Udviklingsøkonomer får midler til fem klimarelaterede projekter

Økonomisk forskning og politik i Kenya

De seneste år har været præget af flere store chok i den internationale økonomi, herunder COVID-19-pandemien, krigen i Ukraine og den alvorligste tørke i Østafrika i mere end 40 år. Som de fleste andre lande kæmper Kenya med at absorbere virkningen af disse chok, især i form af kraftige ubalancer i de offentlige budgetter og stigninger i leveomkostningerne.

”At håndtere de eksterne økonomiske pres og samtidig beskytte de mest sårbare lægger et ekstraordinært pres på den økonomiske politik, der føres af Kenyas regering, og herunder specielt skattepolitikken” fortæller Finn Tarp, professor og leder af forskningsgruppen UCPH-DERG under Økonomisk Institut.

Han koordinerer projektet ’Economic Research and Policy Making in Kenya’, som bl.a. skal studere, hvordan reformer kan påvirke Kenyas økonomi på den ene side og landets forskellige indkomstgrupper på den anden side.

”Vores forskning skal gøre det muligt for regeringen at vælge reformtiltag, der er skræddersyet til Kenyas økonomiske struktur og samfund. Det kan øge skatteindtægterne og effektiviteten af politikker, der skal bekæmpe fattigdommen og forberede landet på klimaforandringer,” nævner professor John Rand, som leder UCPH-DERG sammen med Finn Tarp.

Projektet er finansieret med 10 mio. kr. af Udenrigsministeriet gennem Den Kongelige Danske Ambassade i Nairobi. Heraf modtager Økonomisk Institut halvdelen af midlerne.

Energiomstilling og klimasmart landbrug

Hvordan kan en udviklingsøkonomi reducere udledningen af drivhusgasser og overgå til renere og vedvarende energikilder, samtidig med at industri- og landbrugsproduktionen vokser? Det skal projektet ‘Energy transition and climate-smart agriculture in Vietnam’ udforske.

”Forholdet mellem økonomisk vækst og miljøkvalitet er et centralt tema i udviklingsprocessen, men der mangler et centralt analytisk element. De underliggende mekanismer er underudforskede,” påpeger Finn Tarp, som leder af projektet.

Sammen med John Rand og en lang række samarbejdspartnere i Vietnam og to universiteter i England vil holdet bag dette projekt dykke ned i tre centrale forskningsspørgsmål: Er statsejede virksomheder kilder til emissionsreducerende viden og teknologioverførsler til private virksomheder? Hvad er de direkte og indirekte kønsbestemte fordele ved, at husholdninger skifter til ren, vedvarende energi? Og kan økonomiske incitamenter og informationsformidling reducere afbrænding af afgrøderester, forbedre landmændenes velfærd og mindske luftforurening?

Projektet finansieres med 10 mio. kr. af FFU/Danida Fellowship Center. Halvdelen af midlerne går til Økonomisk Instituts udviklingsøkonomiske forskningsaktiviteter.

En Social-Accounting Matrix (SAM) med energi i Vietnam

Der er brug for energi-baserede samfundsmæssige analyser af Vietnams økonomi med henblik på at hjælpe landet med at opfylde sin forpligtelse til at reducere CO2-udledningen – samtidig med, at landet tager socioøkonomiske hensyn.

Datagrundlaget for sådanne analyser er under opbygning i projektet ’Energy Social Accounting Matrix for Viet Nam’ (ESAM), som Finn Tarp koordinerer. Den foreslåede data-ramme for analysen er en såkaldt Social Accounting Matrix – SAM, hvor aktiviteter relateret til energisektoren inkluderes eksplicit.

”En SAM er et omfattende datasystem, en matrice, som viser alle økonomiske strømme i en given periode, der giver empirisk grundlag for at studere relationer mellem sektorer, interregionale ressourcestrømme og fordeling af indkomst til forskellige befolkningsgrupper,” fortæller Finn Tarp.

Projektet er finansieret af FN's udviklingsprogram (UNDP) i Vietnam, som bevilger en halv million kr. til projektet.

Bæredygtig indkøbspolitik skal afbøde klimaforandringer

Den nye EU-forordning EUDR vil begrænse importen af kaffe og andre varer, der er forbundet med skovrydning. Et af de lande, som kan blive særligt påvirket, er Vietnam, der som verdens næststørste kaffeeksportør sælger omkring 45 % af sin kaffeproduktion til EU.

I projektet ’Climate Change Mitigation in Agroforest Landscapes through Sustainable Sourcing Policies’ vil forskere nu undersøge konsekvenserne af EU-forordningen.

”Vi spørger: Hvor effektiv er EUDR til at reducere skovrydning og dermed afbøde klimaforandringer? Og hvordan påvirker forordningen velfærden og modstandsdygtigheden i små, kaffeproducerende husholdninger?,” nævner Neda Trifkovic, adjunkt ved Økonomisk Institut.

Hun leder projektet, som også skal undersøge, hvordan EUDR-kravene omformer strategier og praksis i den kommercielle kaffes værdikæde, og hvordan forordningen interagerer med eksisterende mekanismer for miljøstyring i Vietnams kaffesektor.

Projektet gennemfører Københavns Universitet i samarbejde med universiteter i Australien og Vietnam. Det finansieres af FFU/Danida Fellowship Center med i alt 10 mio. kr., hvoraf Økonomisk Institut modtager 1,9 mio. kr.

En klimasmart fremtid i Tanzanias landdistrikter

Neda Trifkovic er også involveret i projektet ’Climate-Smart Futures in Rural Tanzania’, som FFU/DFC støtter med 10 mio. kr. (heraf modtager Økonomisk Institut 1,1 mio. kr.).

”Her vil vi undersøge, hvilken rolle landbrugsorganisationer spiller, når Tanzanias små gartneribønder, især kvinder og unge, skal indføre klimasmarte metoder,” forklarer hun.

Projektet ledes af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFPRO), Københavns Universitet i samarbejde med DTU samt en række forskningsinstitutioner i Tanzania.