Spild af klimahåb

Debatindlæg af Anne Aittomaki, strategisk direktør, Plastic Change, og My Madsen, postdoc, Institut for Antropologi og Copenhagen Center for Social Science Data i Weekendavisen den 17. juli 2020.

Negativ klimapåvirkning handler i høj grad om spild og affald. Spild fra overbrug, fra forurenende udledninger og overproduktion i industrier som fødevarer, tekstil og plastikfremstilling. Derfor er en af nøglerne til klimavenlige tiltag reduktion af spild. I regeringens klimaforlig foreslås løsningen i form af affaldsgenanvendelse. Det virker simpelt, men det er det bare ikke. Anvendelse af spildprodukter, såkaldt genanvendelse, betyder nemlig ikke, at man reducerer produktionen af spild og affald, men at man omsætter spildet til en ny produktion i en anden sammenhæng. Det lyder måske meget godt, men i virkeligheden opbygger man spildindustrier, der er afhængige af affald, og som samtidig risikerer både at maskere og forøge den samlede negative klimapåvirkning.

Spildindustri er den industri, der bruger primærindustriens overproduktion til at fremstille nye produkter. Problemet med en industri, der er baseret på brugen af spild og affald, er, at i mange tilfælde usynliggør den videre anvendelse spildet fra primærproduktionen ved at omdirigere det, samtidig med at endnu mere produktion finder sted. Når madaffald anvendes til produktion af biogas, har vi fødevareindustriens udledninger, som ikke mindskes, og forbrugernes affaldsproduktion, som ikke mindskes, og oven i det kommer så en produktion og forbrug af biogas – den yderst skadelige drivhusgas metan. Eller når overproduktion af mælk bruges til alkohol og tekstilfremstilling, så har vi en overproduktion i mejeriindustrien, som ikke mindskes, og oven i det opstår så en ny produktion i tekstil og alkoholindustrien. Eller når fuldt funktionel beklædning smides ud og derefter bruges til at lave en ny beklædning, så har vi en primærproduktion, som ikke mindskes, et forbrug, der ikke mindskes, og oven i det kommer så en ny produktion og forbrug.

Det, at forsøge at mindske spild via en spild- industri, betyder altså reelt set, at vi har en overproduktion, som vi ikke gør noget ved, og oven i den skaber vi så endnu en industri til at varetage overproduktionens spild. Det vil sige, at der ligefrem kræves en overproduktion for at få spild nok til at opretholde genanvendelsens industri. Lyder det bæredygtigt?

I forliget om affaldssortering introduceres ideen om, at »affald er en ressource«. Den idé fungerer dog kun klimavenligt, hvis den i stor stil erstatter eller reducerer andre mere klimauvenlige produktioner. Når et tøjfirma lancerer en ny bæredygtig kollektion baseret på genanvendt tekstil, har de ikke nødvendigvis erstattet eller reduceret deres øvrige produktion, men derimod produceret endnu et produkt. Endnu en produktion og endnu mere transportdistribution, der udskiller spildevand og CO₂. I stedet for at være et klimavenligt tiltag kommer genanvendelse her til at betyde, at vi faktisk forøger klimabelastningen ved at tilføje mere industri og produktion.

Desuden har vi familie og arbejdsforpligtelser, stress, angst, hobbyer, økonomiske vanskeligheder, nysgerrighed, image, forskellige politiske overbevisninger og religioner, der alt sammen også er med til at påvirke vores valg af forbrug.

At lægge ansvaret for klimavenlig omstilling over på forbrugerne eller på industrierne er ikke løsningen. Som forbrugere kan vi kun træffe valg i forhold til de muligheder, der bliver stillet os i form af produkter fra industrierne. Forbrugerne har ikke mulighed for at orientere sig dybdegående nok i produktionsforhold til at træffe gennemgribende klimaansvarlige valg. Desuden har vi familie og arbejdsforpligtelser, stress, angst, hobbyer, økonomiske vanskeligheder, nysgerrighed, image, forskellige politiske overbevisninger og religioner, der alt sammen også er med til at påvirke vores valg af forbrug.

Industrien, på den anden side, er afhængige af forbrugernes konsumption for at kunne overleve. Enhver virksomhed, der besværliggør forbrugerens hverdag eller reducerer forbrugerens råderum, vil derfor være dømt til at miste markedsandel, konkurrenceevne og vil afgå ved døden.

Gennemgribende klimavenlige ændringer kræver derfor en systemisk omstrukturering, der kun kan ligge på politisk plan. Vi skal væk fra den model, hvor spild og negative klimapåvirkninger bliver maskeret ved at blive overført til nye industrier. En form for »problemløsning«, hvor problemet blot bliver skubbet videre, væk fra primærindustrien og ud i fremtiden. Lyder det ansvarligt?

Emner