Næsten alle regeringer satser på at skabe grøn vækst. Men det stiller krav om en kraftig opstramning af klimapolitikken

Kommentar af professor Peter Birch Sørensen (Økonomisk Institut) i Politiken den 28. juli 2019.

Kan klimaproblemet løses, hvis ikke vi standser den økonomiske vækst? Ifølge en nylig rapport fra den europæiske miljøorganisation European Environmental Bureau er svaret nej! Rapporten benægter ikke, at visse rige lande som Danmark i de seneste årtier har sænket deres drivhusgasudledninger, samtidig med at deres bruttonationalprodukt, bnp er steget.

Men på globalt plan har den økonomiske vækst været ledsaget af stigende udledninger, og hvis bnp-væksten fortsætter, tror rapportens forfattere ikke på, at det er realistisk at afkoble CO ₂ -udledningerne fra bnp-udviklingen tilstrækkeligt hurtigt, til at den globale opvarmning kan holdes nede på 1,5-2 grader. Det ville kræve, at verden som helhed sænker udledningerne langt hurtigere, end Danmark hidtil har gjort. Derfor mener forfatterne, at væksten i de rige lande bør standses.

Ikke desto mindre satser næsten alle regeringer verden rundt på at skabe 'grøn vækst', dvs. en kombination af stigende bnp og faldende miljøbelastning. I et samfund med nulvækst bliver politik nemlig et ubehageligt nulsumsspil: Hvis 'samfundskagen' ikke vokser, kan man kun forbedre de økonomiske vilkår for nogle borgere, hvis man forringer dem for andre. Fordelingskampene skærpes, og samfundet bliver mere konfliktfyldt.

Det er ubestrideligt, at verden som helhed endnu ikke har formået at skabe grøn vækst. Fra 1970 til 2017 steg det globale forbrug af materialer i form af metaller, ikkemetalliske mineraler, fossile brændsler og biomasse fra 25,8 milliarder tons til 91,2 milliarder tons, og der er ingen tegn på aftagende vækst i materialeforbruget. Forskningen har påvist en klar sammenhæng mellem materialeforbruget og belastningen af miljøet. Miljøskaderne ved materialeforbrug kan mindskes via miljøpolitik og teknologisk udvikling, men der er fysiske grænser for, hvor langt man kan nå ad den vej.

Stram op på klimapolitik

Hvis væksten skal være grøn, kan den altså ikke baseres på et stadig stigende materialeforbrug. Tværtimod er der behov for et drastisk fald i forbruget af fossile brændsler for at opfylde målet i Paris-aftalen. At skabe grøn vækst vil derfor kræve en kraftig opstramning af klima- og miljøpolitikken på verdensplan. På baggrund af de historiske erfaringer er det ikke mærkeligt, hvis mange tvivler på, at det kan lade sig gøre.

Her er det dog vigtigt at huske, at bnp er et mål for de goder, vi er villige til at betale for via vores indkøb i markedet eller via de skatter, vi betaler for at finansiere offentlig service. Logisk er der intet til hinder for, at den menneskelige kreativitet fremover rettes mod at fremstille varer og tjenester, der i kraft af stigende kvalitet får en stadig højere markedsværdi, selv om de ikke baserer sig på et stigende materialeforbrug og forbrug af fossile brændsler. Det vil dog kræve, at vi som forbrugere i stigende grad efterspørger den slags produkter, og at vi som borgere stemmer for en strammere miljø- og klimapolitik.

Lad os se på nogle danske tal, der sætter udfordringen i perspektiv. Fra 1990 til 2018 steg Danmarks bnp renset for inflation med i gennemsnit knap 1,7 pct. om året. I samme periode faldt vores drivhusgasudledninger, inklusive udledningerne fra jord og skov, med godt 1,5 pct. om året i gennemsnit. Dermed faldt vores udledninger per produceret enhed med 3,2 pct. per år. Hvis vi skal nå den nye regerings mål om at reducere udledningerne i 2030 med 70 pct. i forhold til 1990, kan man beregne, at det vil kræve et årligt fald i udledningerne per produceret enhed på 8,1 pct., hvis bnp fortsætter med at vokse med 1,7 pct. om året.

Hvis man i stedet forestiller sig, at der bliver nulvækst i bnp i hele perioden frem mod 2030, vil vi skulle sænke udledningerne per produceret enhed med 6,4 pct. årligt. Det er altså begrænset, hvor meget en overgang til nulvækst vil lette opfyldelsen af vores 2030-mål, og den konklusion styrkes, hvis man tager hensyn til, at der højst sandsynligt vil blive afsat færre midler til investering i grøn omstilling i et nulvækstsamfund end i et samfund med positiv vækst.

Om dansk økonomi fortsætter med at vokse eller ej, bliver derfor næppe afgørende for vores mulighed for at opfylde det klimapolitiske 2030-mål. Der er under alle omstændigheder tale om en kæmpe udfordring, så lad os ikke bruge for meget energi på at udveksle trosartikler om, hvorvidt grøn vækst er mulig eller ej. Lad os koncentrere os om at diskutere, hvad vi konkret kan gøre for at sikre opfyldelsen af 70 procent-reduktionsmålet på en måde, der kan inspirere andre lande til at følge efter.