Gassabotagen skaber fornyet behov for samfundssikkerhed i Danmark

Kommentar af major og militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff (Center for Militære Studier) i Berlingske den 20. oktober 2022.

Med gassabotagen i Østersøen er konflikten med Rusland rykket tættere på Danmark. Ikke blot geografisk, men også i kraft af, at sabotagen kan tolkes som en indirekte trussel mod kritisk dansk infrastruktur: hvis det kan ske under havoverfladen ude på havet, kan det også ske andre steder og ramme andre dele af infrastrukturen, som er med til at fastholde vores moderne samfund.

Dermed har Ukrainekrigen nu fået en »hjemlig dimension«, som - udover stigende energipriser og generel inflation - påvirker danskernes hverdag og tryghed.

Gassabotagen er et klassisk eksempel på hybrid krigsførelse, hvis overordnede formål er at opnå politiske mål ved brug af andre midler end blot de militære styrker. Ofte ved at skabe usikkerhed og undergrave trygheden i et samfund.

Rusland abonnerer på en anden sikkerhedsopfattelse, ønsker en anden verdensorden og har både evnen og viljen til at skade Vesten, herunder Danmark.

Teknologiudviklingen bidrager med nye og effektive, hybride metoder til at ramme os - for eksempel via cyberangreb eller påvirkningsoperationer på sociale medier. Herigennem forsøges det at ændre folkestemningen og få Danmark til at ændre politisk kurs.

I det hybride ligger også, at fjendtlige handlinger ikke længere er geografisk afgrænset til særlige områder (for eksempel Ukraine), men kan foregå døgnet rundt overalt i verden og (via vores mobiler) kommer helt ind i vores hjem.

Gassabotagen bliver derfor et konkret eksempel på, at den hjemlige sikkerhed i Danmark, som vi alle tager for givet, nu for alvor er inddraget i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. En virkelighed, hvor krigen bliver noget, som vi allesammen - og i særdeleshed vores myndigheder - skal forholde os til, uanset om vi vil det eller ej.

Allestedsnærværende computernetværk er for eksempel en vital forudsætning for alle myndigheders og virksomheders arbejde og værdiproduktion og derfor sårbart over for cyberangreb. Vi så det med NotPetya-virussen i 2017, som standsede produktionen hos A.P. Møller - Mærsk i dagevis og kostede firmaet milliarder af kroner. Dette indikerer alt sammen, at vi har større behov for at forsvare os imod hybride trusler.

Den forværrede sikkerhedspolitiske situation på grund af Ukrainekrigen samt hastige klimaforandringer er grobunden for den perfekte storm, hvori hybrid krigsførelse mod danske myndigheder især vil være effektiv og gøre stor skade. Derfor må man overveje, om vi har den rette organisering og tværfaglige koordinering til at imødegå en usikker fremtid.

Samfundssikkerhed tilbyder en tværgående og dermed strategisk adressering af sikkerhedspolitiske udfordringer i en hjemlig ramme. Har vi den optimale koordination på tværs af de styrelser og myndigheder, som arbejder med national sikkerhed og kritisk infrastruktur? Danmark kan med fordel lade sig inspirere af vores nordiske nabolande, som i højere grad anvender begrebet 'samfundssikkerhed' til at sikre en større centralisering og bedre koordinering under kriser. Danmark har valgt en mere decentraliseret tilgang baseret på princippet om sektoransvar, der indebærer, at den myndighed, som til daglig har ansvaret for et område, også fastholder ansvaret under en krise.

Med sammensmeltningen af nye trusler mod Danmark er det måske på tide, at man tager sektoransvarsprincippet op til revision?

Verden er mere forbundet, og kriser skal måske håndteres anderledes i lyset af, at Danmark har fjender, som vil udnytte enhver mulighed for at skade os.

Næste år skal et nyt (og langt) forsvarsforlig forhandles på plads. Vi må ikke lade os forblænde af krisen med Rusland i prioriteringen af ressourcer til Forsvaret alene. Vi har brug for mere end blot krudt og kugler - vi må prioritere, at vores beredskab har de nødvendige ressourcer og betingelser for fortsat at passe på vores samfund overfor nye trusler.

Arbejdet med at forbedre vores beredskab kan med fordel tage udgangspunkt i en beredskabskommission, så pengene bliver brugt fornuftigt og med et klart strategisk sigte, forankret i det nye trusselsbillede, som blandt andet beskrives i den netop udgivne rapport fra den sikkerhedspolitiske analysegruppe.

Emner