Atomisering af blå blok handler om ideologi og personer

DIGTEREN SOPHUS CLAUSSEN skrev for næsten 100 år siden digtet ”Atomernes oprør” med stroferne: ”Alle Atomer i Verden forlanger at sættes i Frihed/alle Nationer vil strides og alle Forbundne vil skilles.”

Disse strofer beskriver meget godt situationen i blå blok på Christiansborg. Med Inger Støjbergs nye parti er der efter alt at dømme følgende partier i blå blok repræsenteret på Christiansborg efter næste valg: Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Moderaterne og Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg. Syv partier mod de nuværende fem. Og syv partier i forhold til det, som i årtier var standarden på den borgerlige side: Venstre og Det Konservative Folkeparti. Hertil kommer Kristendemokraterne, som dog ikke ser ud til at komme ind.

Hvorfor er der denne borgerlige trang til atomisering og til at ville skilles med tidligere forbundne? Der er naturligvis til dels tale om en borgerlig atomisering på grund af politisk-ideologiske uenigheder. Liberal Alliance blev etableret af personer med rødder i Det Radikale Venstre og De Konservative. Målet var først og fremmest et ønske om en mere rendyrket liberal økonomisk politik med klart lavere skatter og en betydeligt mindre offentlig sektor. Oprindeligt - da partiet hed Ny Alliance - var målet også en anden udlændingepolitik, end den V og K stod for i en regering med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag.

Nye Borgerlige blev etableret af personer, som ofte havde rødder hos De Konservative. Det gjaldt blandt andre Pernille Vermund, som endda havde været valgt for partiet i Helsingør Byråd og var opstillet til Folketinget for partiet, før hun stiftede Nye Borgerlige. Målet med partiet var en skrappere udlændingepolitik, end De Konservative stod for. Nye Borgerlige vil med egne ord løse de udlændingepolitiske problemer ”fra bunden”. Det betyder, at man vil være fri af de internationale bindinger, som konventioner og EU-regler pålægger Danmark på området. Samtidig ønsker Nye Borgerlige en økonomisk politik, der ligner Liberal Alliances.

DANSK FOLKEPARTI UDSPRINGER af Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup som mangeårig formand. Glistrup var i sin tid på tale til at blive opstillet for De Konservative, før han dannede Fremskridtspartiet. Da Dansk Folkeparti blev etableret i 1995 og skulle have et partiprogram, var forlæggene konservative partiprogrammer fra 1950'erne og 1960'erne, hvor der i høj grad blev lagt vægt på danske nationale værdier. I den sammenhæng passer den klassisk nationalkonservative Morten Messerschmidt bedre ind som formand end Kristian Thulesen Dahl.

Moderaterne er først og fremmest Lars Løkke Rasmussens projekt. Da han blev presset væk fra posten som Venstres formand og senere forlod partiet, kunne han have taget konsekvensen og forladt en politisk karriere til fordel for et andet job. Men han valgte at blive. Eneste mulighed for ham var derfor at etablere et nyt parti, som har som et særkende, at det ønsker en regering hen over den politiske midte sammen med Socialdemokratiet. Problemet er blot, at forehavendet er svært gennemførligt, fordi sporene skræmmer fra tidligere forsøg som for eksempel S-V-regeringen i 1970'erne. Og fordi det kræver en regeringsdannelseskultur á la Tyskland, hvor partierne anvender måneder på at udforme et detaljeret og bindende regeringsgrundlag.

NYESTE ATOMISERINGSPROJEKT i blå blok er partiet Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg med Inger Støjberg i spidsen. Hun var tidligere næstformand i Venstre, men forlod partiet i forbindelse med rigsretssagen mod hende, som hun tabte. Danmarksdemokraterne - Inger Støjbergs særlige position er udlændingepolitik á la Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, men partiet ønsker samtidig en højere grad af jysk ”grundvigsk” folkelighed end Messerschmidts DF og en mindre benhård liberal økonomisk politik end Nye Borgerlige.

Som det ses, er der politisk-ideologiske forskelle mellem partierne i blå blok. Der er imidlertid tale om forskelle, der tidligere sagtens kunne rummes i Venstre og De Konservative, som helt eller delvist er de fem partiers ophav. Derfor er det klart, at personlige motiver også spiller en betydelig rolle for, at blå blok i dag er så atomiseret, som den er.

Der er tilsyneladende en meget stor interesse i at få eller bevare positionen som medlem af Folketinget. Her skal det muligvis med, at lønninger og tilknyttede goder for folketingsmedlemmerne i dag er på et betydeligt højere niveau end dengang, da der kun var to borgerlige partier.

Det er muligvis for en del personer ganske enkelt blevet en ganske attraktiv business case at få et job som medlem af Folketinget. Selvom det kræver etableringen af et helt nyt parti.