Dansk studie giver hint til, hvordan du kan forbedre dit mentale helbred
Vil du forbedre din mentale sundhed, kan en løsning være noget så enkelt som at tro på, at du kan gøre det, tyder studiet på.
Artikel af Vibeke Jenny Koushede (institutleder, Institut for Psykologi), Charlotte Bjerre Meilstrup (postdoc, Institut for Psykologi), Line Nielsen (postdoc, Institut for Psykologi), Ziggi Ivan Santini Postdoc (PhD, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet) og Rob Donovan (Adjungeret professor, The University of Western Australia) på videnskab.dk den 29. maj 2022.
Antallet af personer, der kæmper med dårlig mental sundhed og psykiske lidelser, er steget rundt om i verden i løbet af de seneste par årtier.
De har i stigende grad også problemer med at få adgang til den tiltrængte form for støtte, hvilket resulterer i mange måneders ventetid på hjælp, hvis de da overhovedet kvalificerer sig til behandling.
Selvom det er klart, at der skal gøres mere for at forbedre adgangen til behandling, betyder det ikke, at mental sundhed og trivsel nødvendig skal være en kamp.
Faktisk er der mange ting, man selv kan gøre for at opretholde god mental sundhed - og endda afværge at psykiske problemer i at udvikle sig i første omgang.
Tro på, at du kan påvirke din mentale sundhed
Ifølge vores nylige forskning kan et af de tiltag, man selv kan gøre for at forbedre den mentale sundhed, være noget så enkelt som at tro, at man kan.
I vores nylige studie bad vi 3.015 danske voksne om at udfylde et spørgeskema med spørgsmål om mental sundhed - eksempelvis:
- Om de tror på, at de selv kan gøre noget for at holde sig mentalt sunde.
- Om de har gjort noget i de seneste to uger.
- Om de på nuværende tidspunkt kæmper med et psykisk problem.
Derefter vurderede vi deres niveau af mentalt velbefindende ved hjælp af Short Warwick-Edinburgh Mental Well-being Scale, som er meget brugt af sundhedspersonale og forskere til at måle mental sundhed.
Mentalt velbefindende
Som forventet fandt vi, at niveauet af mentalt velbefindende var højest blandt de personer, som havde gjort noget for at forbedre deres mentale sundhed sammenlignet med de andre deltagere.
Interessant nok fandt vi dog, at - uanset om vores respondenter faktisk havde truffet foranstaltninger for at forbedre deres mentale sundhed – så havde deltagerne, der troede, at de selv kunne gøre noget for at holde sig mentalt sunde, en tendens til at have højere mentalt velbefindende end deltagerne, der ikke havde denne overbevisning.
Så selvom det ser ud til, at det trods alt gavner mest at handle på sin mentale sundhed, er overbevisningen om, at man selv kan forbedre den, i sig selv også forbundet med bedre overordnet mentalt velbefindende.
Påvirker livssyn, livsstil og coping-mekanismer
Selvom vores studie ikke så på årsagerne til denne sammenhæng mellem overbevisning og bedre mental sundhed, kan den muligvis forklares med et psykologisk koncept kendt som 'wellbeing locus of control' (se faktaboks).
'Wellbeing locus of control' er et socialpsykologisk udtryk om en persons oplevelse af at have indflydelse på sin tilværelse eller være styret af forhold i omgivelserne.
- Ifølge dette begreb tror personer, der har et internt 'wellbeing locus of control', at deres egne holdninger og adfærd primært påvirker deres mentale sundhed.
- Personer med et eksternt 'wellbeing locus of control' tror derimod, at deres mentale sundhed i vid udstrækning er styret af faktorer eller omstændigheder uden for deres kontrol (som andre mennesker eller tilfældigheder).
Det er muligt, at det at have et internt wellbeing locus of control ubevidst kan påvirke livssyn, livsstil eller coping-mekanismer. Det kan igen også påvirke mental sundhed - og tidligere forskning har forbundet denne type overbevisning med færre symptomer på depression, angst og stress.
