Nu kommer de grønne statsobligationer
For første gang har Nationalbanken udstedt grønne statsobligationer. Efterspørgslen var stor, men alt andet havde også været en gedigen overraskelse.
Kommentar af lektor Søren Hove Ravn (Økonomisk Institut) i Altinget den 15. februar 2022.
I januar havde Nationalbanken Danmarkspremiere på udstedelsen af grønne statsobligationer. Man har i første omgang solgt obligationer for fem milliarder kroner, men planen er, at det tal i løbet af året skal op på 15 milliarder.
Da obligationerne blev sat til salg, var efterspørgslen stor, og de grønne obligationer gik som varmt brød. Det fik efterfølgende flere kommentatorer og analytikere til at juble over, at investorerne på de finansielle markeder tilsyneladende skriger på mere grøn omstilling og flere grønne statslige investeringer. Men der er grund til at slå koldt vand i blodet: Alt andet end den store efterspørgsel havde været højst overraskende, og den siger mest af alt noget om, at den danske stat betragtes som yderst kreditværdig. Ikke just nogen stor nyhed.
Statsobligationer er som bekendt gældsbeviser, som staten sælger til villige købere. En grøn statsobligation adskiller sig fra den konventionelle version derved, at staten er forpligtet til at bruge provenuet på udgifter, som kan klassificeres som grønne. På sidstnævnte punkt følger Danmark den klassificering, som er vedtaget på EU-niveau. Derfor er omfanget af grønne statsobligationer, som kan udstedes, naturligt nok begrænset af niveauet for statens udgifter til eksempelvis grøn omstilling og bæredygtig energi.
Efterspørgslen efter grønne statsobligationer kommer i høj grad fra investorer som pensionskasser og investeringsforeninger. Gennem de seneste år har flere og flere af disse nemlig tilbudt deres kunder at få placeret opsparingen i bæredygtige eller grønne porteføljer, som er blevet mere og mere populære. På lige fod med andre porteføljebestyrere ønsker også bestyrerne af disse porteføljer at lægge deres æg i mange forskellige kurve, herunder i sikre værdipapirer som statsobligationer. Disse investorer må typisk ikke købe konventionelle statsobligationer, da de ikke lever op til kravet om bæredygtighed. Det er her, de grønne statsobligationer kommer ind i billedet, og det er denne efterspørgsel Nationalbanken – som en af foreløbigt få centralbanker – nu snedigt forsøger at tilfredsstille.
Det bliver heller ikke udstedelsen af grønne statsobligationer, som i sig selv sikrer, at Danmark når sine klimapolitiske mål.
Søren Hove
Det er såmænd en fin idé, at Nationalbanken udsteder denne type af obligationer, og derfor kan afsætte danske statsobligationer til en endnu bredere kreds af investorer. Men det er vigtigt at slå koldt vand i blodet. I sidste ende kommer pengene til at betale de grønne statsobligationer tilbage naturligvis fra samme kasse, som de, der bruges til at tilbagebetale konventionelle obligationer.
Nationalbanken har endda udstyret de grønne obligationer med en slags byttemærke, som til enhver tid tillader investorerne at veksle en grøn statsobligation til en konventionel statsobligation af samme type. Det sker for at sikre, at det grønne marked er tilstrækkeligt likvidt, hvilket vil sige, at investorerne altid kan komme af med deres værdipapir til en fornuftig pris, skulle behovet opstå.
Med disse pointer i baghovedet, så var det meget lidt overraskende, at Nationalbanken uden problemer kunne afhænde de grønne obligationer, og at renten herpå endte ganske tæt på renten på konventionelle danske statsobligationer. I sidste ende siger det mest af alt noget om investorernes syn på den danske stats kreditværdighed. Det er vist næppe nogen nyhed, at denne er høj.
Det bliver heller ikke udstedelsen af grønne statsobligationer, som i sig selv sikrer, at Danmark når sine klimapolitiske mål. Alternativet til grønne statsobligationer havde været, at man havde udstedt tilsvarende flere konventionelle obligationer. Men pengene var stadig kommet ind. Det vigtigste er således ikke farven på den obligation, som finansierer udgifterne, men derimod omfanget og typen af de grønne investeringer, som provenuet går til. Den tørre bundlinje er derfor, at udstedelsen af grønne statsobligationer ikke giver anledning til mere end særdeles afmålt begejstring.
Kontakt til forsker
Lektor Søren Hove Ravn
Økonomisk Institut
Telefon: 35 33 49 89
Mail soren.hove.ravn@econ.ku.dk