Regeringens hjælpepakker afslører huller i det sociale sikkerhedsnet

Kronik af lektor Trine P. Larsen (FAOS) og lektor Anna Ilsøe (FAOS) i Altinget den 17. april 2020.

Inden for de seneste uger har den danske regering i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og med opbakning fra de øvrige politiske partier lanceret en række hjælpepakker med henblik på at afbøde de økonomiske konsekvenser, der følger i kølvandet på corona-pandemien.

Den første hjælpepakke rettede sig mod større virksomheder og deres lønmodtagere. Den betød blandt andet, at staten går ind og støtter virksomheder, der er nødsaget til at afskedige 30 procent af deres medarbejderstab eller mere end 50 ansatte med op til 75-90 procent af deres lønomkostninger, såfremt de undlader at afskedige folk.

Dernæst fulgte endnu en redningskrans rettet mod små og mellemstore virksomheder, der blandt andet tilbyder statsgaranterede lån, udskydning af momsbetaling samt dækker faste udgifter hos virksomheder, der er blevet påbudt at lukke eller har mistet mere end 40 procent af deres omsætning.

Dem der lige nu rammes hårdest af krisen, er altså de samme som i forvejen har mindst sikkerhed i deres beskæftigelse.

Herefter kom hjælpepakken, der retter sig mod de små selvstændige virksomheder, freelancerne, de studerende, de arbejdsløse og sygemeldte lønmodtagere. Helt konkret indeholdt hjælpepakken økonomisk støtte til freelancere og små virksomheder, der kan dokumentere, at de har mistet op til 30 procent af deres omsætning.

Hjælpepakken forlænger endvidere retten til dagpenge og sygedagpenge for de arbejdsløse og sygemeldte, mens studerende for mulighed for at optage større studieløn, hvis de sygemeldes, mister deres job eller har svært ved at finde arbejde som følge af coronakrisen.

Efterfølgende fulgte hjælpepakker til kulturlivet, højskoler, efterskoler med mere. Senest kom så en hjælpepakke rettet specifikt mod kunstnere, der kombinerer A- og B-indkomst, men inkluderer ikke kombinatører fra andre brancher. Derudover er beskæftigelseskravene til kontanthjælpsmodtagere blevet lempet ligesom hjælpepakkerne rettet mod store og små virksomheder er blevet udvidet.

Rækken af initiativer repræsenterer på mange måder et nybrud i dansk politik. De byder på løsninger, der retter sig mod en bred vifte af modtagergrupper fra virksomheder og beskæftigede til folk på kanten af arbejdsmarkedet. Det er unikt – også i international sammenhæng.

Huller i det fintmaskede sikkerhedsnet

Tiltagene afspejler dog også hullerne i det ellers fintmaskede danske sikkerhedsnet -særligt for de atypiske ansatte. I takt med at hjælpepakkerne rulles ud, har regeringen lempet kravene og udvidet pakkerne, når der er kommet blik på, hvad der virker og hvilke udfordringer, der knytter sig an til hjælpepakkerne.

Allerede nu viser nye tal fra Erhvervsministeriet, at inden for de sidste 14 dage har over 36.000 selvstændige og 332 freelancere udnyttet de nye hjælpepakker og søgt om økonomisk støtte. Det tyder derfor på, at der er et stort behov for hjælp, men også at der er variationer blandt små virksomheders muligheder for at få del i de nye støtteordninger.

Andre grupper som iværksættere og småbeskæftigede -især dem med atypiske ansættelsesforhold – synes også at have svært ved at få del i hjælpepakkerne. Mange må alligevel dreje nøglen om eller står uden det fornødne sikkerhedsnet trods regeringens gode intentioner.

Dette har blandt andet noget at gøre med den måde atypisk ansatte tjener deres penge på. De kombinerer ofte flere indtægtskilder – og typisk sker det på tværs af flere forskellige beskæftigelsesformer. De lader sig derfor vanskeligt placere i en bestemt kasse.

Cocktaileffekter på det kriseramte arbejdsmarked

Omkring 30 procent af de beskæftigede på det danske arbejdsmarked har ikke en fast fuldtidsansættelse på minimum 30 timer om ugen. Det er især de brancher, som i øjeblikket er hårdest ramt af coronakrisen, der typisk beskæftiger mange atypiske ansatte.

Det gælder eksempelvis hotel- og restaurationsbranchen, detailhandlen og rengøringsbranchen, hvor mange ofte har småjobs med få eller ingen garanterede arbejdstimer; det vil sige de såkaldte nultimerskontrakter. Det samme gælder for oplevelsesøkonomien, og den kreative industri, hvor også tidsbegrænsede kontrakter og freelanceopgaver er udbredt. Dem der lige nu rammes hårdest af krisen, er altså de samme som i forvejen har mindst sikkerhed i deres beskæftigelse.

