Hvad vil USA egentlig med Grønland?

Debatindlæg af Kristian Søby, seniorforsker, Københavns Universitet i Jyllandsposten den 28. august 2019.

Grønland spiller to roller i amerikansk forsvarspolitik. Og begge rollers betydning er i kraft af USA’s forværrede forhold til Rusland stigende.

Som støvet lægger sig efter sidste uges krise i det dansk-amerikanske forhold, er det måske værd at få genopfrisket, hvad USA egentlig vil med Grønland.

Forud for interesser i klimaforandringer, kinesere, sejlruter og sjældne jordarter står helt klassiske amerikanske militære interesser. Siden 2016 har USA fundamentalt revurderet sit syn på verdens – og USA’s – udfordringer.

Afgørende for den gældende analyse i USA er en stadig mere intens og konfliktfyldt stormagtskonkurrence. Derfor er det amerikanske forsvar i gang med at stille skarpt på først og fremmest Kina, men også Rusland og de militære udfordringer, de to stormagter udgør for USA. Den revurdering bringer Grønland i USA’s militære fokus på en måde, Grønland ikke har været siden Den Kolde Krig. Frontlinjerne mellem USA og Rusland tegnes skarpere op – også i Arktis. Her vækker Ruslands omfattende militære kapaciteter i regionen stigende bekymring hos amerikanske militære planlæggere.

Det er stadig uklart, hvad og hvor omfattende de amerikanske planer er. Måske fordi USA ikke selv har gjort sig det klart endnu.

Det nye amerikanske fokus blev – i hvert fald offentligt – gjort klart for rigsfællesskabet september sidste år, da den amerikanske viceforsvarsminister, John Rood, luftede et amerikansk ønske om ny militær infrastruktur i Grønland.

Siden da har der været total tavshed om de amerikanske ønsker fra grønlandsk, dansk og amerikansk side. Det kan man tolke som udtryk for, at der foregår substantielle forhandlinger, og det er nærliggende at se Donald Trumps (aflyste) besøg som et led i de forhandlinger – som nok ikke kommer til at gå smidigere efter sidste uges begivenheder.

Men mere konkret, så spiller Grønland to roller i amerikansk forsvarspolitik. Og begge rollers betydning er – i kraft af USA’s forværrede forhold til Rusland – stigende.

For det første udgør Grønland en forpost i forsvaret af USA’s territorium. Thulebasen i det høje nord er den udkikspost, hvorfra USA først vil opdage et russisk angreb på USA. Nye russiske fly med langtrækkende missiler på nye baser gør den, i øjeblikket ubeskyttede, Thulebase mere sårbar.

For det andet udgør det sydlige Grønland et potentielt støttepunkt i forsvaret af forsyningslinjerne mellem USA og Europa, som i tilfælde af en konflikt mellem Rusland og Nato vil være truet af en tilsyneladende styrket russisk Nordflåde.

Det er stadig uklart, hvad og hvor omfattende de amerikanske planer er. Måske fordi USA ikke selv har gjort sig det klart endnu. Der kan være tale om alt fra en aftale om brugsret af nye civile grønlandske lufthavne i en krisesituation over etablering af et egentligt luftforsvar af Thulebasen til en eller flere nye amerikanske fly- eller flådebaser.

Overordnet set reguleres USA’s militære tilstedeværelse på Grønland af en aftale indgået mellem Danmark og USA i 1951, der giver USA omfattende rettigheder på Grønlands territorium. De rettigheder begrænses i 1991, da det aftales mellem Danmark og USA, at Thulebasen fremover vil være den eneste amerikanske base i Grønland. Endelig indgår USA, Danmark – og Grønland – i 2004 en aftale, der sikrer egentlig grønlandsk indflydelse på USA’s fremtidige militære tilstedeværelse. Den aftale var resultatet af en lang og kompliceret forhandling om, at Danmark/Grønland tillod USA at opgradere sin radar på Thulebasen. Med andre ord: Det tog tre år at få forhandlet en softwareopdatering af en eksisterende radar på en eksisterende base på plads.

I dag er der meget mere at forhandle om, i takt med at det amerikanske forsvar vender tilbage til Nordatlanten og Arktis. Måske Donald Trumps klodsede grønlandske købstilbud var et forsøg på en gang for alle at slippe for komplicerede trepartsforhandlinger, hver gang USA’s strategiske interesser i Grønland forandres.

Den gik ikke, men hvis ikke det var tydeligt før, så har præsident Trumps købstilbud for alle understreget, at værdien af Grønlands territorium er stigende – især for USA.