Halvdelen af de 14 partier har rødder i Venstre

DET ER BEMÆRKELSESVÆRDIGT, hvor mange politiske partier ved det kommende folketingsvalg, som enten direkte eller indirekte er aflæggere af partiet Venstre.

Partiet fejrede 150 års jubilæum for nogle år siden, men det har ikke hindret, at det stadig er i stand til at producere afkom. Den første store afskalning fra partiet ligger dog mere end 100 år tilbage. Den kom i 1905, da 538 delegerede fra en række af Venstres vælgerforeninger vedtog Det Radikale Venstres navn og program.

I de første år var det af Venstre fødte parti stort og fik en rekordtilslutning ved folketingsvalget i 1918 på over 21 procent af vælgerne. Men Venstre var dog med 30 procent stadig større, som det altid har været. Fra De Radikale udgik efter en årrække partiet Retsforbundet, og nogle Venstre-folketingsmedlemmer hoppede i 1960'erne af og dannede partiet Liberalt Centrum, som også opnåede repræsentation i Folketinget.

Ingen af disse partier er dog som bekendt blandt de opstillede til folketingsvalget den 1. november. I 2007 brød Naser Khader og Anders Samuelsen med Det Radikale Venstre og dannede partiet Ny Alliance, som hurtigt blev til Liberal Alliance. Således er Liberal Alliance en slags barnebarn af Venstre, som det også deler liberal ideologi med, selv om Liberal Alliances positioner ofte er noget mere hårdt trukket op sammenlignet med Venstre.

OGSÅ ALTERNATIVET blev stiftet af det daværende radikale folketingsmedlem og tidligere radikale kulturminister, Uffe Elbæk. Det skete i 2013. Ligesom Liberal Alliance har Alternativet dermed Venstre som mormor-parti. Hermed hørte Uffe Elbæks afskalning imidlertid ikke op. I 2020 dannede han sammen med et andet folketingsmedlem fra Alternativet, Sikandar Siddique, partiet Frie Grønne.

Selvom dette parti har bevæget sig meget langt væk fra Venstre, er der ikke desto mindre partihistorisk set tale om et oldebarn af det gamle parti. Der er dog også partier ved det kommende folketingsvalg med en mere tæt relation til nutidens Venstre.

Moderaterne blev stiftet i juni, men tidligere Venstre-formand og -statsminister, Lars Løkke Rasmussen, havde da i længere tid arbejdet for etablering af partiet. Det skete efter, at han meldte sig ud af Venstre den 1. januar 2021 og efter, at han var blevet vraget som formand for partiet i august 2019. Ved valget den 1. november opstiller også partiet ”Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg”.

Baggrunden for dette parti er også en konflikt i partiet Venstre, selv om konflikten ikke som i Lars Løkke Rasmussens tilfælde drejede sig om formandsposten.

For Inger Støjberg kom bruddet i december 2020, da Venstres nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, meddelte Inger Støjberg, at Venstre som parti støttede, at der blev rejst en rigsretssag mod Inger Støjberg. Efter dommen og dens afsoning meddelte Inger Støjberg i juni 2022, at hun stiftede sit nye parti. Alt i alt er seks partier ved folketingsvalget aftapninger af partiet Venstre i første, andet eller tredje led. Med Venstre selv drejer det sig om 50 procent af de opstillingsberettigede partier: Venstre, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance, Alternativet, Frie Grønne, Moderaterne og Danmarksdemokraterne.

AFLÆGGERPARTIERNE har moderpartiet som enten mor, mormor eller oldemor. Har Venstres direkte og indirekte aflæggerpartier nogle fællestræk?

Umiddelbart er der langt fra Venstre og til De Frie Grønne og Alternativet, som begge befinder sig i rød blok. Men muligvis er den røde tråd tilbage til moderpartiet den, at de alle er antiautoritært liberale. I hvert fald i retorikken. Lighederne og forskellene mellem Venstre og Det Radikale Venstre har været diskuteret i årevis. Fællestrækkene er en lighed i den økonomiske politik og i arbejdsmarkedspolitikken.

Omvendt har der traditionelt været betydelige forskelle med hensyn til social- og forsvarspolitikken, men forskellene på det sidste område er langt mindre i dag. Til gengæld er der i de senere årtier opstået en betydelig forskel i synet på udlændingepolitikken. Venstre og Liberal Alliance har mange ligheder, men Liberal Alliance er normalt mere rendyrket liberalistiske i økonomiske og skattemæssige spørgsmål. I forhold til Moderaterne har Venstre en meget ens politik. Forskellen går her isæt på det taktiske. Skal man søge sine politiske mål virkeliggjort via en regering hen over midten eller ej? Med dannelsen af Danmarksdemokraterne har Venstre fået en åreladning af det folkelige, jyske Venstre i hovedlandets små og mellemstore byer, hvor man går mere op i højskole og lokalt fællesskab end i liberale principper. Det ændrer ikke ved, at Inger Støjbergs politik langt hen ad vejen ligner Venstres. Hvorom alting er, er der én ting, som er sikkert ved det kommende folketingsvalg.

Venstre og Venstres seks aflæggerpartier i tre slægtsled bliver givetvis Folketingets største gruppering.

Emner