Russernes militære oprustning bringer Danmark i fare

Den russiske militære opbygning ved Ukraines grænser er en trussel for NATO, EU og landene i og omkring Østersø-regionen.

Russernes militære opbygning mod Ukraines grænser, med potentiel russisk aggression og besættelse af det østlige Ukraine som en risiko, vil hurtigt kunne sprede sig til Østersøområdet med øgede militære spændinger og potentielt konflikt mellem NATO, EU og Rusland til følge.

Danmark er dermed også i fare, og med et svagt territorialforsvar, er der ikke meget vi og NATO i første omgang kan stille op.
Et angreb vil udløse alvorlige sanktioner

Et angreb på Ukraine vil automatisk udløse alvorlige reaktioner fra NATO, EU, USA og andre dele af den vestlige verden.

Dette forventes at ske i form af særdeles alvorlige økonomiske sanktioner, præcis som det nyligt afholdte EU-topmøde har bebudet, hvilket så vil blive fulgt op af yderligere politiske reaktioner, hvor man fra vestens side igen vil fordømme russisk ageren.

Dernæst vil sanktionerne vil sandsynligvis udløse et russisk modsvar i form af højere priser på gas og olie - eller lavere leverancer.

Endeligt vil Rusland true med helt at kunne lukke ned for al energi til EU, noget som EU er stærkt afhængigt af, men som også vil ramme den russiske økonomi hårdt.

Samtidig vil USA forventeligt udelukke Rusland fra anvendelsen af det internationale betalingssystem, som på kort sigt vil gøre situationen endnu værre.

Rent militært er NATO ikke forpligtet til at yde Ukraine hjælp. Netop derfor er det de økonomiske og politiske sanktioner og reaktioner, som vil komme i spil.

Situationen kan brede sig til de baltiske lande

En spiral af mod- og genreaktioner, både økonomisk og politisk, er dermed startet. Disse spændinger udelukker ikke en sammenlignelig militær russisk opmarch af styrker ved de baltiske lande, nøjagtigt som vi ser ved den ukrainske grænse for øjeblikket.

En militær opmarch ud for NATO's ydre grænser vil dermed lægge yderligere pres på vesten, med det mål at ”afpresse” vesten såvel økonomisk som militært.

Som modsvar vil NATO være tvunget til at forstærke de meget få NATO-styrker (cirka 5000 mand) i de baltiske lande, hvilket vil kræve fri adgang til Østersøen og luftrummet herover.

NATO udfordres af Ruslands magt i Østersøen

Med russernes ageren i og omkring Østersøen, herunder med opstilling af langtrækkende offensive krydsermissiler, med mulighed for at disse kan udstyres med atomsprænghoveder, samt med de defensive forsvarssystemer i Rusland, eksempelvis rundt om Moskva, Skt. Petersborg og Kaliningrad, vil NATO's frie adgang til Østersøregionen blive udfordret.

Russernes såkaldte "Anti-Access/Area Denial (A2/AD)"-kapacitet er en reel trussel mod den ”frie bevægelighed” i Østersø-regionen, hvor Russerne i en konfliktsituation ville kunne besværliggøre og helt forhindre NATO's styrker i at operere i området.

For at kunne komme de baltiske lande til undsætning i tilfælde af et russisk angreb, vil det kræve, at samtlige defensive russiske våbensystemer i og omkring Kaliningrad og Skt. Petersborg sættes ud af kraft.

Herudover vil en samtidig uskadeliggørelse være nødvendig, blandt andet af Ruslands offensive, kortrækkende ballistiske missiler og krydsermissiler, som vil kunne ramme vestlige mål med blandt andet atomsprænghoveder med meget kort varsel.

Med de forholdsvis svage NATO-styrker og ballistisk missilforsvar i og omkring Østersøen, og med mindst et par dages tid til at iværksætte forstærkning af lande, som er blevet angrebet, vil det i første omgang være vanskeligt for NATO at kunne gøre meget ved dette.

