Fællesskab er et fælles ansvar – også på uddannelserne!

Debatindlæg af Mikkel Vedby-Rasmussen, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og Rasmus Pilegaard Petersen, formand for Djøf Studerende og studerende på statskundskab ved Københavns Universitet. Publiceret i Politiken den 28. juli 2021.

Stort tillykke til de unge, der netop er blevet optaget på en universitetsuddannelse. Der venter jer en oplevelse for livet. Selv om der er 25 år mellem, at vi begyndte på statskundskab på Københavns Universitet, husker vi begge tydeligt forventningens glæde, som bobler hos alle jer, der har fået svar fra Den Koordinerede Tilmelding i dag.

Forhåbentlig glæder I jer til at blive en del af det fællesskab, som et studie også er. Og for flertallet bliver drømmen heldigvis indfriet. Men vi ved desværre også, at der er studerende, for hvem studietiden ikke lever op til forventningerne, fordi de har oplevelser med forskelsbehandling eller overtrådte grænser.

Over 1.500 af fakultetets studerende føler sig – i varierende grad – udelukket fra det fællesskab, som bør være åbent for dem, og som er en vigtig forudsætning for både trivsel og læring.

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvor vi har vores daglige gang, oplever 26 procent af de studerende at blive ignoreret eller udelukket fra studiefællesskabet. Det er ikke tilfredsstillende. Over 1.500 af fakultetets studerende føler sig – i varierende grad – udelukket fra det fællesskab, som bør være åbent for dem, og som er en vigtig forudsætning for både trivsel og læring. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og undersøgelsen viser desværre, at manglende inklusion og anerkendelse er et landsdækkende problem.

Årsagerne til, at man ikke føler sig inkluderet, kan være mange, men undersøgelsen viser i hvert fald, at 12 procent af de studerende på tværs af alle landets videregående uddannelser har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, og 10 procent oplever at blive forskelsbehandlet pga. køn, seksuel orientering, religion, handikap el.lign. At opleve det befordrer ikke, at man bliver en del af fællesskabet.

Det er primært de studerende, som forskelsbehandler og krænker hinanden, viser ministeriets undersøgelse. Tallene peger dog også på, at kvindelige studerende oftere føler sig forskelsbehandlet af deres undervisere, end mandlige studerende gør. Det viser tydeligt, hvor stort et ansvar underviserne har for at skabe et anerkendende læringsrum. Men 65 procent af de kvindelige studerende, som bliver udsat for krænkelser, svarer, at de er blevet krænket af deres medstuderende.

Vi kan ikke længere kun se på, hvad der sker i auditoriet, men må se på den studerendes akademiske oplevelse i sin helhed. For det kan lige så vel være i kaffekøen eller i en studenterforening, at man oplever udelukkelse eller krænkelse, som det kan være til forelæsningen. Og hvor vi har evalueringer både af undervisning og undervisere, så mangler vi en tilsvarende systematisk viden og evaluering af andre dele af de studerendes hverdag.

Uddannelses- og Forskningsministeriets undersøgelser af studentertrivsel er et godt udgangspunkt, men vi er ikke i mål. Det er afgørende for at skabe trygge og inkluderende fællesskaber, at de udfordringer, som en stor gruppe studerende møder i deres hverdag, skal kortlægges bedre, og der skal skabes en bedre bevidsthed blandt det tilfredse flertal om de udfordringer, som mindretallet møder.

Det spændende ved at studere og arbejde på et universitet er, at det rummer både den 19-årige førsteårsstuderende og den 59-årige lektor. Det betyder også, at vores diskussioner om arbejds- og studiemiljø skal rumme mange forskellige perspektiver og erfaringer. Derfor skal vi udvikle en forpligtende samtale om studiemiljøet både i og uden for undervisningen. Den dialog er afgørende, fordi den enkelte studerende og medarbejder måske skal ændre en adfærd, som forekommer helt naturlig. Der ligger et omfattende arbejde i at synliggøre udfordringerne og identificere de rigtige redskaber for at overvinde dem. Det arbejde har vi som studerende, undervisere og ledelse et fælles ansvar for at løfte.

Og vi skal lykkes med at overvinde sexisme, krænkende adfærd og ekskluderende studiefællesskaber og fortsat lære af det arbejde. Djøf-studerende uddanner sig til at blive personer med indflydelse i morgendagens samfund. Morgendagens samfund er et mangfoldigt samfund, hvor ligestilling og ligeværd heldigvis spiller en stadig større rolle. Djøf’ernes studietid bør derfor bidrage til at give dem en større forståelse for forskellige menneskers forskellige vilkår og en erfaring med at udvikle sig i et inkluderende fællesskab.

Emner