Kinesisk invasion af Taiwan får D-dag til at blegne

General Dwight D. Eisenhower havde forberedt, hvordan han skulle sige op, hvis D-dag gik galt.

Opsigelsen manglede bare en underskrift, hvis invasionen 6. juni 1944 slog fejl. Der sidder givet officerer i Folkets Befrielseshær og planlægger en invasion af Taiwan.

De bør have deres opsigelsesbrev klart, inden den bliver sat i værk. For erfaringen fra D-dag fortæller, hvor vanskeligt det rent faktisk vil være for Kina at invadere Taiwan. Den erkendelse er afgørende for, om det kommer til krig omkring Taiwan.

Kina sendte i begyndelsen af oktober kampfly ind i den luftforsvarszone, som Taiwan har defineret omkring øen. Det gør Kina ofte, men Taiwans forsvarsministerium har ikke før oplevet, at Folkets Befrielseshærs luftvåben på en enkelt dag sendte 56 fly ind i zonen.

Selvom det var tættere på en luftopvisning end en invasion, så viste det ikke desto mindre, at Kina ikke gjorde nogen hemmelighed af, at Folkets Befrielseshær siden 1990'erne har trænet en invasion af Taiwan.

En invasion af Taiwan vil være gigantisk militær udfordring. Det vil kræve transport af soldater og materiel over Taiwanstrædet – en lang større afstand end den smalle engelske kanal i 1944.

Taiwans geografi gør, at der er relativt få gode steder at gå i land, hvis man har en kampvogn i baglommen, og derfor vil en forsvarsstyrke ikke være i tvivl, om hvor modstanderen vil dukke op, som tyskerne var det i 1944.

Folkets Befrielseshær kan prøve at sikre sig kontrol med en havn på Taiwan, men det vil kræve luftbårne styrker, som man ikke har endnu, og kontrol med luftrummet over Taiwan.

På D-dag fik de allierede hurtigt kontrol med luftrummet over Nordfrankrig, og de allierede flåder kontrollerede havet hindsides strandene. Hvis kineserne ikke har samme kontrol, må deres invasionsstyrke forvente enorme tab. T-dag får D-dag til at blegne i omfang og kompleksitet.

Hvis Folkets Befrielseshær skal kunne sige til præsidenten, at den kan invadere Taiwan, kræver det, at de kinesiske soldater bliver budt velkommen – enten fordi et oprør på Taiwan har sikret dem et sted at lande, eller fordi Taiwans regering har accepteret en kinesisk magtovertagelse som et fait accomplis.

Men det kræver også, at USA giver Kina lov. Hvis de kinesiske skibe skal forbi amerikanske hangarskibe og ubåde, og de kinesiske fly skal forbi amerikanske F-35 kampfly, vil de omkostninger, som kineserne betaler inden slaget om Taiwan, være enorme.

Larmen skal dække over det faktum, at det har forkludret sin taiwanpolitik så meget, at den fører direkte til en krig med USA.

For Kina handler det om at få lov til at invadere Taiwan. Derfor har kinesiske diplomater forsøgt at skabe fornemmelsen af uafvendelighed omkring en "genforening" mellem Taiwan og Folkerepublikken.

Men når Kina må sende 56 kampfly på vingerne, og både USA og Taiwan reagerer, så står det klart, at Kina ikke vil få lov til at invadere Taiwan. Taiwan var et af de lande, som klarede sig bedst gennem coronaepidemien, som startede i Kina.

Det fortalte lige så meget om forskellen mellem de to samfund som den måde, som regimet i Beijing har behandlet Hong Kong.

Hong Kong er blevet fremhævet som en model for, hvordan Taiwan kunne integreret i Folkerepublikken. Når oppositionen knægtes og frihedsrettigheder indskrænkes i Hong Kong, er den model ikke særlig eftertragtelsesværdig.

Samtidig er USA begyndt at lede efter et sted, hvor Washington kan bevise overfor Beijing, at den gamle supermagt stadig kan sætte foden ned. Og hvilket bedre sted at sætte foden end på Taiwans jord?

Et demokratisk, velstående "Lillekina", som viser verden, hvad Kina kunne være, hvis det ikke var for kommunistpartiet. Regimet i Beijing har således spillet sig det fleste af sine taiwankort af hænde og står nu tilbage med et løfte om at tvinge en "genforening" med Taiwan igennem – og massive investeringer i militæret for at gøre det muligt.

Derfor skruer regimet i Beijing ekstra op for retorikken og sender endnu flere kampfly på vingerne, så larmen skal dække over det faktum, at det har forkludret sin taiwanpolitik så meget, at den fører direkte til en krig med USA.