Samtidig vil det betyde, at Rusland vil have behov for styrke sin position i Østersøregionen, mindst flådeadgangen til selve Østersøen.

Da Rusland kun har én flådebase med direkte adgang til Baltikum, nemlig Skt. Petersborg, vil man også have brug for fri adgang til den russiske enklave Kaliningrad og dermed adgangen til Østersøen.

For at få adgang til Kaliningrad fra landsiden, vil adgangen skulle sikres ved at køre eller flyve igennem enten litauisk territorium eller polsk territorium. Dette ville automatisk udløse en NATO "artikel 5"-reaktion.

Og med de føromtalte russiske våbensystemer, og med det såkaldte "A2/AD"-forsvar aktivt tæt på NATOs ydre grænser, vil NATO have svært ved at agere og komme Litauen eller andre baltiske stater til undsætning - på trods af, at dette i sig selv ville udløse en såkaldt "artikel 5"-situation.

Danmark står svagt

Uanset NATO-medlemskabet står Danmark militært meget svagt og med begrænset kapacitet til at forsvare landet mod sø- og luftmilitær aggression.

Flåden er minimeret til fem fregatter, som ikke er designet eller specielt velegnede til kystnære operationer, da de har en ganske begrænset områdeluftforsvarskapacitet og tilsvarende begrænset offensiv kapacitet.

Sidst, men ikke mindst, har Danmark heller ingen ubåde eller minerydningskapacitet, og slet ikke nogen kapacitet til at udføre kystære operationer i forsvaret af Danmark.

Flyvevåbnet besidder heller ikke nogen betydelig defensiv kampkraft, med et forholdsvis lille antal F-16 fly, og uden nogen form for landbaseret luftforsvar på plads.

Herudover står hæren uden en kampklar brigade, og hjemmeværnet med kun få kampberedte og trænede soldater klar.

Vil Danmark overhovedet være i stand til at yde troværdig henstandskamp?

Dette rejser naturligvis spørgsmålet om Danmark med dets svage militære forsvar overhovedet vil være i stand til at yde nogen form for troværdig henstandskamp, indtil ”kavaleriet”, i form af forventeligt NATO-allierede, måtte komme til undsætning i løbet af, i bedste fald, et par dage?

Med Putins signalgivning til NATO og EU, og samtidige sabelraslen ikke langt fra NATOs ydre grænser, bør Danmark allerede nu og hurtigst muligt prioritere en hurtig oprustning af vores defensive kapaciteter, så vi kan forsvare os selv i hele Østersøområdet.

Dette gælder også i forhold til vores allianceforpligtelser i en eventuel kommende "artikel 5"-operation i, over og under det man i 80'erne kaldte for ”Fredens hav”.

En hurtig styrkelse af Danmarks evne til at modtage forstærkninger fra NATO og ikke mindst Danmarks evne til at forsvare vores nærområde i Østersøen, bør derfor være et absolut topprioriteret område - især i den kommende debat i forbindelse med det næste forsvarsforlig.

Men vil Putins seneste krav om sikkerhedsgarantier fra USA og dets allierede, og krav til NATO om at trække sit løfte om Ukrainsk NATO-medlemskab, samt stop for yderligere militære NATO-deployeringer til Central og Østeuropa, betyde et stop for yderligere russisk militær opbygning?

Eller vil USA og andre allieredes blanke afvisning heraf blot være påskuddet til Putin om et angreb på Ukraine?

Danmark bør opruste

Lige nu, hvor Rusland er så økonomisk presset, vil en konflikt med NATO og økonomiske sanktioner fra EU og USA næppe være i Ruslands interesse.

Dermed kan vi for nuværende købe os lidt tid.

Denne tid bør bruges fornuftigt til en styrkelse af dansk forsvar.

Ellers kan det meget hurtigt ende i en situation, hvor vi hverken kan forsvare os selv, eller udøve vores allianceforpligtelser.

Og det ville da være uforsvarligt.