Børns trivsel kræver bedre evaluering

Kommentar af lektor Meltem Daysal, professor Mette Ejrnæs, adjunkt Mette Foged, professor Mette Gørtz, adjunkt Sophie Reijman, lektor Johanne Smith-Nielsen, lektor Miriam Wüst og professor Mette Skovgaard Væver i Information den 16. november 2022.

Store reformer bliver jævnligt rullet ud over børn i forsøget på at forberede dem på det ansvar, der venter dem senere i livet. Problemet er bare, at reformerne ofte ender med at gå ud over børnene. Indsatserne er nemlig ikke afprøvet og evalueret, og derfor risikerer de i værste fald at skabe mistrivsel.Der er flere oplagte eksempler, men det mest illustrative og gennemgribende af dem er folkeskolereformen. Reformen blev vedtaget i 2013 af et bredt flertal i Folketinget, som ville forbedre børnenes faglighed og trivsel. Fra 2014 blev mange tiltag indført over hele landet og på én gang.

Her næsten ti år efter udrulningen har VIVE undersøgt reformen og konkluderer, at målene ikke er nået. Lærere og elever i folkeskolen har brugt mange kræfter på forandringer, der hverken ser ud til at have forbedret elevernes faglighed eller trivsel. Det kan dog ikke udelukkes, at dele af reformen faktisk har virket efter hensigten, men at de positive effekter er blevet udlignet af andre elementer med negativ effekt. Vi aner det ikke, men kan blot forsøge at gætte. For en systematisk evaluering, hvor udviklingen for børn og unge sammenlignes i en indsats- og kontrolgruppe, er umulig på bagkant af reformen.

Prøveklude

Når det gælder vores børn og unges dagligdag, accepterer vi, at de er prøveklude for indsatser, der ikke er testet og evalueret. Men når indsatser udrulles inden for den fysiske sundhed, stiller vi helt andre og høje krav.

Under coronapandemien stod mange af os over for valget mellem at lade vores børn vaccinere mod coronavirus eller ej. Hvilke bivirkninger kunne vi risikere at udsætte vores børn for? Var vaccinen overhovedet testet grundigt nok? Og specifikt på børn?

Spørgsmålene stod i kø, og vi fik svar på de fleste. For i den somatiske sundhedssektor kommer intet nyt præparat på gaden uden mange og dybdegående test. Inden nye behandlinger rulles ud, er de gennem lodtrækningsforsøg testet for præcis, hvordan de virker. Kun på den baggrund kan lægen garantere, at den behandling, hun tilbyder, er effektiv.

Uden et lignende kvantitativt evalueringsdesign og uden systematiske og solide data på det øvrige børne- og ungeområde er det umuligt at vide, om indsatserne gør en positiv forskel, eller om vi risikerer at gøre mere skade end gavn.

Vi har brug for en tilgang, der ligner den på det somatiske sundhedsområde, så vi ved, hvad der virker og dermed kan sikre kvalitet i daginstitutioner og skoler. Sådan kan vi sikre tidlig og tilstrækkelig hjælp til skolebørnenes og de unges mentale trivsel og læring. Holdninger og gode ideer er ikke nok, når ressourcerne skal bruges optimalt. Der er brug for en ny, ambitiøs og kvantitativ praksis på området.

Den finske succes

I Finland samarbejder politikere og forskere i en skala og et omfang, som er helt enestående på verdensplan. Lige nu tester finnerne en potentiel reform af førskoleindsatsen i et stringent og systematisk forskningsdesign. Den afprøves i et tilfældigt udsnit af befolkningen og med mulighed for at sammenligne med en kontrolgruppe af børn, der modtager den sædvanlige indsats.

På den måde kan finnerne undersøge, om reformen har den forventede positive effekt - eller om der måtte være negative effekter - før reformen rulles ud i hele Finland.

Tænk, hvis vi i Danmark havde afprøvet de forskellige elementer af folkeskolereformen, inden den blev implementeret i hele landet. Så havde vi fået øje på knasterne, inden alle landets skolebørn blev udsat for eksperimentet.

Det vil kræve et stort arbejde at finde en fælles vej mod mere effektfulde indsatser på børneog ungeområdet. Og det er et arbejde, der kræver, at vi samarbejder på tværs af sektorer. Sammen kan alle os forskere, beslutningstagere og praktikere lære af det finske pionerarbejde. Vi kan finde ud af, hvad der skaber positive forandringer for børn og unge i deres liv og udvikling. Der er brug for at se på en lang række punkter som kompetenceudvikling i daginstitutioner, forældrerettede indsatser og forandringer af folkeskolen og uddannelsessystemet som helhed.

Så kære politikere på børne- og ungeområdet: Vær ambitiøse. Invitér forskningen ind på Christiansborg og investér i en langsigtet og ambitiøs strategi på børne- og ungeområdet, som prioriterer veldesignede, systematiske undersøgelser af centrale indsatser.

Sådan kan vi sikre, at folkeskolereformens fejl ikke gentages. Midt i en mental mistrivselskrise skylder vi vores børn og unge at gå systematisk til værks frem for at spille hasard med deres trivsel.

Emner