Politikerne skal handle med omtanke, inden de kaster sig ud i købsfesten til Forsvaret

Kommentar af militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff (Center for Militære Studier) og kaptajn og stabschef for 1. Føringsbataljon Alex Hakala i Berlingske Opinion den 14. marts 2022.

Ruslands ulovlige krig i Ukraine har kastet verden og Danmark ind i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.
Krigen forandrer dermed den rolle og opgave, som Forsvaret skal have i fremtiden. Fra at tage ud i verden for at kæmpe for demokrati, skal Forsvaret nu være et territorialforsvar, som kan forsvare NATOs ydre grænser mod en ligeværdig modstander.

Det nyligt indgåede nationale kompromis om mange flere milliarder til Forsvaret er fornuftig, men med aftalen og mulighederne dukker også nye udfordringer op. Det er på sin vis et luksusproblem at få tilført flere penge, men det kalder på omtanke, inden politikerne kaster sig ud i indkøbsfesten.

Slagsmålet om, hvilke nye militærkapaciteter Forsvaret skal indkøbe, er dog allerede i gang, og politikerne bidrager gladeligt til debatten med egne prioriteringer. Det er forståeligt, at politikerne fokuserer på flere værnepligtige eller nye 'spændende' kapaciteter såsom droner, fordi det er nemt at forholde sig til.

Men det, som Forsvaret virkelig står og mangler, er langt mere af det kedelige: nemlig vedligeholdelse af kaserner og bygninger til at opbevare sine køretøjer. Står et køretøj ikke under et tag til daglig, så holder det på sigt op med at fungere. Netop dette problem er meget aktuelt for en stor del af Forsvarets materiel: Det er anskaffet uden at have nødvendige opbevaringsfaciliteter.

Hæren har især brug for mere af det, man har i forvejen - for eksempel pansrede køretøjer. Hæren mangler i det hele taget materiel. Ofte er det kun de enheder, som er på beredskab, som har det netop tilstrækkelige - de enheder, som skal uddanne sig til at overtage beredskabet, har næsten ingenting. Det siger sig selv, at det er umuligt at lære at skyde uden at have et våben.

Samtidig skal man hurtigst muligt nedbringe medarbejderflugten. Det er enormt dyrt at uddanne nyt personel hele tiden, fordi de rutinerede siger op. Hvem gider være soldat, når man kun har uniformen, men mangler resten?

Politikerne har besluttet, at det kommende forsvarsforlig skal være dobbelt så langt som normalt. Det er et godt udgangspunkt, fordi det giver tid til at lave en god plan for kursskiftet. Med andre ord har man nu mulighed for at gøre det ordentligt og tænke sig om. Derfor skal Forsvarets eksperter selv inddrages tæt i processen i relation til indkøb og prioriteringer. Forsvaret har tidligere ofte måtte undvære det nødvendige materiel, fordi man ikke havde råd. Samtidig har Forsvarets budgetter været på elastikkurs: I forrige forlig (fra 2013-2017) skulle man spare 2,7 milliarder kroner for i det nuværende forlig (2018-2023) at få tilført omtrent samme beløb igen. Det har konsekvenser for den militære effektivitet, der har brug for politisk kontinuitet og et realistisk ambitionsniveau.

Forsvaret er nedslidt efter mange års indsættelser rundt om i verden. Samtidig står Forsvaret over for en helt ny operativ virkelighed som følge af krigen i Ukraine. Vi har en unik mulighed for at opbygge Danmarks Forsvar fornuftigt - kære politikere, spild ikke denne chance. Gør det klogt!