Natos vigtigste topmøde siden Den Kolde krig får stor betydning for dansk forsvarspolitik

Debatindlæg af Lise Wiederholt Christensen og Kristian Søby Kristensen (hhv. forsvarsanalytiker og vicecenterleder, Center for Militære Studier) i Altinget den 29. juni 2022.

Natos stat- og regeringschefer er i denne uge samlet i Madrid til det vigtigste Nato-topmøde siden Den Kolde Krigs afslutning.

Programmet er tæt pakket. Øverst på dagsordenen er Ruslands invasion af Ukraine og Natos langsigtede Ruslandspolitik. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har forud for topmødet afsløret, at Nato vil gentænke sin militære ”forsvars- og afskrækkelsesprofil” for Europa.

Massiv oprustning

Det betyder med andre ord fortsat og øget oprustning i Øst, og nye forsvarsplaner med flere styrker på højere beredskab, flere kampklare styrker til de østlige lande i alliancen, flere tunge våben og materiel udstationeret i øst.

Hermed vil Nato have kampklart materiel i regionen i tilfælde af krise eller krig. Samtidig vil Nato, for første gang siden Den Kolde Krig udføre militær planlægning, der dedikerer specifikke styrker til udvalgte medlemslande med henblik på hurtigere at kunne mobilisere kampklare og forberedte forstærkningsstyrker.

Der er altså massiv konventionel oprustning i Europa på tegnebrættet, der bygger videre på de militære reformer, som Nato iværksatte efter Ruslands annektering af Krim i 2014. Et stridspunkt vil være spørgsmålet om udstationering af permanente kampstyrker på de østlige medlemmers territorium. Nogle medlemmer vil anse det for eskalerende og brud på eksisterende aftaler mellem Rusland og Nato.

Nyt strategisk koncept

Efter flere års arbejde er Natos medlemmer blevet enige om et nyt strategisk koncept, der udstikker alliancens politiske og militærstrategiske prioriteter for det kommende årti. Det skal også vedtages på topmødet. Konceptet vil i sin grundtone være forskelligt fra det eksisterende koncept fra 2010.

Først og fremmest vil konceptet forsøge at begribe og adressere de forandringer, der udspiller sig i global sikkerhedspolitik i disse år. Det er i første omgang en redefinition af Natos forhold til Rusland, der nu ses som den mest fremtrædende og direkte trussel mod alliancens sikkerhed, som Stoltenberg har udtrykt det.

Den præcise ordlyd om Rusland vil indikere tyngden af de østlige allieredes stemme i alliancen, og hvordan USA ser Natos rolle i Europa fremover. Men selvom forholdet til Rusland har alliancens altoverskyggende fokus giver, især for USA, også Kinas voksende magt anledning til bekymring.

For første gang vil Kina derfor blive omtalt i Natos strategiske koncept, og der vil desuden være en dedikeret drøftelse med en række asiatiske lande, herunder Australien, Japan, New Zealand og Sydkorea, på topmødet.

Det er også første gang, at asiatiske partnere møder op til et Nato-topmøde. Et klart signal om et globalt engagement på trods af det regionale fokus på kollektivt forsvar af Europa over for Rusland, og et signal om, at Nato fortsat er en alliance styret af amerikanske interesser.

Der er en række andre dagsordner, Nato-lederne skal drøfte de kommende dage: Byrdedeling og to-procent-målsætningen, Nato-EU-relationer, betydningen af Natos atomvåben, fremtiden for freds- og stabiliseringsindsatser og terrorbekæmpelse er bare nogen af de agendaer, Nato skal forholde sig til de kommende dage.

Endelig håber nogen, at Sverige og Finland kan inviteres officielt – men det er højest usikkert om forhandlingerne med Tyrkiet kan afsluttes i tide.

Stor betydning for Danmark

Hvor stiller det så Danmark og dansk forsvarspolitik? For det første er det klart, at forandringer i Natos forsvarsplanlægning skaber nye rammebetingelser for de politiske forhandlinger om det kommende forsvarsforlig.

I det sidste forlig fremhævedes Natos styrkemål til Danmark som afgørende ledestjerner for forligets prioritering. At det ikke er gået særlig godt med at opfylde de styrkemål vil kun fungere som ekstra argument for deres betydning i det kommende forlig.

Samtidig risikerer Natos nye strategiske krav og militære styrkemål – eller danske ønsker om at fremstå som en aktiv og ansvarlig allieret – at lægge pres på selv et forøget dansk forsvarsbudget. Ønsker om fast udstationerede danske styrker eller danske styrker på højt beredskab tilmeldt Natos reaktionsstyrker er både dyrt og reducerer fleksibiliteten i det danske forsvar.

Parallelt hermed forandrer den russiske trussel fundamentalt Danmarks geostrategiske betydning. Danmark er ikke, som under Den Kolde Krig, frontlinjestat men vil i en krise- eller krigssituation være opmarch- og operationsområde for allierede styrker.

Det er en ny opgave for det danske forsvar, som afhængig af Natos (og USA’s) militære planlægning, også kan binde mange ressourcer. Dette nye nærområdefokus skal balanceres med et hensyn til danske interesser i at bidrage militært i Europas sydlige periferi såvel som i et stadig mere konfliktfyldt Arktis.

Endelig indikerer tilføjelsen af Kinas sikkerhedspolitiske betydning til de strategiske debatter i Nato en amerikansk forventning om, at Europa medvirker til at balancere kinesisk magt globalt såvel som regionalt i samarbejde med amerikanske asiatiske allierede.

Dette Nato-topmøde skal give et transatlantisk svar på både den meget konkrete russiske trussel i Europa og den mere langsigtede og globale kinesiske trussel.

I det strategiske koncepts formuleringer og i beslutningerne om nye militære planlægningsparadigmer i Nato lægges også afgørende rammer for dansk forsvarsudvikling og de kommende forligsforhandlinger. Med de rammer kommer svære danske prioriteringsudfordringer.