Klimadebatten har brug for balance mellem fornuften og følelserne

Kommentar af professor Peter Birch Sørensen (Økonomisk Institut) i Politiken den 1. juni 2019.

Følelserne sidder uden på trøjen i den stadig mere ophedede klimadebat.

Hele 174 forskere skrev forleden i Politiken under på, at skiftende regeringer har svigtet kontrakten med folket.

Deres konklusion var, at det er tid til ' oprør' og ' civil ulydighed'.

Få dage forinden kaldte Jens André Herbener og Anders Morgenthaler til et »stort og massivt folkeoprør« på grund af klimakrisen.

Klimadebatten har i denne valgkamp for alvor fået en folkelig forankring, som foreløbigt kulminerede ved Folkets Klimamarch og Politikens arrangement med svenske Greta Thunberg for en uge siden på Christiansborg Slotsplads med 40.000 mennesker på gaden.

Der er meget godt at sige om engagementet og lysten til at råbe politikerne op.

Desperationen er forståelig set i lyset af klimatruslen.

Omvendt står det ikke klart, hvad ' civil ulydighed' og ' oprør' indebærer i et demokrati som det danske. Ligefrem at opsige den demokratiske kontrakt mellem folk og regering er vidtgående og uklogt. Hvis den slags kampråb tages bogstaveligt, kan det skabe en mistillid til de folkevalgte, som næppe vil være gavnlig for evnen til at flytte noget - heller ikke i klimapolitikken.

Danmark kan ikke gå alene

Følelserne skaber det engagement, der får politikken til at rykke sig, men hvis problemerne faktisk skal løses, kræver det fornuftsprægede overvejelser inden for rammerne af vores parlamentariske demokrati.

Det er værd at huske, at Danmark kun står for 0,1 procent af de globale udledninger.

Derfor kan vi alene yde et mærkbart bidrag til at løse klimaproblemet, hvis vi kan påvirke klimapolitikken i andre lande.

Dét er baggrunden for ideen om Danmark som et foregangsland, der kan inspirere andre lande til handling.

Om det lykkes at standse opvarmningen i tide, afhænger primært af, hvad der sker i store lande som Kina, USA, Indien og Rusland, der tilsammen er ansvarlige for over halvdelen af de globale drivhusgasudledninger.

Alene Kina står for ca. 27 pct. af udledningerne, mens Indiens mere beskedne andel på 7 pct. vokser hurtigt og snart overstiger EU's samlede andel på 9 pct. på grund af Indiens høje befolkningsvækst og økonomiske vækst.

Hvordan kan vi så styrke Danmarks rolle som foregangsland? Sker det bedst ved, at vi danskere drastisk omlægger vores livsstil ved f. eks. at droppe kød og flyrejser? Eller får vi større gennemslagskraft på omverdenens klimapolitik ved at vise, hvordan man teknisk omstiller sig til vedvarende energi og minimerer udledningerne fra fødevareproduktionen og samtidig fastholder høj velstand og velfærd?.

Klimavenlig dominoeffekt

Det er muligt, at vi ved at leve mere klimavenligt kan inspirere andre til at gøre det samme, og hvis tilstrækkeligt mange forbrugere verden over stiller krav om mere miljø-og klimavenlige produkter, vil det få virksomhederne til at udvikle dem.

Ved at stille krav til virksomhederne om dokumentation for klimavenlig produktion kan forbrugerne mobilisere markedskræfterne i deres tjeneste.

Jo flere danskere der deltager i denne globale bevægelse, jo bedre, men vi kan formentlig gøre en større forskel ved at demonstrere, hvordan man kan omlægge energisystemet og fødevareproduktionen på en intelligent måde, som drastisk sænker drivhusgasudledningerne.

Udlandet strømmer til Danmarl Hvert eneste år kommer et stort antal udenlandske erhvervsfolk, politikere og eksperter til Danmark for at studere, hvordan vi laver grøn omstilling.

De vil undersøge, hvordan det er lykkedes os at indpasse verdens højeste andel af svingende elproduktion fra vind og sol i vores elforsyning og samtidig fastholde noget nær maksimal forsyningssikkerhed.

De kommer også for at studere vores fjernvarmesystem og andre aspekter af vores energisystem, som har bidraget til vores høje energieffektivitet.

I Kina har Danmark finansieret et center for vedvarende energi, der er indlejret i den kinesiske centraladministration. Vi har overført dansk knowhow i energiplanlægning til centeret, hvilket i to omgange har fået kineserne til at revidere deres investeringsplaner i grøn retning.

Den slags gør en forskel.

Vind har gjort en forskel

Det gør også en forskel, at prisen på vindenergi er faldet kraftigt de senere år. Fra 2011 til 2017 faldt prisen på havvind med hele 63 procent.

Dermed har danske virksomheder bidraget til at gøre en vigtig kilde til vedvarende energi på globalt plan billigere, og en dansk virksomhed som Ørsted bygger nu store havvindmølleparker rundtom i verden. Adskillige andre danske virksomheder har spredt energibesparende teknologier i udlandet.

Omstillingen til vedvarende energi kan kun ske, hvis vi sikrer en effektiv udnyttelse af den store og meget svingende elproduktion fra vind og sol.

Det kræver elektrificering af varmeforsyning og transportmidler og nye teknologier til lagring af energi. Som påvist i flere rapporter fra Energinet.dk bør Danmark kunne bidrage til at udvikle såkaldte elektrofuels, hvor man i elektrolyseprocesser bruger grøn strøm og vand til at producere brint, som derefter kan kombineres med f. eks. CO2 til gasformige eller flydende grønne brændstoffer.

Perspektiv i nye brændstoffer De kan f. eks. bruges i den tunge transport på områder, hvor el ikke egner sig. I den forbindelse kan man f. eks. bruge den CO2, der opfanges, når biogas opgraderes til naturgaskvalitet.

Også på biogasområdet har Danmark således gode forudsætninger for at bidrage til den internationale teknologiudvikling.

Det store perspektiv i elektrofuels er, at brintproduktionen kan skrues op og ned, alt efter hvor meget vind-og solenergi der er i elsystemet, og at brændslerne kan lagres.

Samtidig kan mere biogasproduktion sænke udledningerne fra landbruget, og nok så vigtigt: Et dansk bidrag til udviklingen af disse teknologier vil i høj grad understøtte den grønne omstilling i resten af verden.

Hvis Danmark skal være et foregangsland, skal vi kræve af vore politikere, at de sætter ambitiøse mål for reduktionen af vores drivhusgasudledninger. Men vi skal ikke kun fokusere på, hvor mange nye vindmøller der skal opstilles, og hvor meget vore egne udledninger skal ned i de kommende år.

For omverdenen er det nok så vigtigt, at der bliver udviklet teknologier, der gør den grønne omstilling billigere og gør det muligt at gå hele vejen mod et fossilfrit samfund.

Heldigvis findes der politikere, som har klare visioner for, hvordan Danmark kan hjælpe andre lande med at gennemføre den grønne omstilling. Lad os give dem en chance.

Der er meget godt at sige om engagementet og lysten til at råbe politikerne op.

Desperationen er forståelig set i lyset af klimatruslen.