Atypisk beskæftigelse giver usikkerhed, men også frihed

Debatindlæg af lektor Trine P. Larsen, lektor Anna Ilsøe og ph.d.-studerende Jonas Hulgaard Kristiansen (Sociologisk Institut, FAOS) i Altinget den 26. oktober 2022.

Knap hver tredje på det danske arbejdsmarked er atypisk beskæftigede. Det vil sige, at de ikke har en fast fuldtidsstilling med 30 eller flere ugentlige arbejdstimer. Mange arbejder inden for servicefagene, men stadig flere og ofte nye beskæftigelsesformer vinder også indpas inden for brancher som fremstillingsindustrien, transport, bygge- og anlægssektoren, hvor fuldtid fortsat er normen.

Knap 16 procent af de beskæftigede i fremstillingsindustrien er atypisk beskæftigede, mens tallet er noget højere inden for bygge- og anlægssektoren. Højdespringeren er den kreative industri, hotel og restauration, hvor mere end hver anden er atypisk beskæftigede, når der tages udgangspunkt i data fra Arbejdskraftundersøgelsen.

Ny undersøgelse foretaget af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på opdrag af 3F viser endvidere, at det især er grupper på kanten af arbejdsmarkedet, det vil sige folk der på udvælgelsestidspunktet for undersøgelsen tjente mindre end dagpengesatsen eller arbejdede under 80 timer i en given måned, som er atypisk beskæftigede. Blandt den gruppe er knap hver anden atypisk beskæftigede, og de arbejder ofte inden for en bred vifte af brancher og typisk under meget forskellige forhold.

Gruppen af atypisk beskæftigede blandt randgrupperne spænder bredt, og der er i undersøgelsen eksempler på såvel de mere traditionelle former for atypisk beskæftigede som lang- og marginal deltid, tidsbegrænset ansættelse, bureauvikarer og soloselvstændige/freelancere, som de nye beskæftigelsesformer, der omfatter platformsarbejdere (3 procent), indlejret arbejdskraft, det vil sige folk, der arbejder for en underleverandør (9 procent) og folk på de såkaldte nultimerskontrakter (5 procent).

Et omskifteligt og usikkert arbejdsliv

Flere af randgrupperne har et omskifteligt og usikkert arbejdsliv, det gælder også for den halvdel, der angiver at være faste fuldtidsbeskæftigede. De har ofte et arbejdsliv præget af hyppige jobskift, skæve arbejdstider og svingende ugentlige timetal bestående af såvel betalt og ubetalt arbejde.

Knap 40 procent af de faste fuldtidsbeskæftigede mod 65 procent af de atypisk beskæftigede har haft flere former for beskæftigelse inden for det seneste år, og de har ligeledes oplevet kortere eller længere perioder med arbejdsløshed inden for de sidste 12 måneder.

Randgruppernes løsere tilknytning til arbejdspladsen understreges yderligere ved, at især de atypisk beskæftigede ofte arbejder uden en ansættelseskontrakt (34 procent) og yderligere 15 procent har måske nok en kontrakt på deres arbejde, men den er ofte uden et garanteret timetal.

Inddrager man de studerende og folk på overførelsesindkomst med bijob, er tallene endnu højere. Gruppen af atypisk beskæftigede spænder dog bredt. Frasorterer vi eksempelvis soloselvstændige samt bureauvikarer, viser tallene, at knap 5 procent af de adspurgte arbejder under en såkaldt nultimerskontrakt.

Det tal er dog noget højere blandt de studerende og folk på overførelsesindkomst med bijob, hvor 36 procent angiver, at de er ansat som reserver eller afløser, mens 5 procent svarer, at de er ansat under en nultimerskontrakt.

Et omskiftligt arbejdsliv med de dertilhørende jobusikkerheder sætter sig også nogle spor blandt de atypisk beskæftigede. Knap hver fjerde oplever, at det er svært at få tingene til at hænge sammen økonomisk. Knap halvdelen er utilfredse med den løn, de modtager for deres arbejde, hvilket kan hænge sammen med, at de lægger et antal timer, som de ikke får løn for. Ligesom knap hver femte oplever, at det er svært at få timer nok og derfor er i en konstant jagt på timer. 

Fleksibiliteten vægtes højt

Selvom flere atypisk beskæftigede oplever en række job- og indkomstusikkerheder ved deres nuværende job, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de er utilfredse med deres arbejde eller ønsker et fast fuldtidsjob. Faktisk er 67 procent af de atypisk beskæftigede tilfredse med deres nuværende job trods de usikkerheder, der ofte knytter sig an til en atypisk beskæftigelse.

Og det er kun et mindretal (37 procent), der foretrækker et fast fuldtidsjob frem for en mere løs ansættelse med færre timer. Flere atypisk beskæftigede oplever, at deres nuværende arbejde øger fleksibiliteten i deres arbejdsliv og i nogle tilfælde endda forbedrer deres indtjeningsmuligheder på en måde, som de ikke kan opnå via en fast stilling.

Flere værdsætter at være deres egen chef og selv at kunne bestemme, hvornår de ønsker at arbejde.

Flere giver endvidere udtryk for, at de værdsætter at være deres egen chef og selv kunne bestemme, hvornår de ønsker at arbejde. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at mange selv har mulighed for at tilrettelægge deres arbejdsdag og ofte arbejder uden en fast vagtplan: Flere foretrækker ligefrem den måde at arbejde på, selvom det også kan give – som en informant udtrykker det – lidt mylder i hovedet, når man ikke ved, hvad næste måned vil bringe af opgaver og arbejde. 

Opsummerende kan vi sige, at 3F surveyen blandt randgrupperne på 3Fs område peger på en række dilemmaer for atypisk beskæftigede. På den ende side foretrækker mange den store fleksibilitet i arbejdet – måske er man endda afhængig af den for at få tidsregnskabet i hverdagen til at hænge sammen.

På den anden side giver det en usikkerhed i forhold til at samle timer nok og tjene den løn, man har behov for. For nogle vil hensynet til fleksibiliteten veje tungere, fordi de på grund af familiemæssige forpligtigelser eller sygdom ikke kan binde sig til et fast fuldtidsjob med vagtplaner og så videre.

For andre vil hensynet til job- og indkomstsikkerhed veje tungest, og de vil være på jagt efter et fast fuldtidsjob. Vores undersøgelse peger på, hvor sammensatte randgrupperne på arbejdsmarkedet er. De kan alle få brug for hjælp og støtte fra deres fagforening, men altså ud fra ret forskellige udgangspunkter og med forskellige mål for, hvor de vil hen med deres arbejdsliv. 

Emner