltage i demokratisk dialog i den offentlige sfære.

Det er imidlertid ikke kun hyppigheden og indholdet af giftig adfærd, som spiller en rolle. Hvordan adfærden opfattes af politikere selv og af almindelige borgere er også med til at afgøre, hvor hårdt den rammer. Det viser et nyt forskningsprojekt, som er gennemført af professor Anne Rasmussen og lektor Gregory Eady, Institut for Statskundskab.

”Kvinder står over for med en dobbelt byrde fra giftig adfærd. Ikke alene kan kvindelige politikere blive udsat for det i højere grad, men de skal også forholde sig til, hvad disse angreb betyder generelt for kvinder i politik,” påpeger Anne Rasmussen.

Enighed på tværs af lande og holdninger

Forskerne har undersøgt betydningen af et giftigt debatmiljø ved hjælp af billedbaserede eksperimenter i USA, Danmark, Belgien og Chile. Blandt respondenterne er både politikere og borgere, som er blevet præsenteret for billeder af samtaler, der er designet til visuelt at efterligne fjendtlige ytringer på sociale medier.

”Eksperimenterne, som består af millioner af mulige billeder, giver os mulighed for at undersøge, hvordan forskellige karakteristika, der ofte er til stede i giftige onlineudvekslinger med politikere, påvirker den måde, hvorpå politikere og borgere fortolker giftig adfærd rettet mod politikere,” fortæller Gregory Eady.

På tværs af undersøgelsens fire lande – og blandt både politikere og borgere – vurderer respondenterne, at giftig adfærd over for kvindelige politikere er mere alvorlig end tilsvarende adfærd over for mandlige politikere.

”Respondenterne er enige på tværs af køn, partitilhørsforhold, politisk ideologi og relevante undergrupper. Desuden opfattes effekten af at målrette fjendtlige budskaber mod kvindelige politikere som stærkere, når afsenderen er en mand, og når budskabet fremhæver politikerens køn,” forklarer Anne Rasmussen.

Motiver tolkes forskelligt

I et opfølgende eksperiment kan forskerne se, at respondenterne også tolker afsendernes motiver anderledes, når de fjendtlige beskeder er sendt til kvindelige politikere.

”Beskeder sendt til kvinder bliver i mindre grad set som drevet af politik. De bliver oftere opfattet som motiveret af fordomme eller et ønske om at skubbe personen ud af politik,” siger Gregory Eady.

Samlet set kaster undersøgelsen lys over en overset dimension af den kønsmæssige skævhed, som giftig adfærd i den politiske debat skaber.

”Ikke alene lader giftig adfærd i den politiske debat til at ramme kvinder oftere. Den opfattes også som mere alvorlig – selv når adfærdens indhold er sammenlignelig. Det gør kønsskævheden endnu større og bidrager i sig selv til at afholde kvinder fra at deltage i politik,” konkluderer Anne Rasmussen.

Studiet hedder ”Gendered Perceptions and the Costs of Political Toxicity: Experimental Evidence from Politicians and Citizens in Four Democracies”. Det er udgivet i American Political Science Review.