Kunstig intelligens skaber nye vindere og tabere på arbejdsmarkedet

Vil kunstig intelligens (AI) revolutionere arbejdsmarkedet og overflødiggøre millioner af stillinger? Eller er der tendens til at overdrive effekten af ChatGPT og andre former for generativ AI?

Et nyt internationalt studie netop udgivet i Journal for Economic Behavior and Organization konkluderer, at sandheden sandsynligvis ligger et sted midt imellem. Kunstig intelligens overtager arbejdsopgaver på nogle områder, men skaber også nye jobs på andre.

Studiets centrale budskab er, at de nye AI-teknologier skaber væsentlige forandringer på arbejdsmarkedet. 

Studiet bygger på statistiske analyser af mere end tre millioner freelancejobs med forskellige krav til kompetencer, som er blevet udbudt på en af de førende internationale freelanceplatforme, før og efter ChatGPT blev lanceret i november 2022.

”Vi kan se, at efterspørgslen på oversættelser, visse skriveopgaver og simpel programmering faldt markant med indførelsen af ChatGPT. Men samtidig steg efterspørgslen på andre færdigheder,” forklarer Ole Teutloff fra Copenhagen Centre for Social Data Science (SODAS) ved KU.

”Studiets centrale budskab er derfor, at de nye AI-teknologier skaber væsentlige forandringer på arbejdsmarkedet. Men vi taler indtil videre ikke om, at nye AI-teknologier udraderer jobs over en bred kam og gør menneskelig arbejdskraft overflødig.”

Fald i jobopslag på næsten en fjerdedel

Samlet viser analyserne, at antallet af udbudte freelancejobs inden for områder, som i høj grad kan overtages af ChatGPT, faldt med cirka 24 procent, når man sammenligner med jobtyper, hvor AI blot understøtter arbejdsfunktionen eller slet ikke har nogen betydning.

De mest udsatte jobs var produktion af tekster om fast ejendom og ’Om-os’-tekster på hjemmesider. Her faldt antallet af udbudte jobs med over 50 procent. Omvendt steg udbuddet af freelanceopgaver inden for områder som f.eks. maskinlæring, udvikling af chatrobotter og mere kreative former for tekst- og videoproduktion.

Faldet var særligt stort blandt de kortvarige jobs på 1-3 uger og jobs målrettet freelancere med begrænset erfaring. Det giver ifølge forskerne god mening, da mere komplekse arbejdsopgaver fortsat kræver menneskelig medvirken.

Johanna Einsiedler, der er ph.d.-studerende på SODAS og medforfatter på studiet, advarer mod at lægge for stor vægt på enkelte tal i studiet, for AI-området udvikler sig hastigt. Til gengæld er den overordnede tendens tydelig:

”Vi står potentielt set foran store ændringer. Når vi over to år ser, at antallet af udbudte job er faldet med en fjerdedel på de mest AI-udsatte områder, er det selvfølgelig markant. Desuden har vi næppe set den fulde effekt endnu, da freelanceområdet bliver hurtigere påvirket end resten af arbejdsmarkedet,” siger hun.

Nye krav til fleksibilitet

Ifølge forskerne bag studiet stiller det både arbejdstagere og arbejdsgivere over for helt nye udfordringer: Integration af AI i arbejdsprocesser skaber vindere og tabere, afhængigt af hvordan AI-teknologier bliver brugt, og hvilke kompetencer den enkelte har. Nogle professioner vil forsvinde, mens andre vil opstå.

Nogle af de vigtigste færdigheder bliver nysgerrigheden efter at lære nyt og evnen til at tilpasse sig

Det er sket før, når nye teknologier har vundet frem. Men i dette tilfælde bør politiske beslutningstagere være særligt opmærksomme, hvor hurtigt det går, understreger Ole Teutloff:

”Det er en særlig udfordring, når vi taler om uddannelse og efteruddannelse, som det tager tid at ændre. Heldigvis har Danmark et uddannelsessystem med fokus på generelle færdigheder. Det bliver efter min mening endnu vigtigere i en verden, der forandrer sig hastigt. Nogle af de vigtigste færdigheder bliver nysgerrigheden efter at lære nyt og evnen til at tilpasse sig,” siger han.

Figur: Efterspørgsel på arbejdskraft efter AI-eksponering (anslået effekt ift. upåvirkede jobkategorier)