Finland og Sverige som Nato-medlemmer vil gøre Danmark til en baglinjestat

Finland og Sverige bliver med al sandsynlighed medlemmer af Nato i løbet af efteråret.

Men allerede inden traktaterne er underskrevet, har Storbritannien og USA givet sikkerhedsgarantier, som reelt betyder, at et angreb på dem vil være at regne for et angreb på et Nato-land.

Finland og Sveriges medlemskab af Nato er det bedste, som kunne ske for Danmark i den nye sikkerhedspolitiske situation.

Med Putins erobringskrig kunne vi ikke længere fortrænge, at Rusland udgjorde en trussel, men vi og vores allierede var sårbare overfor et russisk angreb i Østersøområdet. Havde Putin valgt at slå til mod de baltiske lande i stedet for Ukraine, havde Nato haft mere end svært ved at forsvare dem.

Og havde Rusland løbet de baltiske lande over ende, som den russiske generalstab havde håbet, man kunne gøre i Ukraine, ville Nato have stået med valget om at starte en krig mod Rusland eller erkende, at Atlantpagten ikke var det papir værd, den var skrevet på.

Ruslands håbløse krigsførelse mod Ukraine gav Finland og Sverige muligheden for at søge ind i Nato på et tidspunkt, hvor alle Ruslands militære ressourcer var optaget andetsteds.

Deres medlemskab vil grundlæggende forandre det danske NATO-medlemskab.

Det gør det paradoksalt nok sikrere for de to lande at søge ind i alliancen, end på noget andet tidspunkt siden den Kolde Krig. Med deres medlemskab er forsvaret af de baltiske lande blevet nemmere, og Nato vil have langt lettere ved at sikre kontrol over Østersøen.

Mens den danske regering byder Finland og Sverige velkommen i alliancen, så er der måske ikke helt tid til at reflektere over, at deres medlemskab grundlæggende vil forandre det danske Nato-medlemskab.

Før Finland og Sverige meldte sig ind i alliancen, så var Danmark medlemslandet, som bevogtede indgangen til Østersøen. Under den Kolde Krig var det således en dansk general, der var leder af Nato’s Østersøkommando.

Og Danmark stod igen i centrum af Nato’s planer i den nye Kolde Krig med Rusland. At amerikanerne ønsker at forhandle en baseaftale med Danmark er netop udtryk for, at Danmark havde den afgørende militærgeografiske placering.

Det var her, amerikanske skibe skulle have forsyninger, inden de gik i kamp i Østersøen, og herfra amerikanske fly skulle flyve de baltiske lande til undsætning.

Det har bestemt sine fordele, at kampen står et andet sted. Men det betyder også, at Danmark bliver mindre vigtig

At Finland og Sverige bliver allierede, forandrer med ét Danmark fra en frontlinjestat til en baglinjestat. Det har bestemt sine fordele, at kampen står et andet sted. Men det betyder også, at Danmark bliver mindre vigtig.

Danske diplomater og officer er vant til at være i centrum for beslutninger og opmærksomhed i denne del af verden. Den kommende chef for en Østersøkommando vil formentlig være en svensk general; og det vil være på Gotland eller i Finland, at amerikanske styrker vil stille op til forsvaret af de baltiske lande.

Efter i årevis kun at have haft slet skjult foragt for ideen om et nordisk forsvarspolitisk samarbejde, vil det pludselig være danskerne, der står på anden række, mens vores nordiske naboer bliver de nye populære piger i klassen.

Danmark har prøvet det før. Da Finland og Sverige blev medlemmer af EU mistede de interessen for samarbejde med Danmark, som ellers havde været nødvendigt for at få en fod indenfor i EU. Det samme vil ske i Nato. Det vil ikke længere blot være nordmænd og danskere, som er de fornuftige og ansvarlige allierede.

Danmark vil uden tvivl være taknemlig både for det militære og politiske bidrag som Finland og Sverige giver. Flere nordlige medlemmer vil holde Nato’s opmærksomhed på regionen også efter Ukrainekrigen er slut.

Men med vores nordiske broderfolk i alliancen skal vi dele amerikanernes opmærksomhed og dele det bidrag i form af territorium, som hidtil har været Danmarks alene.

Emner