Bedstemødre oplever betydelig lønnedgang, når første barnebarn lander

Skaber ankomsten af en baby kønsulighed på arbejdsmarkedet på tværs af generationer? Det er spørgsmålet i et nyt studie, som analyserer dansk registerdata fra 1980 til 2017.

Svaret lader til at være ’ja’. I hvert fald viser det sig, at bedstemødres indkomst falder med 3,8 procent fem år efter fødslen af det første barnebarn – og med hele 10 procent efter ti år.

Lønnedgangen skyldes primært et fald i arbejdstimer. I stedet bruger bedstemødrene særligt morgentimerne og eftermiddagen, når daginstitutionerne er lukkede, til at tage ansvar for børnepasningen, bedstemødre står oftere for at passe børnebørn alene end bedstefædrene.

"Bedstemødres omsorg for deres børnebørn supplerer den formelle børnepasning. På den måde får forældrene den nødvendige fleksibilitet til at balancere arbejde og familieliv," vurderer Mette Gørtz, professor ved Økonomisk Institut og CEBI.

Sammen med Sarah Sander, postdoc ved Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet, og Almudena Sevilla, professor ved London School of Economics, står hun bag undersøgelsen.

Sociale normer og forventninger spiller en rolle

Mens bedstemødres indkomst falder markant efter fødslen af deres første barnebarn, forbliver bedstefædres indkomst stort set uændret, viser det nye studie.

”Det forstærker de eksisterende kønsforskelle i arbejdsmarkedet og bidrager til en vedvarende økonomisk ulighed mellem kønnene," påpeger Sarah Sander.

Den kønslige forskel kan skyldes sociale normer, foreslår studiet.

”Forventninger til kvinder om at stoppe med at arbejde for at tage sig af børnebørn kan forklare, hvorfor kvinder i højere grad end mænd trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet," siger Sarah Sander.

Behov for anerkendelse og ny politik

Forskerne understreger vigtigheden af at anerkende bedsteforældres rolle i pasning af den yngste generation.

”Efter årtiers fremgang for kvinder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og i kraft af stigende tilbagetrækningsalder er bedstemødres tid delt mellem arbejdslivet og tid med børnebørnene, og det kan bidrage til, at især kvinders indkomst i pensionsalderen sættes under pres,” siger Mette Gørtz og uddyber:

”Vil man udligne uligheden mellem bedstefar og bedstemor, kan fleksible arbejdsmarkeder for både mødre, fædre, bedstemødre og bedstefædre – kombineret med familiepolitikker – være en vej frem.”

Som eksempler på tiltag nævner hun orlov og daginstitutioner, der støtter op om både mødres og fædres (og bedsteforældres) arbejdsmarkedsdeltagelse.

Studiet, som hedder ”Does the child penalty strike twice?”, er udgivet i European Economic Review. Det kan læses her.