Landbrug og Fødevarer viser rygrad med nyt mål, men der skal regulering til

Kommentar af professor Peter Birch Sørensen (Økonomisk Institut) i Politiken den 19. marts 2019.

Paradoksalt nok skyldes landbrugets aktuelle klimaudfordring i høj grad, at erhvervet var så dygtigt til at takle en tidligere strukturel krise. Da det europæiske marked i de sidste årtier af 1800-tallet blev oversvømmet af billigt korn fra Amerika, reagerede danske landmænd med en storstilet omlægning fra vegetabilsk til animalsk landbrug, og via andelsbevægelsen lagde de grunden til en avanceret fødevaresektor.

Det var en enestående præstation, der gjorde Danmark til en af verdens største fødevareeksportører. Men satsningen på intensivt animalsk landbrug medfører en stor udledning af drivhusgasser, som stiller landbruget over for et massivt omstillingspres i en verden, der skal leve op til Paris-aftalens klimamål. Det vil atter kræve store omlægninger i landbrugsdriften og udvikling af helt nye teknologier til fødevareproduktion.

Hvis dansk landbrug vil gå forrest med disse ting, kan det fremtidssikre erhvervet.

I fredagens Politiken kom landbrugets organisation, Landbrug og Fødevarer (L&F), med en ny målsætning, at erhvervet skal være CO2-neutralt i 2050. Det er en vigtig erkendelse i L&F, at der skal ske grundlæggende ændringer i landbrugsproduktionen.

Tilsyneladende lægger organisationens udspil dog op til, at omstillingen skal ske gennem en kombination af offentligt støttet forskning og udvikling og frivillige tiltag blandt landmændene, eventuelt understøttet af offentlige tilskud.

Fremskridt kræver regulering

Erfaringerne viser desværre, at fremskridt på miljøområdet sker for langsomt, hvis de baseres på frivillighed. Omstillingen må understøttes af en konsekvent regulering af landbrugets udledning af drivhusgasser, der tilskynder til at udvikle og anvende nye teknologier.

Det kan for eksempel ske ved at indføre klimaregnskaber for den enkelte landbrugsbedrift.

Et klimaregnskab viser, hvordan bedriftens udledning af metan, lattergas og CO2 hænger sammen med omfang og sammensætning af planteavlen, husdyrbestanden, foderet, gødningshåndteringen, staldindretningen og så videre.

Klimarådet har fremlagt et forslag til, hvordan man kan udarbejde et klimaregnskab med udgangspunkt i de mange oplysninger om driften, som landmændene allerede i dag er forpligtet til at indberette.

Ud fra klimaregnskabet kan man lægge en afgift på udledninger over et vist niveau, og man kan give et tilsvarende tilskud for hvert ton CO2, hvormed udledningen bringes ned under basisniveauet.

Bedrifter, der billigt kan sænke deres udledninger, vil så foretage store reduktioner, mens bedrifter med høje reduktionsomkostninger vil foretage færre reduktioner. På den måde falder reduktionsomkostningerne for samfundet som helhed, og via kombinationen af afgift og tilskud kan politikerne fordele reduktionsomkostningerne mellem landbruget og det øvrige samfund, sådan som de ønsker det.

L&F har hidtil strittet imod en regulering.

Argumentet har været, at Danmark har et af verdens mest klimavenlige landbrug, og at en national klimaregulering blot vil føre til, at fødevarerne bliver produceret i andre lande, hvor drivhusgasudledningerne fra produktionen er større.

Ikke så klimavenligt

Et forskningsstudie fra 2012 i tidsskriftet Agriculture, Ecosystems and Environment viste imidlertid, at dansk landbrug ikke er specielt klimavenligt, når man regner udledningerne fra produktionen af de store mængder foderstoffer, der importeres til dansk landbrug, med. Dertil kommer, at mange andre lande også skal leve op til mål for reduktion af deres drivhusgasudledninger.

Hvis udledningerne fra disse lande begynder at stige som følge af udflytning af dansk landbrugsproduktion, skal de neutralisere stigningen gennem nye klimatiltag. Det reducerer risikoen for, at en klimaregulering af dansk landbrug fører til højere udledninger i udlandet.

Flere kommentatorer har kritiseret, at udspillet fra L&F ikke indeholder delmål for vejen frem mod klimaneutralitet i 2050, og at det ikke er særlig konkret, med hensyn til hvordan målet skal nås.

Kritikken er relevant, men L&F fortjener ros for, at organisationen nu for første gang udmelder et sådant mål. Målet er en skærpelse i forhold til tidligere, hvor man blot har talt om, at landbrugets fremtidige udledninger skal være langt lavere end i dag.

Det er heller ikke en helt gratis omgang at udmelde et mål om klimaneutralitet, for erhvervet vil blive stillet til regnskab for det senere. Det hører også med til billedet, at landbruget er et stærkt forgældet erhverv, og at mange økonomisk pressede landmænd næppe efterspørger nye krav til landbruget. Dertil kommer, at L&F bides i haserne af den konkurrerende og langt mere aggressive interesseorganisation Bæredygtigt Landbrug, der er stærkt imod regulering.

Rygrad i L&F

Set i det lys viser ledelsen af L&F faktisk rygrad med fredagens udmelding. Den er strategisk klog, og hvis de smukke ord bliver fulgt op af konkret handling, kan det lægge grunden til en ny omstilling af landbruget, der er mindst lige så imponerende, som dengang andelsbevægelsen blev født.