Dette koncept kan give en forklaring på, hvorfor deltagerne, der tror, de kan gøre noget for at ændre deres mentale sundhed, også er mere tilbøjelige til at have et højt niveau af mental trivsel.
Dette fund har i sig selv et enormt forebyggende potentiale, da et højt niveau af mentalt velbefindende er forbundet med 69-90 procent lavere risiko for at udvikle en udbredt psykisk lidelse.
Sådan holder du dig mentalt sund
Vi ved fra en stor mængde forskning, at der er mange enkle handlinger, vi kan gøre i dagligdagen for at støtte og endda styrke den mentale sundhed.
Det er grunden til, at vi udviklede ABC for mental sundhed-kampagnen, som giver en forskningsbaseret mental sundheds-'ABC', som kan bruges af alle, uanset om de kæmper med et psykisk problem eller ej.
A (Act): Gør noget aktivt - Hold dig fysisk, mentalt, socialt og spirituelt aktiv. Gør noget – for eksempel at gå ture, læse, spille spil eller finde en hobby. Et aktivt sind og krop kan fremme sundhed og hjælpe med at lægge en dæmper på overtænkning eller bekymringer om ting, der måske er uden for din kontrol.
B (Belong): Gør noget sammen - Hold venskaber og tætte sociale relationer ved lige, deltag i gruppeaktiviteter og lokale begivenheder. Gør noget med andre; uanset om det er at spise middag med venner eller deltage i den lokale idrætsforening. Tiden sammen med andre mennesker kan hjælpe dig til at føle dig mere forbundet og opbygge en følelse af identitet.
C (Commit): Gør noget meningsfuldt - Sæt mål og udfordringer, engager dig i aktiviteter, der giver mening og formål med livet. Det kan være alt fra at lykkes med en opgave til at udføre frivilligt arbejde og gøre noget for andre. At gøre noget meningsfuldt kan hjælpe dig med at opbygge en følelse af mening, betydning og selvværd.
Den mentale sundhedskrise er et wake-up call
Alle tre budskaber er fundamentale for god mental sundhed. Selv hvis vi kun gør en del af disse aktiviteter, er det forbundet med bedre trivsel såsom øget livstilfredshed og lavere risiko for psykiske lidelser, problematisk alkoholbrug og endda nedsat kognitiv funktion.
At føle sig aktiv, socialt forbundet og engageret i meningsfulde aktiviteter er generelt forbundet med et bedre helbred og en længere levetid.
Som en del af vores studie var vi i stand til at vise, at kendskab til ABC-budskaberne kan gøre en vigtig forskel.
Blandt deltagerne, der kendte til dem, sagde omkring 80 procent, at ABC-principperne havde givet dem ny viden om, hvad de kan gøre for at forbedre deres mentale sundhed, og omkring 15 procent sagde, at de havde gjort noget aktivt for deres egen mentale sundhed.
Vi bør se den nuværende mentale sundhedskrise som et wake-up call om, hvor kritisk vigtigt det er, at befolkningen er udstyret med redskaber, der kan hjælpe til at støtte og bevare et godt mentalt helbred.
Resultaterne af vores studie kan være en påmindelse om, hvor stor en indflydelse vi selv kan have, når det kommer til at passe på vores egen mentale sundhed - også selv hvis det bare er at tro på, at vi godt kan.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Kontakt til forskere
Vibeke Koushede
Institutleder, professor
Institut for Psykologi
Telefon: +45 35 32 05 11
E-mail: vjk@psy.ku.dk
Charlotte Bjerre Meilstrup
Postdoc
Institut for Psykologi
Telefon: +45 35 32 20 67
E-mail: cbm@psy.ku.dk
Line Nielsen
Postdoc
Institut for Psykologi
Telefon: +45 35 32 21 03
E-mail: ln@psy.ku.dk