Udover at risikere at stå med en fyreseddel, krav om afspadsering, tomme ordrebøger eller en lukningstruet virksomhed, så er de her grupper ganske sårbare, når deres levebrød eller dele af det med ét rives væk.

Mange atypiske ansatte omfattes ikke af det ellers fintmaskede sociale sikkerhedsnet, som ellers holder hånden under danske lønmodtagere i svære tider. For eksempel stiller både dansk lovgivning og flere overenskomster krav om et vist antal oparbejdede arbejdstimer og en vis anciennitet, før der kan udbetales løn under sygdom eller dagpenge.

For mange freelancere, vikarer og deltidsansatte med få eller ingen garanterede timer er det svært ved at leve op til kravene om anciennitet og timetal, når de pludselig sygemeldes, afskediges eller på anden vis mister deres indkomstgrundlag.

De traditionelle opsigelsesvarsler gælder heller ikke for mange af de her grupper. De risikerer derfor at blive afskediget eller få aflyst opgaver med dags varsel. I tilknytning hertil står freelancere og andre selvstændige ofte overfor at skulle dokumentere tab af indkomst (med udgift til revisor), og i mange tilfælde helt lukke deres selvstændige virksomhed, før de kan modtage hjælp.

Dette kompliceres yderligere ved, at de atypiske ansatte ofte kombinerer flere indtægtskilder – eksempelvis suppleres deltidsjobbet eller den tidsbegrænsede kontrakt med freelancearbejde eller platformsarbejde. Det er ikke kun kunstnerne, der arbejder som kombinatører – vi finder disse grupper inden for mange forskellige brancher og blandt både ufaglærte og akademikere. Hjælpepakkerne tager ikke altid højde for den type situationer.

Hullerne har hele tiden været der

De listede problemstillinger er langt fra nye for atypiske ansatte, men udfordringerne bliver i særdeleshed udstillet og forstærket i lyset af coronakrisen.

Det bliver klart for politikere, arbejdsmarkedets parter og den enkelte borger, at en stor gruppe på arbejdsmarkedet ikke omfattes af de etablerede ordninger og risikerer at må gå fra hus og hjem, medmindre der iværksættes politiske tiltag, der kan afbøde coronakrisens økonomiske konsekvenser for virksomheder og beskæftigede.

Atypiske ansatte og især freelancere og ansatte med nultimerskontakter er særlige risikogrupper. De foreløbige forskningsresultater viser, at de ofte falder mellem sprækkerne i selv regeringens seneste hjælpepakker. Freelanceres faste virksomhedsgifter og indtægter er ofte lavere end kravene i hjælpepakkerne, og mange har svært ved at leve op til beløbsgrænserne for indkomsttab (oprindeligt 15.000 kroner, nu 10.000 per måned).

Derudover oplever mange freelancere, ligesom ansatte på nultimerskontrakter, at de sjældent får del i lønkompensationspakkerne, da virksomhederne typisk har opsagt dem uden opsigelsesvarsel. Ansatte med nultimerskontrakter står derudover med den udfordring, at de ofte ikke har råd til at være medlem af en a-kasse og selv, hvis de er medlem, har de sjældent nok timer til at leve op til kravene for (syge)dagpenge.

En del er dog studerende og kan få hjælp ved at optage ekstra studielån, men det er langt fra alle. De har derfor, ligesom freelancerene ikke blot mindre beskæftigelsessikkerhed end andre grupper – men også en ringere indkomstsikkerhed, der kan agere buffer i tilfælde af økonomiske kriser. Det kan være en uheldig cocktail for de her grupper på arbejdsmarkedet.

Hjælpepakken rettet mod en særlig gruppe af kombinatører – kunsterne – kan her blive særligt lærerig at følge. Hvordan dækker den – og hvordan opleves effekten i praksis? Måske erfaringerne herfra kan bruges i det videre arbejde med atypisk ansatte og deres sikkerhed på arbejdsmarkeret mere generelt i fremtiden.

I det hele taget kan vi alle lære af de muligheder og udfordringer, der knytter sig til udmøntningen og effekterne af den samlede række af hjælpepakker: Hvad virker og hvori består udfordringerne? Løsningerne kan derfor tjene som inspiration til, hvordan fremtidige tiltag kan udvikles under hensyntagen til såvel store virksomheders som den enkelte iværksætters, freelancers og atypisk beskæftigedes særlige behov.

Emner