Det diskrete militærkup

Kommentar af dekan og professor Mikkel Vedby Rasmussen i Weekendavisen den 15. januar 2021.

Den 6. januar 2021 fandt et kup sted i Washington D.C.

I de kaotiske aftentimer, efter at Trump-tilhængere havde tiltvunget sig adgang til Capitol, oplyste Pentagon i en lakonisk pressemeddelelse, at forsvarsministeriet havde beordret Nationalgarden indsat efter at have konsulteret vicepræsidenten og kongressens ledere.

Præsidenten blev ikke nævnt med et ord af forsvarsministeriet, selvom han er øverstbefalende for de væbnede styrker og ansvarlig for Washingtons Nationalgarde. Det Hvide Hus skyndte sig at hævde, at Donald Trump havde beordret indsættelsen af Nationalgarden. Men det var tydeligt, at de 15.000 gardister fra DC og omliggende stater, som i de følgende dage blev indsat for at opretholde ro og orden, ikke handlede på præsidentens ordre.

Pentagon havde taget kontrollen med hovedstaden og nationens sikkerhed. Lederen af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, kunne tilmed oplyse, at Pentagon havde forsikret hende om, at præsidenten ikke havde kontrol med de amerikanske atomvåben. Dette skete, uden at en rigsretssag havde frataget præsidenten embedet, eller at kabinettet havde erklæret ham uegnet til at lede landet.

VAR DET ET MILITÆRKUP, så var det både diskret og i demokratiets tjeneste. Der var ingen kampvogne foran Det Hvide Hus, men blot en telefon, som duttede optaget, hvis præsidenten ringede til sine generaler. Trump var blevet advaret om, at det kunne ende sådan. I et indlæg 3. januar i Washington Post havde ti tidligere forsvarsministre på forhånd tilgivet de væbnede styrker, hvis de modsatte sig et forsøg fra præsidenten på at undergrave den demokratiske proces. Som forsvarsministeriet bemærkede i pressemeddelelsen, så havde soldaterne svoret en ed til forfatningen og ville gøre, hvad der var nødvendigt for at opretholde den demokratiske styreform. 

Når man tager i betragtning, at Trump hele tiden har påstået, at han kæmpede mod den dybe stat, så var han overraskende dårligt forberedt på, hvordan det så ud, da den slog tilbage. For det har været en offentlig hemmelighed, at skiftende forsvarsministre og andre i de centrale sikkerhedspolitiske stillinger i administrationen har været klar over, at præsidenten en dag kunne give en ordre, som det var deres pligt ikke at følge. Flere af dem har endda antydet, at de blev i jobbet netop for at sikre, at der var én, som med rank ryg kunne sige nej til præsidenten, når dagen kom. Men de fleste havde vel forestillet sig, at det var en mistænkelig indrømmelse til russerne eller et atommissil affyret i affekt, der skulle siges nej til.

Der er i hvert fald ét fortilfælde for stilfærdigt at klippe præsidentens vinger. Under Yom Kippur-krigen i 1973 blev præsident Richard Nixon holdt ude af krisehåndteringen af sine ministre, som ikke var imponerede over præsidents dømmekraft på et tidspunkt, hvor presset fra Watergate-krisen fik Nixon til at drikke mere, end han kunne tåle. Det gik imod alle love, regler og kommandoveje. Men kuppet var et præventivt kup, som Nixon ikke sansede fandt sted. Kuppet mod Trump er derimod stålkernen i en meget offentlig udgrænsning af præsidenten, som er så komplet, at selv den amerikanske golfunion ikke vil lade hans golfklub i Bedminster, New Jersey, lægge græs til PGA Championship.

MÅSKE FORSTOD TRUMP aldrig rigtigt, at demokratiet er meget mere end valg. Demokratiet er ikke defineret af dem, som vil vinde magten, men af den magt, som forsvarer de demokratiske værdier. Efter at de amerikanske væbnede styrker i årevis har defineret deres mission ud fra at sprede demokrati i fjerne egne af verden, så blev det i 2021 deres opgave at sikre demokratiet i deres eget land.

Det er således ikke uden ironi, at den nationale sikkerhedsstat og den demokratiseringsdagsorden, som venstrefløjen har raset mod siden begyndelsen af Den Kolde Krig, viste sig at være det amerikanske demokratis ultimative garanti. Men vi ved af bitter erfaring fra Irak og Afghanistan, at et demokrati ikke kan overleve ved våbenmagt alene. Forsvarschef general Mark A. Milley var ifølge New York Times irriteret over, at Pelosi tog ham til indtægt for at have taget atomkoderne fra Trump. En ting er at foretage et diskret kup, noget ganske andet er at blive mobiliseret som partisoldat. Soldaterne har gjort demokratiet en tjeneste ved at ignorere kommandovejen og gå uden om den valgte præsident, men hvis politikerne ikke alene accepterer det, men også udnytter de væbnede styrker til at fremme deres egen dagsorden, så vil militærets kup på langt sigt få værre konsekvenser end stormen på Capitol.