Hvordan skete sabotageangrebet på Nord Stream-rørledningerne, og hvorfor var Europa forsvarsløs?

Uanset hvad, der forårsagede skaden på Nord Stream-gasrørledningerne i Østersøen, ser det ud til at være det første større angreb på kritisk undersøisk infrastruktur i Europa.

Det er nu udbredt mistanke - ikke mindst hos NATO – om, at de eksplosioner, der førte til store lækager i de to rørledninger, ikke er sket som følge af ulykker. Alliancen siger, at de er forårsaget af en bevidst sabotagehandling.

Angrebene, som fandt sted i de eksklusive økonomiske zoner i Danmark og Sverige, afslører de risici, som Europas undersøiske infrastrukturer står overfor.

Det rejser spørgsmålet om sårbarheden af de europæiske rørledninger, el- og internetkabler og anden maritim infrastruktur. Europa bliver nødt til at revidere sine politikker for at beskytte dem.

To scenarier

Men det står stadig ikke klart, hvordan angrebene blev udført, og efterforskningen vil sandsynligvis tage adskillige måneder at gennemføre, men der er to sandsynlige scenarier:

1. Det første scenarie er, at angrebene kunne have været udført som en undervandsoperation ved hjælp af avanceret ubådsteknologi. Det betyder, at en stat og dens flåde står bag.

Selvom angrebene fandt sted uden for NATO-medlemmerne Danmarks og Sveriges territoriale farvande, kan de tolkes som en krigshandling.

2. Det andet scenarie er en operation lanceret fra et privatejet overfladefartøj, som eksempelvis en fiskerbåd, der bruges som platform for dykkere eller undervandsfartøjer til at placere sprængstoffer. I dette tilfælde fløj angrebsfartøjet under radaren i den daglige søtrafik.

I dette scenarie peger pilen på en såkaldt 'gråzone'-taktik: En gruppe, der angriber, og som handler indirekte på vegne af et stats interesser. En regerings involvering vil da være meget vanskelig at verificere. Dette scenarie indikerer, at Nord Stream-angrebet sandsynligvis er den første registrerede undersøiske gråzone-aktivitet Europa.

Gråzone-taktikker er i stigende grad udbredte til søs og er blevet associeret med den iranske revolutionsgardes beslaglægning af skibe og den kinesiske fiskerflåde, der er blevet beskyldt for at bryde internationale regler og fiske i andre landes territorier.

Havet ligner cyberspace

Gråzone-taktikker til søs er ikke blevet grundigt undersøgt, men lignende taktikker ses i cyberspace i forbindelse med cyberangreb, hvor det almindeligvis er hackergrupper, der formelt opererer 'uafhængigt' af statslige organer.

Sammenligningen med cyberspace er nyttig, da det giver os indsigt i, hvorfor det maritime domæne er så sårbart. Havet ligner nemlig cyberspace mere, end man umiddelbart skulle tro.

Ligesom cyberspace er havet fyldt med et meget komplekst sæt af statslige og ikke-statslige aktører og flere overlappende jurisdiktioner. Det gør det lettere at gemme sig og mere vanskeligt at spore og identificere de ansvarlige aktører.

De juridiske uklarheder rejser også spørgsmålet om, hvordan man retsforfølger eventuelle gerningsmænd.

Uregulerede områder

Som vores forskning viser, er undersøen et havområde, der ofte bliver glemt, men som får stadig stigende betydning.

Rørledninger sikrer strømmen af  gas og olie. Elkabler på tværs af Europa og Middelhavet er afgørende for den grønne energirevolution.

Undersøiske datakabler, som transporterer 95 procent af data, sikrer digital opkobling.

Alligevel har Europa ikke politik på plads, der sikrer overvågning og beskyttelse af denne undersøiske infrastruktur. Europa er reelt undersøisk blind.

Stram overvågningsordning

Tre EU-agenturer – Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA) og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) – skal sikre havoverfladen. Men ingen af dem har mandat til at se under vandet.

Disse tre agenturer har imidlertid en stram overvågningsordning for at føre tilsyn med maritime aktiviteter, kaldet 'Common Information Sharing Environment'.

Et første skridt til at øge beskyttelsen af undersøisk infrastruktur er at trække på denne platform for systematisk at sikre overvågning af mistænkelige aktiviteter på havoverfladen i nærheden af infrastrukturer og for at koordinere patruljer.

Det vil være med til at afskrække gerningsmænd og afværge et fremtidigt gråzone-scenarie.

Overvågning af havet

Overvågning af undersøiske aktiviteter er straks sværere – og desuden en bekostelig affære. Havbunden er et kæmpe område med kabler og rørledninger, som er tusindvis af kilometer lange.

Det Europæiske Forsvarsagentur styrer en række projekter for at forbedre den undersøiske overvågning, men som vi har vist i en nylig rapport til Europa-Parlamentet, er det ikke kun teknologiske fremskridt, som kan sikre større modstandsdygtighed.

Søværn og kystvagter skal udvikle et bedre samarbejde med den private industri, der driver og vedligeholder undersøisk infrastruktur.

Industrien har vigtige data og er nødvendig for at sikre en hurtig reaktion på ethvert fremtidigt angreb. EU, som har en vigtig rolle at spille med at muliggøre dette samarbejde gennem sine agenturer, skal også sikre, at industrien har tilstrækkelig reparationskapacitet til kabler og rørledninger.

Åbner et vindue af muligheder

Alt dette kræver en eksplicit undersøisk politik for EU og mandat til dets agenturer til at bidrage til beskyttelse af kritisk maritim infrastruktur. Den igangværende udarbejdelse af EU's nye maritime sikkerhedsstrategi åbner et vindue af muligheder.

Strategien, som blev iværksat i 2022, har til formål at vejlede og sikre koordinering mellem EU-institutioner og medlemslandenes styrelser, der beskæftiger sig med maritime forhold.

Strategien, som forventes i 2023, skal forholde sig til undersøen samt skitsere, hvordan den undersøiske infrastruktur kan beskyttes bedre.

Emner