Økonomi og miljø - Er grøn vækst mulig?

Artikel af professor Peter Birch Sørensen (Økonomisk Institut) i Carlsberg-årstidsskriftet den 25. oktober 2019.

Økonomer kritiseres ofte for at negligere de begrænsninger som miljøet og naturen sætter for den økonomiske aktivitet. Det er da også en kendsgerning at mange økonomiske lærebøger ser bort fra – eller kun meget sporadisk behandler – miljøets betydning for økonomien. Produktionen opfattes alene som et resultat af indsatsen af arbejdskraft og kapital og antages at kunne vokse ubegrænset så længe der er tekniske fremskridt. Naturen er helt ude af billedet.

I praksis spiller miljøet en afgørende rolle for økonomien. For det første leverer naturen en række essentielle råstoffer til produktionen. For det andet har miljøet en vis evne til at absorbere og nedbryde de skadelige stoffer og restprodukter som vores produktion og forbrug medfører. For det tredje tilbyder naturen os nogle herlighedsværdier og rekreative muligheder der bidrager til vores velfærd. Grundlæggende kan økonomien ikke fungere med mindre centrale livsunderstøttende miljøtjenester som fx ren luft, rent vand og ikke-forurenet jord er til stede i tilstrækkeligt omfang.

’The dismal science’

Økonomer er naturligvis ikke uvidende om disse forhold, men tillader sig ofte at antage at naturens evne til at levere de nævnte miljøtjenester ikke udgør en væsentlig begrænsning på den økonomiske aktivitet, og at man derfor kan abstrahere fra dem. Sådan har det ikke altid været. I den klassiske politiske økonomi, der blev grundlagt med udgivelsen af Adam Smiths berømte værk om ”Nationernes Velstand” i 1776, kom de naturgivne begrænsninger for den økonomiske vækst hurtigt i fokus. I sit omdiskuterede ”Essay on Population” fra 1798 hævdede Thomas Robert Malthus således at den begrænsede tilgængelighed af landbrugsjord uundgåeligt ville standse den økonomiske vækst og dømme det store befolkningsflertal til et liv i fattigdom.

Malthus påstod at befolkningen havde en iboende tendens til at vokse hurtigere end den mulige forøgelse af fødevareproduktionen med det beklagelige resultat at befolkningsvæksten nødvendigvis måtte holdes i ave af ”misery or vice”. Med ”misery” hentydede han bl.a. til hungersnød, epidemier og krige, og med ”vice” mente han fødselskontrol i ægteskabet, hvilket han som præst betragtede som en synd. Malthus’ befolkningsteori og pessimistiske syn på mulighederne for at øge fødevareproduktionen blev meget indflydelsesrig i første halvdel af 1800-tallet, hvorfor det ikke kan overraske at den økonomiske videnskab blev omtalt som ”the dismal science”.

De voksende miljø- og klimaproblemer øger behovet for økonomiske analyseredskaber der kan lette integrationen af miljø- og klimahensyn i planlægningen af den økonomiske politik

I århundredets anden halvdel var fremskridtene i landbrugsproduktionen dog blevet så tydelige at Malthus’ teori blev diskrediteret. I 1866 rettede den britiske økonom William Stanley Jevons imidlertid opmærksomheden mod en anden potentiel naturbegrænsning på den økonomiske vækst. Det skete i en bog om ”The Coal Question”, hvori Jevons forudså at udtømningen af Storbritanniens kulreserver ville gøre en ende på landets industrielle overlegenhed og dermed dets status som stormagt.

En lignende pessimisme kom til udtryk i et offentligt foredrag i 1907 om ”Malthus og Marx” af den store svenske økonom Knut Wicksell, hvori han hævdede at den svenske industri hvilede på et korthus eftersom den primært var baseret på forarbejdning af træ i et omfang der medførte en uholdbar rovdrift på de svenske skove. Og så sent som i 1919 frygtede århundredets største økonom John Maynard Keynes i sin bog om ”The Economic Consequences of the Peace” at den tendens til stigende relative priser på fødevarer som Malthus havde forudsagt, nu langt om længe var begyndt at slå igennem.1

’Udtømmelige naturressourcer’ i modellerne

Selvom økonomer gennem de sidste halvandet hundrede år typisk har været vækstoptimister, har store navne inden for faget altså advaret om naturgivne grænser for vækst. Som vi har set, har de især bekymret sig om mangel på fødevarer eller vigtige råstoffer. En lignende frygt kom til udtryk i Romklubbens opsigtsvækkende rapport om ”Grænser for vækst” fra 1972, hvor forfatterne også advarede om risikoen for uoverskuelige forureningsproblemer som følge af fortsat økonomisk vækst.

Rapporten skabte stor international debat og motiverede en række førende økonomer til at inkorporere udtømmelige naturressourcer i deres modeller for økonomisk vækst. Økonomerne kritiserede Romklubben for at se bort fra at stigende knaphed på naturressourcer via prismekanismerne vil føre til anvendelse og nyudvikling af mindre ressourcekrævende teknologier og mindre miljøbelastende forbrugsmønstre.2

Det er påfaldende set med dagens øjne at hverken Rom-klubben eller dens kritikere forudså hvad der i dag tegner til at blive den største barriere for en fortsættelse af vort nuværende vækstmønster, nemlig atmosfærens begrænsede kapacitet til at absorbere drivhusgasser

Det er påfaldende set med dagens øjne at hverken Rom-klubben eller dens kritikere forudså hvad der i dag tegner til at blive den største barriere for en fortsættelse af vort nuværende vækstmønster, nemlig at atmosfæren kun har en begrænset kapacitet til at absorbere drivhusgasser uden at kloden opvarmes.

