Somalisk pirateri er undertrykt, men ikke væk

Debatindlæg af Jessica Larsen og Katja Lindskov Jacobsen, hhv. forsker, Dansk Institut for Internationale Studier, og seniorforsker, Center for Militære Studier, KU, i Politiken den 30. december 2021.

DA PIRATERI ud for Somalias kyst blussede op i 2008, tog det både mediebilledet og kulturliv med storm. Vi husker sagen om Søren og Eddy. Vi husker den amerikanske actionfilm 'Captain Phillips' baseret på virkelige hændelser, hvor Tom Hanks bliver taget som gidsel på det danske containerskib Mærsk Alabama af lasede unge mænd med lange AK47-geværer om skulderen.

Også politisk fyldte somalisk pirateri meget. Fra 2008 sendte Danmark i flere år et krigsskib til farvandet ud for Somalia for at beskytte skibstrafikken, helt i stil med det, der p.t. sejler rundt i Guineabugten.

Somalisk pirateri var på alles læber. Det er det ikke længere. Antallet af angreb er i dag så godt som ikkeeksisterende. Pirateribekæmpelsen anses internationalt som en succes. Men betyder det, at somalisk pirateri er væk? Nej.

EN NYLIG FN-rapport vurderer, at de opnåede fremskridt med at komme somalisk pirateri til livs kan gå tabt, hvis de ikke konsolideres i en vedblivende indsats. Også EU og USA vurderer, at piratgrupper i Somalia blot har spredt deres aktiviteter til mindre risikofyldte organiserede kriminelle forretninger. Det betyder, at grupperne kan vende tilbage til pirateri, hvis muligheden opstår igen - og, skriver FN: med kort varsel.

Da Danmarks fremtidige indsats i Afrikas Horn er under udarbejdning, er det relevant at se på, hvilke sikkerhedsdynamikker der er på spil for at forstå, hvad det er nødvendigt at stille op imod dem.

Sikkerhedsdynamikkerne er nemlig årsag til, at de kriminelle grupper hurtigt kan vende tilbage til pirateri. For det første er grupperne aktive i andre former for organiseret maritim kriminalitet, hvor nogle peger på våbensmugling. De bibeholder således deres kapaciteter og kriminelle netværk, der kan aktiveres til pirateri, hvis muligheden melder sig. For det andet er det øverste planlæggende niveau af pirateristrukturen - altså bagmændene - forblevet relativt uberørt. De største bagmænd gik fri, mens det lykkedes det internationale samfund at retsforfølge en del af se unge mænd, som udførte selve kapringerne.

VI STÅR ALTSÅ i dag med en udfordring, hvor kriminelle grupper på Afrikas Horn er fleksible i deres valg af beskæftigelse og med potentielle forbindelser til pirateri. Det indikerer, at ustabilitet har bredt sig, og peger samtidig på, at udfordringer til vands er tæt forbundne med udfordringer til lands.

Dette afspejles også i FN's Sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådet har over de sidste ti år vedtaget adskillige resolutioner, som ikke kun handler om pirateriet, men i stigende grad om andre sikkerhedsudfordringer både til vands og lands. Helt central er den militante gruppe al Shabaab. Frygten er blandt andet, at de våben, som smugles til Somalia, ender hos bl.a. al Shabaab og dermed skaber ustabilitet ikke kun i Somalia, men på hele Afrikas Horn. Og disse våben er smuglet igennem kriminelle netværk med forbindelser til tidligere piratmænd.

For nuværende er pirateriet undertrykt, og FN har travlt med at imødegå og skabe modstand mod, at al Shabaab tjener millioner på legal og illegal handel, mens en amerikansk-ledet koalition blandt andet har travlt med at stoppe de store mængder heroin, som smugles ad ruter gennem det Indiske Ocean frem til modtagere i Afrika og Europa. Men samtidig peger FN's analyser altså på, at piratbagmænd fortsat udgør en latent trussel. Så hvad skal vi stille op?

Danmark stoppede med at bekæmpe somalisk pirateri til søs i 2016, mens en EU-ledet mission endnu bidrager til at sikre sejlruten i det vestlige Indiske Ocean. Danmark havde sideløbende med sit skibsbidrag en kapacitetsopbygningsindsats igennem Freds- og Stabiliseringsfonden med det formål at styrke kyststaternes evne til at sikre deres eget farvand.

Den danske indsats via Freds- og Stabiliseringsfonden kører fortsat, men er i dag rettet imod at bremse al Shabaabs finansieringskilder, bl.a. igennem FN's kontor for narkotika og kriminalitet, UNODC. På den måde har det danske fokus ændret sig på relevant vis i takt med udviklingen på Afrikas Horn - og i takt med fokus i FN's Sikkerhedsråd.

Siden 2017 har vi ikke set piratangreb ud for Somalias kyst, og i den forstand lykkedes det internationale samfund med at stoppe pirateriet. Det er vigtigt at anerkende. Samtidig er det vigtigt at have for øje, at pirateriet let kan blomstre op igen. Pirateriets bagmænd er vi ikke sluppet af med. Derfor er der behov for, at samtalen om, hvad man kan lære af Danmarks antipirateri-indsatser ved Afrikas Horn, ikke alene handler om retsforfølgelse, men også om vigtigheden af de højere niveauer i piratstrukturerne, som endnu opererer i Somalia.