Energikrise har øget opbakning til atomkraft

Kommentar af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Kristeligt Dagblad den 25. september 2022.

Opbakningen til atomkraft er voksende blandt danskerne, så flere nu er for end imod. Hvorfor? Og betyder det noget?
I mange år var debatten om atomkraft lås fast i Danmark. Et stort flertal ville ganske enkelt ikke vide af den. Det har ændret sig. Ifølge en ny undersøgelse, foretaget i august og gengivet i Politiken, ville 46 procent af de adspurgte stemme ja til atomkraft, hvis der var en folkeafstemning herom i morgen. Samtidig ville 39 procent stemme nej.

Det er første gang i mange år, at der tegner sig et flertal for atomkraft i Danmark. Tallene i den nye meningsmåling er omtrent det modsatte af, hvordan ja-nej fordelingen var i en Megafonundersøgelse i marts i år. Så skiftet er kommet for nylig.

Forklaringen er naturligvis de stigende el- og varmepriser. Samt udsigten til, at der kan opstå strømsvigt i løbet af vinteren. Flere ser tilsyneladende atomkraften som et bidrag til en løsning herpå.

Atomkraften i Danmark har ikke altid været så upopulær, som den var indtil for nylig. I årtier var flertallet blandt politikere og vælgere klart for indførelsen af atomkraft. Mange så det som en landvinding for energiforsyningen, at professor og Nobelpristager Niels Bohrs forskning i atomfysikken kunne tages i praktisk anvendelse. I 1957 åbnede Danmarks første atomreaktor i Risø med henblik på at skaffe erfaringer til, at atomkraften kunne tages i brug i større skala.

I kølvandet på ungdomsoprøret opstod der imidlertid en stigende modstand mod atomkraften i Danmark. I 1974 blev atomkraftmodstanderne organiseret i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA). Organisationen blev omdrejningspunktet for den danske atomkraftmodstand.

OOA organiserede et væld af aktiviteter og protestdemonstrationer mod både det planlagte atomkraftværk på Gyllingsnæs i Østjylland og det skånske atomkraftværk i Barsebäck lige over for København. Protesterne skete under bannere og mærker, hvor der stod "Atomkraft? Nej, tak". Imens sang en rockgruppe om "millirem, millirem" - måleenheden for radioaktiv stråling - og demonstranterne råbte "Hvad skal væk? Barsebäck! Hvad skal ind? Sol og vind!".

I 1985 vedtog et politisk flertal i Folketinget, at atomkraften ikke længere skulle være en del af planlægningen af den fremtidige energiproduktion i Danmark. Beslutningen afspejlede danskernes daværende holdning. Nogle år efter nedlagde OOA sig selv, fordi man tilsyneladende havde nået sit mål.

På kort sigt kan en langt mere positiv holdning til atomkraft blandt danskerne dog føre til, at Danmark ændrer syn på nabolandenes atomkraftudnyttelse.

Der har hele tiden være to hovedargumenter mod atomkraft. For det første: Hvad skal der ske med det radioaktive affald efter, at det har produceret energi i atomkraftværket? Løsningen har været at placere det radioaktive materiale i geologisk stabile underjordiske lagre, men er det nu en sikker oplagring, har atomkraftmodstanderne spurgt. For det andet: Hvordan kan vi være sikre på, at der ikke sker uheld, som vi så det i Tjernobyl i 1986 og på Fukushima-værket i Japan i 2011?

Andre mener omvendt, at risiciene ved atomkraft skal holdes op mod de stigende problemer med klimaforandringer, som kommer, fordi fossile brændsler ofte træder i stedet for anvendelsen af atomkraft. Den er den sammenligning, der gør, at EU for nylig har valgt at kategorisere atomkraft som en grøn, klimavenlig energiform. Problemet er nemlig, at når det ikke blæser, og solen ikke skinner, er man tvunget til at anvende enten fossile energiformer som olie, gas og kul eller biomasse i form af fældet træ. I den forbindelse har mange argumenteret for, at atomkraften trods alt er at foretrække, når sol- og vindenergien sætter ud.

Tilbage i tiden var ældre borgere i Danmark de stærkeste tilhængere af atomkraft, mens de unge demonstrerede imod den. I dag er det omvendt. I Megafons undersøgelse fra marts i år var 52 procent af de 20-29 årige for atomkraft, mens kun 24 procent var imod. Men i den ældre aldersgruppe - der blev atomkraftmodstandere i 1970'erne og 1980'erne - var de fleste fortsat modstandere.

Hvad kan et det danske tidehverv i holdningen til atomkraft føre til på dansk grund? På kort og mellemlangt sig ikke ret meget. Det ligger ikke lige for at opføre et dansk atomkraftværk. Hvis det skulle komme dertil, vil der gå mange år.

På kort sigt kan en langt mere positiv holdning til atomkraft blandt danskerne dog føre til, at Danmark ændrer syn på nabolandenes atomkraftudnyttelse, hvilket kan have betydning for dansk energiforsyning, fordi det danske energinet hænger tæt sammen med nabolandenes. Det fører nok ikke til folkelige demonstrationer under et slogan á la "Hvorfor blev du væk, Barsebäck?". Men det er i stigende grad holdningen blandt danskerne.

Emner