Danskerne har ikke glemt alt om klimaet på fire år

Kronik af Søren Damsbo-Svendsen og Jakob Dreyer (begge ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab) i Børsen den 12. oktober 2022.

Folketingsvalget 2019 var et klimavalg, fordi vælgerne ville det sådan. Hverken velfærd, sundhed eller indvandring nåede klima til sokkeholderne. Bogen “Klimavalget” konkluderede, at “alle uanset alder, køn og strengt taget også partitilhørsforhold har taget grønne holdninger til sig”. Men hvordan ser danskernes klimaholdninger ud i 2022?

I maj 2019, samtidigt med Pia Kjærsgaards introduktion af begrebet “klimatosser”, nævnte historisk mange klimaet som det vigtigste politiske problem. Ifølge Søren Damsbo-Svendsens forskning spillede medierne en central rolle. Klimademonstrationer, ekstremt vejr og FN's Klimapanels alvorlige meldinger fik klimaet til at fylde meget mere i medierne. Og det skubbede til vælgernes dagsorden op mod valget.

Men hvor står klimasagen i dag i en valgkamp, der foregår under helt andre omstændigheder, hvor corona har fået følgeskab af krig og atomtrussel i Europa, energikrise, inflation og begyndende økonomisk nedtur? Situationen byder på vanskelige dilemmaer for både politikerne og den enkelte: Bør vi prioritere forbrug eller bæredygtighed? (Forsynings)sikkerhed eller klima? Inflationsbekæmpelse eller hjælp til samfundets udsatte?

Bekymring om klimaet?

Inden klimavalget nævnte næsten 60 pct. klima som et af de vigtigste emner. Ifølge valgundersøgelsen faldt tallet til 43 pct. i løbet af sommeren. I foråret og sommeren 2022 var tallet hhv. 26 pct. og 22 pct. Hver fjerde bringer altså fortsat klimaet op som det vigtigste emne. Det er færre end i 2019, men både mange historisk set og i forhold til andre emner. Når vi spørger danskerne direkte, er knap to ud af tre enige i, at klimaforandringer er tidens største samfundsudfordring - marginalt færre end i 2019.

Bekymrer vi os over klimaet? Ja, et flertal gør: 66 pct. i foråret og 57 pct. i sommer. Hele 80 pct. ved, at der er videnskabelig konsensus om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. 62 pct. frygter, at store dele af verden bliver ubeboelige i fremtiden, og hver anden opfatter klimaforandringer som en personlig trussel. Krig og økonomisk krise trækker muligvis veksler på danskernes bekymringspulje - den begrænsede mængde bekymringer, vi kan rumme - men flertallet bekymrer sig stadig meget om klimaet.

Støtter danskerne en CO2-skat? Den generelle opbakning er 51 pct., omtrent som i 2019, og modstanden blot 20 pct. Når vi konkretiserer de private omkostninger, finder vi, at en pris på op til 50 kr. om måneden er forbundet med bred opbakning, ved 20 kroner er det hele 73 pct. Den falder til 38 pct. ved 100 kroner og blot 19 pct. ved 500 kroner. Klimapolitikkens private omkostninger spiller altså en afgørende rolle.

Opbakningen til offentlige investeringer i den grønne omstilling er til gengæld solid: 67 pct. mener, der skal afsættes markant flere offentlige ressourcer til klimaet, og kun 13 pct. er imod. I 2019 bakkede 70 pct. op. Der er altså stabil konsensus om, at Danmark bør investere endnu mere i den grønne omstilling. 73 pct. ønsker desuden flere vindmøller og solceller i deres eget lokalområde.

Det er ellers ofte, at såkaldt nimbyisme - not in my back yard - er blevet fremhævet som en hindring for grøn omstilling.

Krig og klimakrise

Endelig mener blot 23 pct., at industriel vækst er vigtigere end miljøet, mens 54 pct., præcis som i 2019, er uenige. Folketingsvalget 2022 foregår i en kompleks polykrisesituation. Godt nok bringer langt flere danskere klimakrisen op som vigtigste problem, sammenlignet med krigen i Ukraine, men vi bekymrer os faktisk lidt mere over krigen og er mere villige til at pådrage os økonomiske udgifter for Ukraine.

Hvordan ændrer vores klimaholdninger sig, når vi mindes om, at vi både står med en klimakrise og en krig i Ukraine? Vores forskning viser, at det får klimabekymring, klimabetalingsvillighed og vurderingen af klimaudfordringen til at vokse, mens de samme holdninger falder i forhold til Ukraine. Andre kriser får altså ikke uden videre klimakrisen til at glide i baggrunden. Tværtimod viser de, hvad der er på spil, når hele kloden er under hastig, ukontrolleret forandring.

40 måneder efter klimavalget står klimaet fortsat højt på vælgernes dagsorden. Klimalov og øget politisk konsensus om klimaets vigtighed har ikke skabt trygge, tilfredse vælgere. Krig, corona, inflation og energikrise har ikke skubbet klimakrisen i baggrunden. I stedet har de fremhævet vores sårbarhed og behovet for ambitiøs, helhedsorienteret krisehåndtering med klimaneutralitet som centralt mål. Om klimaet bliver afgørende for valget, afhænger af, om partierne overbeviser vælgerne om, at de kan håndtere klimaudfordringen og ikke ofrer klimaet for at fremme andre dagsordener.

Emner