Ekspert: USA iscenesætter sig selv som arktisk stat i ny flådestrategi

Debatindlæg af Lin A. Mortensgaard, cand.scient.pol., forskningsassistent med ekspertise i arktisk sikkerhedspolitik, Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, KU den 20. januar 2021.

DEBAT: Rusland og Kina fylder fortsat mere i den amerikanske flådes strategi for Arktis. Den indeholder også en klar ambition om at vise flaget mere i området, skriver Lin A. Mortensgaard.

Den nye amerikanske flådestrategi for Arktis er ifølge flåden selv en ”sea change” fra 2019-udgaven. Der er helt klart forskelle på de to, men 2021-udgaven lægger sig på mange måder i forlængelse af 2019-udgaven.

Der er stadig fokus på vigtigheden af, at USA er til stede i Arktis, ligesom nødvendigheden af gode alliancer og partnerskaber i en arktisk kontekst understreges. Der er også fortsat fokus på at blive bedre til at operere i polarklima, og på vigtigheden af at have viden om is, vind, havstrømme og så videre for at kunne operere længst mod nord.

Men i 2021-udgaven er der samtidig skruet én op for bassen. Udover at strategien er dobbelt så lang og fyldt med billeder af USA og allierede i forskellige ’arktiske’ situationer, så er der også eksplicit fokus på Rusland og Kina – inklusive samarbejde i Arktis mellem de to stater.

Russisk og kinesisk indtog

Nye isbrydere er en del af en større iscenesættelse af USA som arktisk stat – og den iscenesættelse, synes jeg, er også blevet meget mere tydelig i 2021-strategien, som ikke kun er fyldt med flådepersonel i sne og is, men også direkte citerer amerikanske polarfarere og referer historiske øjeblikke hvor USA var meget ’arktiske’.

Det ligger egentlig i tråd med udviklingen i Pentagons overordnede Arktis-strategier, hvor Rusland og Kina gradvist fylder mere og mere, fra ingenting i 2013-udgaven til en udtalt bekymring for Rusland i 2016-udgaven og frem til, at både Rusland og Kina er blevet til ’strategiske konkurrenter’ i 2019-versionen.

Og det er nok først og fremmest flådens blik på de to, som gør, at det ifølge 2021-strategien er nødvendigt at udvise ”enhanced presence”, og ikke ’kun’ ”flexible and periodic presence”, som 2019-versionen lagde op til.

Men måske er den største, og samtidig mest paradoksale forskel på de to strategier faktisk, at der har været en slags ”sea change”. Arktis er blevet blåt. 2021-strategien flyder over med referencer til ’the blue Arctic’ – altså et isfrit Arktis, og hvad denne forandring kræver af flåden.

Det paradoksale er, at 2021-strategien – i tråd med den strøm af strategier, som Pentagon, flyvevåbnet, kystvagten og flåden har produceret de sidste fire år – ikke bruger betegnelsen ’climate change’ til at forklare, hvorfor Arktis er ved at blive blåt i stedet for hvidt. Klimaforandringer hedder ”changing physical environment” – i hvert fald ind til 20. januar 2021.

Større iscenesættelse som arktisk stat

Det er også værd at bemærke, at mens flåden er ved at gøre sig klar til et blåt Arktis, så støtter den samtidig ihærdigt kystvagtens kamp for penge til nye og stærkere isbrydere, som jo nok mest målrettes det ’hvide’ Arktis.

Nye isbrydere er en del af en større iscenesættelse af USA som arktisk stat – og den iscenesættelse, synes jeg, er også blevet meget mere tydelig i 2021-strategien, som ikke kun er fyldt med flådepersonel i sne og is, men også direkte citerer amerikanske polarfarere og referer historiske øjeblikke hvor USA var meget ’arktiske’.

Hvad alt det betyder for Danmark, Grønland og Rigsfællesskabet afhænger meget af, hvordan og hvornår Joe Bidens administration tager stilling til regionen og det øgede spændingsniveau. Men det er måske værd at lægge mærke til, at selvom strategien kommer med en målsætning om ”day-to-day competition” og ”enhanced presence”, så er de konkrete midler til det samme en blanding af permanente, rotations- og midlertidige styrker.

Klar ambition om arktisk synlighed

Strategien nævner også et behov for bedre adgang til infrastruktur som eksempelvis havne på tværs af regionen – også hos allierede. Og der har tidligere været snak om et støttepunkt for flåden på Færøerne eller en flådestation på Grønland fra amerikansk side – blandt andet fordi Trump i sit isbryder-memo fra sommeren 2020 nævnte behovet for to internationale ”basing stations” til flåden og/eller isbryderne.

Så hvorvidt ”enhanced presence” betyder mere permanent tilstedeværelse hos USA’s arktiske allierede – og hvorvidt det er en målsætning for Bidens team – er ikke klart på nuværende tidspunkt.

Men der er i hvert fald en meget klar ambition fra USA’s side, ikke kun hos flåden, men på tværs af værn, Pentagon og hos State Department, om at vise flaget meget mere i Arktis både diplomatisk, politisk, økonomisk og militært.