Klimakrise: Nyt projekt undersøger, hvor fleksible vores madvaner er

Maden, vi spiser til daglig, vejer tungt i klimaaftrykket fra danskernes samlede forbrug. Alligevel viser erfaringerne, at det i praksis er meget vanskeligt for den brede befolkning at ændre madvaner i mere klimavenlig retning, f.eks. ved at spise mindre kød.

Et nyt fælles projekt forankret på Institut for Antropologi og Sociologisk Institut skal derfor skabe større viden om, hvad der er med til at fastholde klimabelastende madvaner i forskellige befolkningsgrupper, og hvad der omvendt kan flytte på dem.

Det sker gennem projektet ’The crisis of habits and new figurations of food’ (HABITS), der netop har modtaget 6,2 mio. kroner i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfonds (DFF) midler til tematisk forskning.

”Vi tager fat i vores madvaner for at undersøge deres mulige fleksibilitet i en tid med økologiske kriser. Men også for at undersøge, hvad vaner overhovedet er for noget, og når det gælder fødevarer, særligt hvordan spisevaner forbindes med miljø og klima,” siger lektor Cecilie Rubow, Institut for Antropologi.

Hun står i spidsen for det nye projekt sammen med professor Bente Halkier, Sociologisk Institut, som tidligere har ledet en række forskningsprojekter med fokus på netop hverdagsliv, herunder madvaner.

I det nye projekt undersøger forskerne madvaner på tværs af fire generationer. De fire delprojekter skal gennem interviews og andet feltarbejde kaste lys over:

• Radikale ændringer af madvaner blandt unge klimaaktivister. Fokus vil være på, hvordan de unge reagerer på økologiske kriser ved at opdyrke nye relationer til bl.a. planter og dyr.
• Ansvarlige madvaner i småbørnsfamilier. Delprojektet skal bl.a. kaste lys over, hvordan ofte tidspressede småbørnsforældre balancerer spørgsmål om korrekt ernæring og gode spisevaner med etiske spørgsmål som fødevarekvalitet og CO2-udledning.
• Madvaner blandt forældre med fraflyttede børn. Denne del undersøger modstanden mod forandringer i en generation, der er vokset op i en periode med stor økonomisk vækst og et stærkt stigende kødforbrug.
• Forholdet til mad og bæredygtighed blandt pensionister. Delprojektet undersøger, hvordan en knaphedsetik i Anden Verdenskrigs efterkrigsgeneration i dag bliver omsat til mere klimavenlige madvaner.

Undervejs er det ikke kun ambitionen at formidle projektets arbejde gennem en række videnskabelige artikler, men også at målrette formidlingen til en bredere offentlighed. Blandt andet vil projektet i samarbejde med en fotograf og en grafiker omsætte de centrale etnografiske analyser og konklusioner i en række visuelle produkter.

”Det er vigtigt at afdække, hvordan de konkrete rammer, handlinger og tanker er med til at orientere vores indkøb, tilberedning og indtag af mad – og så få dette formidlet,” siger Bente Halkier.

Projektet, der også omfatter også en postdoc-ansættelse og ph.d.-studerende, løber frem til slutningen af 2027.

Læs også DFF’s pressemeddelelse: Den frie forskning spirer med 52 nye excellente forskningsprojekter