Usikker kommunikation øger vaccineskepsis

Når sundhedsmyndigheder kommunikerer om vacciner, forventer de fleste, at budskaberne signalerer solid videnskab og klarhed. Et nyt internationalt studie med deltagelse af forskere fra Københavns Universitet viser imidlertid, at selv subtile ændringer i sproget kan få markante konsekvenser for, hvordan befolkningen opfatter både vacciner og myndigheder.

Studiet tager udgangspunkt i en ændring, som de amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, foretog i 2025, hvor kommunikationen om vacciner og autisme gik fra at afspejle videnskabelig konsensus til at fremhæve usikkerhed. Det fik forskere til at spørge: Hvad sker der egentlig, når man kommunikerer usikkerhed om et område, hvor forskningen er ret entydig?

Vacciner og autisme

I et onlineeksperiment med knap 3.000 amerikanske deltagere blev forsøgspersonerne præsenteret for forskellige versioner af CDC’s information om vacciner. Nogle læste den tidligere version, som klart fastslog, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vacciner og autisme. Andre læste den nyere version, hvor der blev lagt vægt på, at en sammenhæng ikke kunne udelukkes. En tredje gruppe fungerede som kontrolgruppe.

Resultaterne var tydelige: Deltagere, der blev eksponeret for den usikkerhedsbaserede kommunikation, vurderede vacciner som mere risikable og udtrykte lavere villighed til selv at lade sig vaccinere.

“Vores resultater viser, at måden, man kommunikerer på, i sig selv kan blive en risikofaktor,” siger Lau Lilleholt Harpviken, adjunkt ved SODAS og Institut for Psykologi på Københavns Universitet og medforfatter på studiet.

“Når man fremhæver usikkerhed i et område, hvor der faktisk er bred videnskabelig enighed, kan det skabe tvivl, som ikke står mål med evidensen,” uddyber han.

Konsekvenser rækker ud over vacciner

Studiet viser også, at effekterne ikke stopper ved den aktuelle beslutning om vaccination. Deltagere, der læste den usikkerhedsbetonede tekst, fik generelt lavere tillid til sundhedsmyndigheden bag informationen og var mere tilbøjelige til at acceptere klassiske former for videnskabsbenægtelse – som konspirationstænkning eller selektiv brug af forskning.

“Selv et moderat, men vedvarende fald i vaccinationsvillighed kan få alvorlige følger for folkesundheden. Men det er også bekymrende, at tilliden til myndigheder og videnskab kan blive svækket mere generelt,” vurderer Lau Lilleholt Harpviken.

Forskerne understreger, at studiet ikke er et argument imod åbenhed om videnskabelig usikkerhed som sådan. Pointen er snarere, at usikkerhed bør kommunikeres proportionalt og altid sættes i relation til den samlede mængde viden på området.

”Sundhedsmyndigheder skal bare være bevidste om, at ændringer i kommunikationen kan få store samfundsmæssige konsekvenser. Vi anbefaler derfor, at nye budskaber dokumenteres åbent, afstemmes nøje med den eksisterende evidens og – hvor det er muligt – testes, før de rulles ud til offentligheden,” slutter Lau Lilleholt Harpviken.

Studiet, der bærer titlen ’CDC communication undermines trust in vaccines’ er publiceret i tidsskriftet Science. Det kan læses her.