Et menneskeligt bæredygtigt samfund kræver, at vi aktiverer vores viden om mental sundhed

Debatindlæg af Vibeke Jenny Koushede professor, institutleder for psykologi og Mikkel Vedby Rasmussen professor, dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i Jyllands-Posten den 23. januar 2022.

Grøn omstilling står højt på den politiske dagsorden. Med god ret. Klimakrisen er en kolossal global udfordring, som kræver tilsvarende robuste svar i form af politiske aftaler, massive investeringer i teknologi og grønne løsninger samt ændringer i måden, vi lever vores liv på.

Det handler om samfundets bæredygtighed. Men bæredygtighed rækker længere end til den grønne omstilling. Et blomstrende, fremtidssikret og i sidste ende konkurrencedygtigt samfund står og falder med sine medborgere. En indlysende sandhed, som også FN anerkender i sine verdensmål, hvor indsatsområder som ligestilling, uddannelse, anstændige job, sundhed og trivsel står side om side med de grønne målsætninger.

For et lille land som Danmark, hvis velfærd er præget af stigende globalisering, øget konkurrence og den teknologiske udvikling, er vores mentale og menneskelige ressourcer måske særligt afgørende. At understøtte alle i at realisere deres potentiale gennem hele livet er en grundlæggende forudsætning for vores velstand, sammenhængskraft og livskvalitet.

Netop her er vi i Danmark udfordret, men vi har også som et rigt og velorganiseret land gode muligheder for at fremme mental sundhed og befolkningens mentale ressourcer og kapital, hvis vi formår at aktivere og udvikle den omfattende viden, der allerede findes på området. Det handler både om at hjælpe den enkelte, skabe gode samfundsstrukturer og politisk sikre mere fokus og bedre koordination på området.

Udfordringerne er veldokumenterede: Hen over de seneste 30 år har der været en negativ udvikling i mental sundhed, nationalt såvel som internationalt, med en stigning i bl.a. stress, angst og depression. Særligt blandt børn og unge er dårlig mental sundhed og mistrivsel et voksende problem.

Men både på det personlige plan og som samfund står vi med en stor udfordring:

For den enkelte kan dårlig mental sundhed påvirke helbredet og have betydning for sundheds- og risikoadfærd, indlæring, muligheder for at varetage en uddannelse eller et arbejde. Mentale problemer påvirker og påvirkes også af sociale relationer og muligheden for at bidrage positivt til fællesskabet.

For samfundet er det dyrt, når nybagte familier kommer skævt fra start, for barnets første 1.000 dage er afgørende for dets senere udvikling. Det koster også både på den følelsesmæssige og økonomiske konto, når forældre står med et barn med angst og skolevægring, samtidig med at de skal forsøge at passe et arbejde. Eller når man som barn vokser op med en forælder med en psykisk lidelse og skal forsøge at passe sin skole uden den fornødne støtte. Mistrivsel smitter.

Ifølge OECD koster dårlig mental sundhed Danmark 110 mia. kr. årligt i udgifter til sundhedsvæsenet, tabt arbejdsmarkedsfortjeneste og sociale ydelser. Samtidig estimerer WHO og OECD, at mellem 25-50 pct. af befolkningen vil få en psykisk lidelse i løbet af deres liv.

Heldigvis ser vi også en voksende vilje til at gribe fat om nældens rod.

Politisk er mental sundhed langsomt, men sikkert kommet på dagsordenen, i takt med at problemerne er blevet tydelige. For nylig har Vidensråd for Forebyggelse f. eks. efterlyst en national strategi for børns mentale helbred. Og er der noget, vi har lært det seneste halvandet år med corona, så er det, at klare mål og en fælles indsats kan flytte bjerge.

En sådan fælles indsats er der brug for, uanset om vi taler om at hjælpe den enkelte eller skabe bedre samfundsstrukturer og sikre politisk handling.

På det overordnede plan viser udenlandske erfaringer, at mental sundhed bør tænkes ind i alle politikker og på tværs af forvaltningsområder, hvis vi virkelig vil gøre en forskel. Der er ganske enkelt behov for at arbejde langt mere på tværs af faglige og organisatoriske skel for at løse den samfundsudfordring, vi står med.

Det handler om at fremme og integrere forskning om mental sundhed af højeste kvalitet på tværs af fagdiscipliner og tilpasse den danske forhold i samarbejde med praktikere.

Det handler desuden om at indtænke mental sundhed i de politiske prioriteringer på alle niveauer.

Her kan vi læne os op ad gode udenlandske eksempler:

• I EU prioriterede Finland wellbeing economics under sit formandskab i 2019 med argumentet om, at mental sundhed og trivsel er afgørende for EU's økonomiske vækst, produktivitet og langsigtede fi-nanspolitiske bæredygtighed og samfundsmæssige stabilitet.
• I Australien satte Act-Belong-Commit nye standarder for en koordineret indsats for at fremme mental sundhed rettet mod hele befolkningen, som har inspireret i andre dele af verden, herunder ABC for mental sundhed i Danmark.
• Og i såvel New Zealand som Storbritannien benytter finansministerierne såkaldt subjective wellbeing valuation til at værdisætte sociale og menneskelige udfordringer, så embedsværket kan inkludere dem i deres konsekvensanalyser og evalueringer af politiske indsatser.

Indsatsen i Storbritannien bygger i øvrigt oven på et stort udredningsarbejde fra 2008, Foresight Project on Mental Capital and Wellbeing, der skabte overblik over forskningen på området og udviklede en vision for, hvordan de kommende 20 års udfordringer kunne håndteres.

Det ambitionsniveau kunne vi lade os inspirere af i Danmark, hvad enten svaret måtte være et lignende dansk udredningsarbejde, en national handlingsplan eller etableringen af nye organisatoriske rammer for arbejdet med mental sundhed. Indsatsen har været for sporadisk.

Men også på individplan har vi redskaber i værktøjskassen, som vi kan udvikle til førsteklasses, forskningsbaseret praksis. F. eks. ved vi i dag, at den enkeltes søvn, fysiske aktivitet og kostvaner spiller en central rolle for menneskers mentale sundhed livet igennem ved siden af mere komplekse, individuelle livsomstændigheder. Samtidig har ABC-kampagnen med sit budskab Act-Belong-Commit (gør noget, gør noget sammen, og gør noget meningsfuldt) vist, at det er muligt at omsætte solid fagligt funderet viden til letforståelige anbefalinger, der kan bruges af den enkelte og som pejlemærker for praksis.

Den helt store udfordring er snarere at skabe overblik over den mest relevante viden i en dansk kontekst, sikre koordination mellem offentlige og private indsatser på tværs af kommuner, regioner, organisationer og civilsamfund - og så huske at følge op med målrettet forskning og bred erfaringsudveksling.

Også det taler for en mere systematisk forankring af arbejdet med mental sundhed.

Men først og fremmest er der behov for politisk at prioritere mental sundhed som en stor og kompleks samfundsudfordring. Formår vi at aktivere vores tværfaglige viden på området, kan vi omstille samfundet i både en mere grøn og menneskelig bæredygtig retning.

Emner