Sådan udfases naturgas til rumvarme

Kronik af professor Peter Birch Sørensen (Økonomisk Institut) og Hans Henrik Lindboe i Altinget den 29. april 2020.

Den almennyttige fond, Energifonden, er opdragsgiver på en ny rapport, der analyserer, hvordan de cirka 375.000 danske naturgasopvarmede bygninger skal opvarmes i fremtiden. Til lavest mulige omkostninger for samfundet.

Der er ikke én dominerende løsning.

Når den fossile naturgas skal udfases, kan en klog kombination af flere alternativer spare samfundet for cirka 350 millioner kroner årligt, sammenlignet med blot at erstatte naturgas med biogas.

Rapporten viser også, at der skal markante virkemidler til, hvis den samfundsøkonomiske gevinst skal høstes i praksis. Der er derfor formuleret 7 anbefalinger, der viser vejen mod målet om effektiv udfasning af naturgas til rumvarme.

Samfundsøkonomisk optimal varmeforsyning

Rapporten analyserer fem alternativer til naturgas til rumvarme: Hybridvarmepumper, fjernvarme, luft-vand varmepumper, elvarme og biogas. Hybridvarmepumper er en kombination af en varmepumpe med et gasfyr.

Elvarme er beregnet som en elpatron i ejendommens eksisterende vandbårne system. Fjernvarme er beregnet som ny fjernvarme baseret på store varmepumper.

Fordeling af opvarmningsteknologier i den samfundsøkonomisk optimale varmeforsyning af de ejendomme, der i dag er naturgasopvarmede.

I analysen er den danske bygningsmasse inddelt i 24 segmenter afhængig af den enkelte bygnings varmebehov, lokalområdets energitæthed og om der allerede er lagt fjernvarme i gaden. Hertil kommer en grov vurdering af, om der er plads til etablering af varmepumpe i bygningen.

Herefter beregnes den optimale varmeforsyning for 2030 og 2040 set i et samfundsøkonomisk perspektiv. Beregningens følsomhed overfor teknologiforudsætninger og energipriser er vurderet i en række følsomhedsanalyser.

Det ses, at hybridvarmepumper og fjernvarme tisammen leverer ca. 60% af varmeforsyningen, imens luft-vand varmepumper og elvarme tilsammen leverer 23%. De sidste 8% leveres af traditionel gasfyring – blot med biogas i stedet for naturgas. Elvarme og gasfyring finder især plads i bygninger med lavt opvarmningsbehov.

Hvor træge er forbrugerne?

Gennem en undersøgelse af præferencer hos ca. tusind beboere og beslutningstagere i gasopvarmede boliger, har konsulentfirmaet Marketminds analyseret, hvad der især har betydning i valg af opvarmningsform. Resultaterne er beabejdet af Ea Energianalyse og brugt til at opstille en forbrugeradfærdsmodel.

Modellen beskriver, hvordan forbrugerne reagerer på økonomiske og andre virkemidler, som kan accelerere udskifning af gasfyr.

Analysen af forbrugerpræferencer viser overraskende stor træghed mod skift bort fra den traditionelle – og velfungerende - gasløsning. Selv ved en potentiel varmebesparelse på 3000 kr om året vælger kun 30% af gaskunderne at skifte forsyning, og først når det eksisterende gasfyr er udtjent.

Der skal altså nye virkemidler til for at fremskynde udviklingen. Rapporten analyserer økonomiske virkemidler i form af afgifter og tilskud, ”nudging” i form af målrettet kontakt, vejledning og oplysning samt hårde virkemidler i form af nye standarder og egentlige påbud/forbud.

Hovedresultater af analysen

Der er foretaget ti følsomhedsanalyser på det samfundsøkonomiske optimum, og der er kørt otte virkemiddelscenarier. Herunder et grundscenarie uden nye virkemidler, et CO2-afgiftsscenarie hvor gasafgifter svarer til 1500 kr/ton CO2 og et Kombiscenarie med 3 virkemidler: Tilskud, rådgivning samt egentlige krav om skift af opvarmningsløsning når gasfyret er udtjent.

Det ses, at kun Kombiscenariet med 3 virkemidler bringer fremtidens bygningsopvarmning i nærheden af den samfundsøkonomisk optimale varmeforsyning. I de øvrige scenarier er gasforbruget til rumvarme fortsat inoptimalt stort helt frem til 2040, hvilket har en betydelig omkostning, når der er tale om grøn gas.

De største usikkerheder vurderes at være om fjernvarme tilbydes lokalt, om prisen på biogas kan bringes ned fra dagens niveau hvilket antages, og om forbrugeradfærden kan påvirkes i det omfang, som rundspørgen og analysen peger på.

Det er en forudsætning for analysen, at Danmark når målet om 70% CO2 reduktion i 2030. Det kræver med stor sandsynlighed tiltag i andre sektorer i samfundet der har CO2-reduktionsomkostninger omkring eller over 2000 kr/ton. Udfasning af naturgas til rumvarme er billigere end disse tiltag, og er derfor et omkostningseffektivt element i en national strategi for at nå 70% målet.

En konklusionen fra denne analyse er, at økonomiske virkemidler, selv når de kombineres med rådgivning og oplysning, sandsynligvis ikke er tilstrækkeligt.

Anbefalinger

Analysen er afsluttet med syv anbefalinger, der skal lede til en effektiv udfasning af naturgas til rumvarme. Anbefalingerne er bl.a. udviklet med baggrund i input fra to workshops med bred deltagelse, der har været afholdt forår og efterår 2019.

• At der som supplement til det igangværende gasstrategiarbejde iværksættes en national strategi, der sikrer, at grøn gas fremover anvendes der, hvor den giver højest værdi for samfundet.
• At fremme fortsat udbygning med biogas i Danmark for at sikre, at tilbageværende gasfyr og andre typer gasforbrug kan frigøres fra fossile brændsler.
• At energipriser til rumvarme afspejler de faktiske omkostninger ved at producere og fremføre energien, når 70% målet skal nås.
• At der overvejes andre løsninger end brugerbetalt bortkobling af forbrugere, der ophører med at bruge gas.
• At igangsætte en fokuseret indsats med Nudging, der kan ændre forbrugernes adfærdsmønster.
• At der forberedes særlige krav til opvarmningsvalg ved reinvesteringer, nyinvesteringer og ved ejerskifte. Særlige tiltag er bl.a. krav om øget energieffektivitet og i visse tilfælde forbud/påbud.
• At der igangsættes en ny strategisk varmeplanlægning i et tæt samarbejde mellem forsyningsselskaberne og kommunerne. De centrale myndigheder udarbejder en ny vejledning, og tilretter den såkaldte Projektbekendtgørelse.

Projektet har været ledet af en styregruppe med repræsentanter fra EVIDA, Biogasbranchen, Energinet, Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og Tekniq og Økonomisk Institut, Københavns Universitet.