Sådan laver Trine Bramsen en vellykket håndbog i psykologisk forsvar

Debatindlæg af cand.scient.pol. Christiern Santos Rasmussen i Altinget den 4. november 2019.

I tirsdags kunne man i Berlingske læse, at forsvarsminister Trine Bramsen vil se på muligheden for at lave en håndbog i psykologisk forsvar med henblik på at styrke Danmarks indsats mod påvirkningskampagner. Selvom der er ikke er tale om en konkret beslutning, bør forsvarsministeren roses og opmuntres.

Forbilledet er den svenske beredskabsstyrelses 'Att Möta Informationspåverkan', der har fået international ros og har inspireret den britiske regerings egen håndbog 'Resist: Counter Disinformation Toolkit'.

Den svenske håndbog giver kommunikatører i svenske myndigheder konkrete redskaber og vejledning i, hvordan desinformation og påvirkningskampagner rettet mod dem skal imødegås. Håndbogen er blevet en hjørnesten i Sveriges moderne psykologiske forsvar og ligger i forlængelse af svenskernes tradition for totalforsvar, hvor hele samfundet ses som potentiel forsvarspolitik.

Formålet med desinformation er at skabe splittelse og vende civilsamfundet mod staten.

Lettere hysterisk tilgang

Denne whole-of-society-tilgang ses derimod i Danmark ofte som lettere hysterisk og for invaderende i det frie civilsamfund. Den forhenværende regerings valghandlingsplan, der havde til formål at værne om forårets folketingsvalg, forlod da også de oprindelige planer om at skrive sin egen håndbog.

I en tid, hvor påvirkningskampagner fylder mere i vores sikkerhedsbillede, giver forsvarsministerens udmelding håb om, at også den nye danske regering tager udfordringerne seriøst. I denne uge kom det frem, at russiske informationsoperationer er blevet fanget i forsøg på at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2020.

En rapport fra Oxford Universitet fra midt oktober vakte opsigt, da den dokumenterede digitale påvirkningskampagner i 70 lande og oplistede syv stater, der aktivt supplerede sin udenrigspolitik med det. Det er derfor på tide, at sådan en håndbog skrives.

Hvad er formålet med desinformation?

Formålet med desinformation er at skabe splittelse og vende civilsamfundet mod staten. Det sker ved at sprede vildledende og skævvredne oplysninger, der udnytter gnidninger i samfundet.

Da den foreslåede håndbogs formål er at stoppe dette fra at ske, vil den komme til at påvirke formen for den danske stats relation til vores civilsamfund.

Lægges en kommunikationsstrategi for, hvordan man maner mis- og desinformation i jorden, kan det betyde, at staten – direkte eller indirekte – piller ved, hvordan den skal omtales i civilsamfundet.

Censur og ytringsfrihed

Samtidigt betyder desinformation udnyttelse af vores presse- og ytringsfrihed. Hvis uskyldige stemples for at sprede desinformation, går det udover deres demokratiske rettigheder.

I start 2018 blev EU’s indsats mod russiske påvirkningskampagner anklaget for censur, da indsatsen tidligere fejlagtigt havde stemplet tre hollandske medier for at være desinformationsplatforme.

Dermed kan sådant et forsøg på at begrænse desinformation ende med, at vi udøver selvskade på vores demokrati, i stedet for at værne om det. Derfor bør ministerens første skridt være at åbne op for en diskussion om, hvad rammerne skal være for statens relation til civilsamfundet.

Bør staten stemple folk for at sprede desinformation, og hvad er bevisbyrden herfor? Og er dette en opgave for forsvarsministeren? Hvis ja, hvor i Forsvarsministeriet bør denne opgave så ligge? Hvilken rolle bør danske civilsamfundsaktører spille i udarbejdelsen af sådan en håndbog?

Gør ikke som Boris Johnson

Det næste trin bør være at afstemme sine forventninger. Som ministeren selv siger til Berlingske: ”Det eneste, det ikke må ende i, er, at den bare kommer til at stå på en hylde uden at blive brugt”. Strategier for at håndtere desinformation bør vær klare, tydelige og bygge på vores demokratiske værdisæt.

De bør sikre, at forhastede og kortsigtede beslutninger ikke ender med at forvolde støre skade end gavn og give påvirkningskampagnerne vind i sejlene. Et sådant eksempel er Boris Johnsons forhastede anklager mod Rusland over Skripal-mordet, der kom, inden de britiske myndigheder havde alle beviser på plads.

Anklagerne endte med at skade den britiske regerings forsøg på at bekæmpe de russiske desinformationskampagner. Skal håndbogen ikke ende på den hylde, er det vigtigt, at den følges op med undervisning og kriseøvelser på tværs af institutionelle skel, så testede kommunikationsstrategier ligger klar og vedligeholdes.

Men det afføder yderligere spørgsmål såsom: Hvor mange penge vil vi investere? Hvem er bedst egnet til at facilitere denne undervisning? Og er det kun myndigheder, der skal modtage undervisningen?

At Danmark begynder at tage whole-of-society-tilgangen til os og lægger stenene til et psykologisk forsvar er på mange måde positivt. Det kræver dog, at vi først tager de opklarende diskussioner om vores demokratiske samfund og om vores engagement.