En vred tidsalder: Hvad skaber og forstærker politisk vrede globalt?

Det kan være Trump-tilhængere, der invaderer Capitol Hill, argentinske kvinder, der højlydt kræver abortrettigheder, eller bønder, der blokerer gaderne i Bruxelles med traktorer. Ideologisk og geografisk er de langt fra hinanden, men ét har de til fælles: De er vrede og viser det gerne.

Forskere, politikere og kommentatorer hævder ligefrem, at verden i stigende grad er blevet et mere vredt sted. Eksempler på kollektiv, politisk motiveret vrede optræder jævnligt på gaderne, på sociale medier eller gennem andre kommunikationskanaler.

Nu skal et nyt forskningsprojekt under ledelse af lektor Atreyee Sen fra Institut for Antropologi undersøge og analysere, hvordan kollektiv vrede ikke bare opstår, men også bliver forstærket, formidlet og retfærdiggjort på tværs af forskellige samfund og kulturer.

Med de sociale og politiske polariseringer er der et presserende behov for at undersøge, hvordan og hvorfor folk griber til vrede som en måde at skabe politiske og kulturelle relationer på.

Det sker med et ’Advanced Grant’ på 2,5 mio. euro (cirka 18,6 mio. kr.) fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) til projektet ’Anger, legitimised: Amplified anger and its rhetorics of legitimation in the 21st century’ (ANGLE). Et projekt, der samtidig vil skabe en platform for studier af den politiske vredes tværregionale og indbyrdes forbundne karakter.

Projektet er ifølge Atreyee Sen ikke kun vigtigt set fra et videnskabeligt perspektiv. Det kan også hjælpe med at skabe alternative former for dialog mellem stater og protestgrupperinger, der ellers kan komme til at stå endnu længere fra hinanden.

”Med de sociale og politiske polariseringer er der et presserende behov for at undersøge, hvordan og hvorfor folk griber til vrede som en måde at skabe politiske og kulturelle relationer på,” siger Atreyee Sen.

Hun gennemfører undersøgelsen i tæt samarbejde med Matthew Carey, der ligeledes er lektor på Institut for Antropologi.

Vrede kan opfattes som en rimelig reaktion på kriser

Ekstrem vrede bliver generelt opfattet som ukonstruktivt og endda antidemokratisk. Men mennesker, der viser vrede, vil selv normalt opfatte det som en både rimelig og passende reaktion på uretfærdighed, undertrykkelse eller kriser.

Folk kan udtrykke vrede af mange grunde. Den kan blive næret af økonomisk ustabilitet, klimakollaps, kulturkrige og voldelige konflikter.

Projektet vil derfor indsamle omfattende data på, hvordan politiske aktører i praksis indarbejder og etisk retfærdiggør brugen af vrede i konfliktprægede sociale sammenhænge.

"Folk kan udtrykke vrede af mange grunde. Den kan blive næret af økonomisk ustabilitet, klimakollaps, kulturkrige og voldelige konflikter. Med ANGLE vil vi udvikle en ny forståelsesramme for at kunne sammenligne, hvordan vrede i dag påvirker dynamikken bag politisk handling på tværs af meget forskellige menneskelige kriser, forhold og kulturer," forklarer Atreyee Sen.

Konkret arbejder projektet med fire indbyrdes forbundne delprojekter kaldet Fury, Venom, Rage og Wrath:

Fury undersøger i to casestudier dyrkelsen af vrede blandt mænd og kvinder, der ser sig selv som kulturelt diskriminerede og dominerede. Det første skal udforske kvindelig vrede i moderne kvindebevægelser i Indien. Det andet vil undersøge vreden blandt socialt fremmedgjorte mænd i USA, der lever i ufrivilligt cølibat, de såkaldte incels.

Venom vil afdække postkolonial og postimperial vrede rettet mod arven fra kolonial undertrykkelse. Et casestudie vil udforske den postkoloniale vrede i Frankrig, Marokko og Algeriet. Et andet vil undersøge post-imperial vrede rettet mod Rusland og russere i Georgien.

Rage undersøger vrede i konverterede samfund i Amazonas, Sydamerika, hvor kristendommen har fordømt krig, plyndring og hævn som noget fra en ’hedensk’ fortid. Projektet vil udforske nye værdier og praksisser, der legitimerer og ’bringer vreden tilbage’ til disse samfund.

Wrath undersøger nyreligiøse bevægelsers alternative fortolkning af ’guddommelig vrede’. Projektet vil afsøge, hvordan spirituelt orienterede klimaaktivister i Indien trækker på vreden fra mere anarkistiske androgyne og tvetydige guddomme. Dette som alternativ til patriarkalske guders vrede, der befæster den eksisterende sociale orden.

En ny 'vredens grammatik'

Metodisk kombinerer projektet antropologisk feltarbejde og deltagerobservation med tekstanalyse af trykte medier og digitale fora. Det skal give projektets forskere mulighed for at undersøge, hvordan vreden antager forskellige former, når den bevæger sig fra det lokale til det transnationale niveau.

Projektet opererer i den forbindelse med en ’codebook of anger’, der vil understøtte indsamlingen af data, som kortlægger vredens veje og legitimering på tværs af flere politiske arenaer.

Et andet vigtigt forskningsmål vil være udviklingen af en ny ’vredens grammatik’, dvs. en analytisk ramme, der sammenligner det fælles sprog for vrede, som forskellige politiske miljøer skaber. Det kan være bogstaveligt eller i mere overført betydning gennem slogans, talemåder, musik, adfærd, påklædning, billeder osv.

"I sidste ende er det vores ambition at styrke den internationale forskning i vrede ved at skabe et unikt netværk af forskere, praktikere og aktivister med base på Institut for Antropologi. Den nye bevilling gør det muligt for os at skabe helt ny viden om global politik i det 21. århundrede," siger Atreyee Sen.

Læs også Det Europæiske Forskningsråds pressemeddelelse: ERC Advanced Grants: €652 million for leading researchers in Europe

Og omtalen hos Uddannelses- og Forskningsministeriet: Københavns Universitet sætter national rekord i antallet af europæiske bevillinger til topforskere