Hvad driver uligheden i uddannelse?

Især børn af forældre med lange uddannelser har haft glæde af de seneste 20-30 års markante vækst i de videregående uddannelser, mens unge fra mindre ressourcestærke familier kun i ringe grad er kommet med på uddannelsesbølgen.

Men hvad driver den stigende ulighed i uddannelse, som støder mod danske velfærdsidealer om social mobilitet og lighed på uddannelsesområdet?

Det spørgsmål skal et nyt projekt nu hjælpe med at belyse. Projektet, der er finansieret af ROCKWOOL Fonden, vil kortlægge væksten i de videregående uddannelser og undersøge, hvilken konkret betydning udvidelsen af uddannelsespaletten har haft for unges vej gennem uddannelsessystemet.

”Et centralt spørgsmål er, om unge fra ressourcestærke familier tænker og agerer mere strategisk i deres uddannelsesvalg, når flere tager en længere videregående uddannelse,” siger Jesper Fels Birkelund, der er adjunkt på Sociologisk Institut og en af tre forskere bag projektet (se boks).

Strategiske uddannelsesvalg kan betyde, at unge fra mere privilegerede familier i stigende grad søger mod mere prestigefyldte eller længere uddannelser, f.eks. en ph.d.-grad. Men polariseringen kan også have rod i unges uddannelsesrelevante evner og færdigheder, påpeger Jesper Fels Birkelund:

”Det er f.eks. muligt, at middelklassens børn – hjulpet på vej af deres forældres opdragelse – både er blevet dygtigere og mere tilpasningsdygtige, når det handler om at tage en længere videregående uddannelse,” siger han.

Faktorer bag uligheden

Sådanne komplekse sammenhænge vil projektet undersøge med brug af en bred af vifte af data, hvor fokus er på danskere født mellem 1960 og 1995:

Ønsker vi større lighed på uddannelsesområdet, er det vigtigt at kende de nuværende barrierer og deres årsager.

• Registerdata skal kortlægge unges familiebaggrund og vej gennem uddannelsessystemet.
• En befolkningsundersøgelse blandt 150.000 danskere skal afdække uddannelsespræferencer og personlighedstræk.
• Endelig analyserer studiet unges læringsmæssige evner og færdigheder ved at inddrage session-tests og PISA-undersøgelser.

Det endelige mål er at få et langt klarere billede af de faktorer og dynamikker, som skaber ulighed på uddannelsesområdet.

”Ønsker vi større lighed på uddannelsesområdet, er det vigtigt at kende de nuværende barrierer og deres årsager,” forklarer Jesper Fels Birkelund.

”Hvornår afspejler polariseringen forskelle i unges evner, færdigheder og generelle socialisering? Og hvornår har forskellige præferencer og strategier større betydning? Svarene på sådanne spørgsmål har betydning for, hvilke politiske redskaber man bør vælge.”