Krigen i Ukraine skaber svære betingelser for at håndtere klimakrisen i Arktis

Debatindlæg af Kristian Søby Kristensen (Vicecenterleder, seniorforsker for Center for Militære Studier), og Lin Alexandra Mortensgaard (Research assistent, Institut for Statskundskab) i Altinget den 2. maj 2022.

Ruslands invasion af Ukraine har allerede haft omfattende politiske konsekvenser i Arktis. Med suspenderingen af samarbejdet i Arktisk Råd er den regionale politiske orden i Arktis kollapset, og det er et åbent spørgsmål om og hvordan den kan genopbygges. Forsvundet er i hvert fald ideen om Arktis som en særlig samarbejdende og fredelig region.

Fra et militært perspektiv er forandringen imidlertid mindre radikal. Meget militært samarbejde med Rusland var allerede siden Ruslands annektering af Krim i 2014 sat i bero, og regionen har i de seneste år været præget af øget militær spænding, opbygning og aktivitet. Den såkaldte arktiske kapacitetspakke vedtaget af forsvarsforligskredsen i 2021 er et dansk eksempel på en mere spændt situation i Arktis – også før 24. februar 2022.

I udgangspunktet betyder krigen i Ukraine derfor ikke meget nyt for Forsvarets opgaver i Arktis. Opgaverne i Arktis drives grundlæggende af to faktorer: Klimaforandringer og stormagtskonkurrence.

Krigen i Ukraine betyder potentielt forøgede opgaver og forandrede prioriteter, men ikke en grundlæggende forandring i de bagvedliggende dynamikker, som driver det danske forsvars opgaveportefølje. Kort sagt bidrager Forsvaret til tre former for sikkerhed i Arktis: Militær sikkerhed, økonomisk sikkerhed og samfundssikkerhed.

Øget betydning af militær sikkerhed

Militær sikkerhed knytter sig til en logik kendetegnet af magtpolitisk konkurrence, der udspiller sig igennem militær signalgivning og militære symboler i et spil om suverænitet, afskrækkelse og i sidste ende evnen til væbnet konflikt.

Med de forværrede relationer til Rusland kan det ikke afvises, at det danske forsvar vil få en rolle i at håndhæve Rigsfællesskabets rettigheder

Kristian Søby og Lin Mortensgaard, hhv. vicecenterleder og assistent, Center for Militære Studier

Den øgede stormagtskonkurrence har aktualiseret militær sikkerhed i Arktis – også for det danske forsvar. Den arktiske kapacitetspakke er et (nok kun første) skridt i den retning.

Øget fokus på overvågning i Arktis, såvel som at gøre den danske flåde i stand til at bidrage til ubådsjagt i Nordatlanten, understreger den øgede betydning af militær sikkerhed.

Også for danske allierede betyder det et nyt fokus på området. Europæiske Nato-allierede jager også russiske ubåde i farvandet mellem Grønland og Færøerne og USA træner intensivt forstærkningsoperationer på Thule. Den militære spænding mellem Rusland og Vesten var allerede tiltagende i Arktis inden Ruslands invasion af Ukraine.

Forsvaret kan komme i spil på det økonomiske område

Økonomisk sikkerhed handler om økonomiske muligheder og rettigheder. I Arktis knytter økonomiske forhåbninger sig til et varmere og mere isfrit Arktis, transit- og transportmuligheder samt udvinding af naturressourcer. Også på det økonomiske område intensiveres konkurrencen i Arktis af de forværrede relationer mellem Rusland og Vesten.

For det danske forsvar handler økonomisk sikkerhed om at medvirke til at forsvare og forvalte politiske processer og rettigheder – nationalt og internationalt. I starten af april var Grønlands selvstyre udsat for et omfattende hackerangreb, der krævede bistand fra Forsvarets efterretningstjeneste for at genoprette internetservice.

Med de forværrede relationer til Rusland kan det ikke afvises, at det danske forsvar vil få en rolle i at håndhæve Rigsfællesskabets rettigheder og forhandlingspositioner i fordelingen af det Arktiske Oceans havbund. Begge eksempler understreger en række opgaver for Forsvaret af stor økonomisk vigtighed for Rigsfællesskabet.

Klima træder i baggrunden

Samfundssikkerhed betoner forskellige sikkerhedspolitiske udfordringer, der ofte er bredere og ikke-militære. Vi bruger begrebet til at understrege, at her er samfundets sikkerhed bredt set på spil.

Tsunamien der ramte Nuugaatsiaq i Grønland i 2017 - såvel som de naturbrænde, der hærgede i området omkring Sisimiut i 2019 - viser betydningen af beredskab i Arktis. Forsvaret spillede en vigtig rolle i, at begge hændelser ikke udviklede sig til større katastrofer. Øgede klimaforandringer kombineret med ønsket om mere økonomisk aktivitet understeger det stigende behov for et velfungerende beredskab. Heri ligger også opgaver der fortsat skal prioriteres af Forsvaret.