Nu må skattelyene sanktioneres

Vesten har holdt sammen, siden Rusland indledte krigen mod Ukraine. Sanktioner er blevet gennemført i hurtigt tempo. Vendt mod Rusland som sådan og mod de russiske oligarker, som har fået klippet deres muligheder for at agere. De nødvendige våben er blevet leveret til Ukraine mod den amoralske russiske aggressionsmagt. Vesten kan godt, når Vesten vil.

Der er imidlertid også andre trusler, som Vesten kunne imødegå med samme beslutsomhed. En af disse er problemet med skattely. Hvert år flyttes kolossale formuer fra nogle vestlige lande med en forholdsvis høj beskatning og til andre vestlige lande eller lande uden for kredsen, hvor beskatningen er lavere. Der er tale om ren spekulation i disse forskelle.

Skattely er problematisk, fordi Danmark og andre lande mister store skatteindtægter, som ellers kunne være gået til at sikre velfærden eller nedsætte beskatningen for de tilbageværende. Samtidig er det ofte således, at de velhavende personer og selskaber, som udnytter skattely, fortsat benytter sig af alle de fordele, som landene med den forholdsvis høje beskatning tilbyder.

Personerne i skattely vil blot ikke selv bidrage til det hospitalsvæsen, den infrastruktur, den klimapolitik, det uddannelsessystem osv. som finansieres over skatterne. Den overlades til de tilbageværende skattepligtige borgere. Velhaverne kører med andre ord frihjul og lader de mindre beslåede betale for fordelene via den forholdsvis høje beskatning. Det er asocialt, og det er amoralsk.

Skattely-personernes og -selskabernes dobbeltmoral og manglende villighed til at bidrage til sikringen af skattebasen bliver ekstra tydelig, når de for eksempel samtidig kræver at få andel i skattefinansierede hjælpepakker, som det skete under coronakrisen. Var det ikke muligt at konstruere en juridisk model, som gjorde udbetalingen af sådanne hjælpeforanstaltninger betinget af, at man også var bidragyder? Det samme spørgsmål kunne stilles, når det drejer sig om skattefinansierede foranstaltninger som for eksempel mediestøtten.

Tilsvarende kunne man også overveje, om det offentlige skal understøtte personer og selskaber i skattely ved at købe deres produkter. Der gøres meget for, at det offentlige ikke bidrager til social dumping på arbejdsmarkedet ved at hyre arbejdskraft på underlødige vilkår. Kunne man ikke forestille sig en tilsvarende indsats mod skattedumping, således at man ikke understøtter personers og selskabers aktiviteter, som økonomisk hiver tæppet væk under det offentlige?

Eksemplerne på lande, som fungerer som skattely, er Cypern, Schweiz, Luxembourg, Barbados, De britiske Jomfruøer og Bermuda. Når Vesten kan stå sammen og sanktionere Rusland, må man også kunne sanktionere disse skattelylande og de personer og selskaber, som benytter sig heraf.

I forbindelse med sanktionerne mod Rusland har man kunnet optrevle sindrige person- og selskabsforbindelser til Rusland. Der har været lagt et folkeligt pres og mediepres på de selskaber, som ikke forstod det amoralske i at fortsætte aktiviteten i Rusland. Instrumenterne har været en blanding af koordinerede vestlige retlige indgreb og et folkeligt pres for sanktioner.

Når man kunne dér, bør man også kunne rive de forskellige skattely op, således at deres angreb på Vestens samfundsorden bliver bragt til ophør. Danmark kunne måske endda i endnu højere grad end så mange andre steder her virkelig blive et foregangsland ved selv at gøre meget mere for at sætte personer og selskaber i skattely til vægs.