I den moderne globale økonomi, hvor folkerige lande som Kina og Indien for alvor har fået gang i den økonomiske vækst, og hvor store lande som USA fortsat udleder meget store mængder CO2 per indbygger, er de menneskeskabte klimaforandringer som følge af drivhuseffekten efter alt at dømme det største globale miljøproblem. Samtidigt giver den globale økonomiske udvikling fortsat anledning til en række andre alvorlige miljøproblemer, fx forurening ved udledning af kvælstof og fosfor, ophobning af plastic og andre svært nedbrydelige stoffer i miljøet, tab af biodiversitet, o.m.a.3

Grønt BNP

Miljøøkonomer har i mange år arbejdet med at uddybe vores forståelse for samspillet mellem økonomi og miljø, men der er behov for udvikling af nye analyseredskaber der kan lette integrationen af miljø- og klimahensyn i planlægningen af den økonomiske udvikling og den økonomiske politik. Det er baggrunden for de to miljøøkonomiske forskningsprojekter som jeg med støtte fra Carlsberfondet gennemfører i samarbejde med kolleger ved Københavns Universitet.

Det ene projekt udgør det hidtil første forsøg på at beregne udviklingen i Danmarks ”grønne nationalprodukt”. Beregningen tager udgangspunkt i det traditionelle bruttonationalprodukt (BNP), som måler værdien af den samlede produktion af varer og tjenester. Økonomisk vækst defineres sædvanligvis som vækst i BNP, men et af kritikpunkterne mod det traditionelle BNP som målestok for samfundets økonomiske præstation har været at det ikke indregner miljøeffekterne af den økonomiske vækst.

Opgørelsen af det grønne BNP råder bod herpå ved at korrigere det traditionelle BNP for omkostningerne ved de miljøforringelser og det opbrug af naturressourcer som den økonomiske aktivitet måtte have medført.4 Omkostningerne er fx miljøskaderne ved udledning af forurenende stoffer til luft og vand, herunder den resulterende belastning af befolkningens sundhedstilstand. Samtidigt indregnes på positivsiden værdien af befolkningens forbrug af ikke-markedsomsatte miljøgoder såsom rekreative naturoplevelser.

Opgørelsen af det grønne BNP kan belyse om den økonomiske vækst er sket på bekostning af miljøet, eller om miljøet tværtimod er forbedret i kraft af nogle af de investeringer der indgår i det traditionelle BNP

Opgørelsen af det grønne BNP kan belyse om den økonomiske vækst er sket på bekostning af miljøet, eller om miljøet tværtimod er forbedret i kraft af nogle af de investeringer der indgår i det traditionelle BNP. En stor udfordring ligger i at estimere værdien af de mange miljøgoder der ikke omsættes på markeder, herunder herlighedsværdier og rekreative værdier samt værdien af biodiversitet. Værdisætningen bygger bl.a. på avancerede survey-teknikker der søger at afdække befolkningens villighed til at betale for specifikke miljøforbedringer.

Alternativt kan man søge at estimere omkostningerne ved at opnå de pågældende forbedringer eller ved at udbedre specifikke miljøskader. Projektet, der gennemføres i samarbejde med Danmarks Statistiks afdeling for det grønne nationalregnskab, er det første forsøg på at beregne udviklingen i Danmarks grønne BNP og bidrager til den internationale litteratur på området ved at belyse hvordan ændringer i samfundets arealanvendelse påvirker det grønne BNP. Til det formål benyttes en fintmasket inddeling af Danmarks areal der viser hvilke vigtige økosystemtjenester (som fx binding af kulstof og kvælstof i jord og skov) der knytter sig til de forskellige arealtyper.

GREEN REFORM

Mens projektet om det grønne BNP belyser hvordan den hidtidige udvikling i samfundsøkonomien har påvirket miljøtilstanden, udvikler vi i det andet miljøøkonomiske projekt en miljø- og klimapolitisk simulationsmodel for dansk økonomi kaldet GREEN REFORM-modellen. Denne model skal kunne bruges til at vurdere hvordan en forventet eller planlagt fremadrettet udvikling i økonomien vil påvirke miljøtilstanden og udledningen af drivhusgasser. Modellen vil fx kunne vise om regeringens økonomiske planer for dansk økonomi er i overensstemmelse med de gældende miljø- og klimamål, og hvilke politiske tiltag der kræves for at opfylde målene.

Modellen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af økonomiens forskellige sektorer med vægt på beskrivelsen af de sektorer der har særlig betydning for udviklingen i miljøtilstanden og udledningen af drivhusgasser såsom energisektoren, transportsektoren, landbruget og affalds- og genanvendelsessektoren. Derudover beskriver modellen de vigtigste udledninger af forurenende stoffer fra samtlige sektorer i økonomien, ligesom den beskriver hvordan virksomhedernes teknologivalg reagerer på ændringer i miljøreguleringen og klimapolitikken. Modellen udvikles i samarbejde med Danish Institute for Economic Modelling and Forecasting og tager udgangspunkt i den samme modelkerne som indgår i den nye makroøkonomiske model for dansk økonomi der er under udvikling i Finansministeriet. Derved lettes en vurdering af de miljø- og klimamæssige konsekvenser af de fremskrivninger af dansk økonomi som foretages i de økonomiske ministerier.

Tilsammen vil de to projekter således give bedre muligheder for at samtænke den økonomiske politik med miljø- og klimapolitikken.