Kapitalisme er godt for moralen

Kommentar af Peter Kurrild-Klitgaard (professor, ph.d., Institut for Statskundskab) i Berlingske den 15. maj 2022.

Siden 1800-tallet har primært venstreorienterede tænkere hæftet sig ved de angiveligt dårlige sider af markedsøkonomien. Kapitalistisk produktion er blevet set som ikke bare forarmende, men også moralsk fordærvende.

Overfor det har andre forsvaret kapitalismen med, at den muligvis kunne have negative effekter, men at den i det mindste er bedre end ethvert realistisk alternativ, når det gælder om at skabe velstand.

Men velstand er ikke hele historien. Megen nyere forskning peger på, at markeder faktisk også synes at være godt for moralen.

Den verdensberømte amerikanske økonom og filosof, professor Deirdre McCloskey, har for eksempel forfattet et monumentalt trebindsværk om emnet, hvori hun sammenkæder, hvad hun kalder»borgerlige dyder«med de underliggende værdier og handlingsmønstre, der karakteriserer markeder.

I»The Bourgeois Virtues: Ethics for an Age of Commerce«(2006) argumenterede hun for, at de syv»dyder«, der udgør en hjørnesten i den kristne etik - visdom, retfærdighed, mod, selvbeherskelse, tro, håb og kærlighed - er nogle, der karakteriserede det fremvoksende borgerskab, der skabte den industrielle revolution. Dyderne fremmede kapitalismen, og kapitalismen understøttede dyderne.

Efterfølgeren »Bourgeois Dignity: Why Economics Can't Explain the Modern World«(2010) tog fat i årsagerne til den historisk voldsomme velstandsstigning, man så fra 1800- til 1900-tallet, hvor almindelige menneskers realindkomster blev næsten 30-doblede. McCloskeys argument er, at det faktisk ikke så meget skyldtes en akkumulation af kapital, men innovation: At den kritiske tænkning, der blev mulig med oplysningstiden, ledte mennesker til at opføre sig på måder, der var fremmende for nytænkning og opfindelser og derigennem ledte til enorme fremskridt for menneskeheden på stort set alle fronter.

I den tredje bog,»Bourgeois Equality: How Ideas, Not Capital or Institutions, Enriched the World«(2016), viste McCloskey, at venstreorienterede økonomer som for eksempel Karl Marx og Thomas Piketty har taget fejl i deres fremstilling af den moderne kapitalisme som én, hvor stadigt mere kapital er akkumuleret på stadigt færre hænder. Der er i det store billede tale om det stik modsatte.

Det korte af det lange: Kapitalismen er ikke bare god, fordi den skaber velstand, men meget af dens velstandsskabelse skyldes faktisk moralsk adfærd, som har været fremmende og understøttende for den.

Hvor McCloskey primært går til emnet med en moralfilosofs og økonomisk historikers øjne, har den yngre amerikanske økonom Virgil Storr i bogen»Do Markets Corrupt Our Morals?«(2019) og i en række tilhørende forskningsartikler statistisk undersøgt de mulige sammenhænge mellem graden af fri markedsøkonomi i lande, og hvordan borgerne i de samme lande opfører sig eller ser på moralsk adfærd. Tilgangen er at bruge det såkaldte Economic Freedom of the World-indeks, der med data tilbage til 1970 har målt, hvor hhv. fri eller reguleret verdens landes økonomier er. Med det i hånden kan man lave statistiske analyser af mulige sammenhænge mellem graden af markedsøkonomi og moralsk attraktive værdier.

Helt grundlæggende peger Storr - som flere før ham - på, at mere markedsøkonomiske lande scorer bedre end mere statsstyrede økonomier på en lang række af de parametre, vi normalt associerer med høj velfærd. Ikke kun velstand - også for de fattigste ti procent - men også forventet levetid, uddannelse, adgang til rent vand, transportforhold, adgang til internettet, sundhedsforhold, kriminalitet og generel livstilfredshed, osv.

Men Storrs forskning viser først og fremmest, at lande med mere frie markeder har tendens til at være associeret med positive, ikkematerielle værdier: Mindre accept af vold, mindre korruption, mindre diskrimination, færre fordomme og mere tolerance over for minoriteter. Måske væsentligst: Der er systematisk højere tillid til såvel ens medborgere som til fremmede. Der er generelt større social kapital - stærkere sociale netværk og mere engagement i civilsamfundet.

Et af Storrs for mange sikkert overraskende resultater er, at i mere frie markedsøkonomier er borgerne gennemsnitligt mindre materialistiske og mindre grådige end i mere statsstyrede økonomier. Forklaringen er formodentlig, at markedsøkonomier tenderer i retning af at gøre borgerne mere velstående, og når man bliver det, har man mindre behov for at fokusere kortsigtet på at skrabe til sig.

På den måde bliver ikke-materialisme til en slags»luksusgode«i lande, der er blevet materielt velstående. Så i stedet for billedet af en kapitalisme, der leder til social atomisering og kortsynet griskhed, er billedet måske det stik modsatte: Vi har lettere ved at være»gode«mennesker, fordi kapitalismen har gjort os så velstående, at vi har tid og råd til at tænke på andre og på andet end kortsigtet overlevelse.

Emner