Dansk EU-formandskab kræver rettidig omhu

Debatindlæg af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Kristeligt Dagblad den 28. november 2022. 

SIDST, DANMARK VAR FORMAND I EU, var i 2012. Forrige gang, det skete, var i 2002. Og næste gang er i andet halvår af 2025. Med nu 27 medlemslande i EU går der 13,5 år mellem hvert dansk EU-formandskab.

Selvom der er mere end to år til, at Danmark får ansvaret for at få EU's store maskine til at køre, er planlægningen allerede i gang. I juni trommede Udenrigsministeriet 240 embedsfolk sammen fra de andre ministerier til det første møde herom. Nu er man så småt i gang med planlægningen internt i ministerierne.

I første omgang skal man have styr på, hvor mange ressourcer, der skal afsættes til opgaven. Det varierer fra ministerium til ministerium, alt efter hvor berørte af EU-samarbejdet, de er. Sammenlagt skal der typisk afholdes i omegnen af 40 ministermøder, hvor ministre fra Danmark sidder for bordenden, og hvor deres embedsfolk derfor skal forberede møderne for dem. Hertil kommer der et par tusinde møder på embedsplan, hvor danske embedsfolk fra de enkelte ministerier sidder i formandsstolen i det halve år, EU-formandskabet varer.

Møderne på embedsplan finder ligesom ministermøderne sted i Bruxelles. Derfor skal mange ministerier finde egnede embedsfolk, som de kan sende ned til Danmarks permanente repræsentation i EU-hovedstaden. De første skal afsted næste sommer, så allerede nu er man på udkig efter egnede kandidater. De skal være fagligt dygtige med ofte 5-10 års erfaring, og de skal have mulighed for at rykke familien til Bruxelles i en periode.

Ligesom sidst skal Danmark i 2025 samarbejde med Polen (kommer lige før det danske formandskab) og Cypern (kommer lige efter). Polen, Danmark og Cypern udgør en såkaldt trio, som skal samarbejde og støtte hinanden. Det sker især, når sagerne skal overdrages, men også under selve formandskabsafviklingen. Især Cypern fik megen hjælp af Danmark i 2012. Polen ville derimod som et stort land vise, at det kunne klare sig selv, selvom det var første gang, at landet var EU-formand.

"Langt de fleste, som har været med i gennemførelsen af et EU-formandskab, ser tilbage på det med stor glæde."

SOM FORMAND FOR EU'S MINISTERRÅDSMØDER og mange udvalg er det ikke meningen, at man skal fremme egne snævre nationale interesser. Tværtimod er forventningen, at man før og især under eget formandskab finder de fælleseuropæiske briller frem. Forsøger man at spille på de nationale strenge i EU-formandsstolen, bemærkes det negativt. Så koster det på andre fronter.

Ikke desto mindre kan EU-formandskabslande sagtens sætte sit eget præg på afviklingen af formandskabet. Men det sker ved dels at være effektiv og fremme gennemførelsen af EU-forslag, som allerede ligger på bordet. Dels kan man sætte sit nationale aftryk på formandskabet ved for eksempel helt overordnet at fremme den grønne dagsorden eller solidariteten i EU.

I 2012 blev Danmark rost for at have været god til at få vedtaget forslag om lavere priser på udenlandsk dataroaming, om Patentdomstolen og om energieffektivisering i bygninger. Overordnet fremmede Danmark i høj grad den grønne dagsorden.

De danske EU-forbehold betyder ikke det store for afviklingen af Danmarks EU-formandskab ifølge en undersøgelse, som jeg gennemførte angående 2012-formandskabet. Enkelte embedsfolk sagde tværtimod med et smil på læben, at det faktisk var lettere, hvis der var et dansk EU-forbehold på et område. For så blev Danmark i hvert fald på ingen måde mistænkt for at ville varetage danske interesser. Kun når det drejede sig om EU-forsvarsforbeholdet, var Danmark i 2012 sat helt uden for døren. Men situationen ændres i 2025, fordi dette forhold ikke længere er gældende.

For ministeriernes embedsfolk er et EU-formandskab ofte en både spændende og meget travl tid. Travlheden er faktisk størst i året før selve formandskabet, for under selve formandskabet er det blot at sætte sig ind i bussen, som kører afsted. Planlægningen op til indebærer, at der skal udarbejdes utallige notater om, hvordan de forskellige sager skal håndteres, hvor de politiske knaster er, og hvordan et realistisk scenarie er for, at der under det danske EU-formandskab kan ”landes” en afgørelse, som det hedder på embedssprog.

SAMTIDIG ER DELTAGELSE I gennemførelse af et EU-formandskab en både spændende og intens oplevelse. Det skyldes de mange kontakter, som skal tages til andre EU-landes embedsfolk. At man får ansvaret for store beslutninger. Og at man så at sige bliver EU-universets centrum på det lille felt, som man er sat til at bestyre.

De EU-tunge ministerier som Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Fødevareministeriet, Justitsministeriet, Klima- og Miljøministeriet og Statsministeriet er naturligvis mest berørte af formandskabet. Disse ministerier går nærmest i EU-mode op til og under formandskabet. Alt bliver da set på gennem EU-briller.

Langt de fleste, som har været med i gennemførelsen af et EU-formandskab, ser tilbage på det med stor glæde. Det gælder også denne klummes forfatter, som var ansvarlig for afviklingen af EU-formandskabet i Beskæftigelsesministeriet i 2002 under orlov fra universitetsverdenen. Der er meget lidt, som med hensyn til intensitet arbejdsmæssigt kan hamle op med det. J

"Politisk set skrives på skift af Helene Helboe Pedersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet."

Emner