Prodekan: Karakterloft kaster de unge ud i et forhindringsløb

Med regeringens udspil til nyt optagesystem på universiteterne er der kommet et konkret bud på at løse en debat, som har kørt længe.

Ambitionen er at modvirke stress og fremme et mere reflekteret studievalg. Den ambition deler jeg, men vi skal finde den rette løsning – og det er ikke at sløjfe topkarakterer i optagesystemet, som der er lagt op til med regeringens forslag til et karakterloft på 10 for alle uddannelser.

Det er ikke klart, at det er de høje adgangskrav, der skaber et psykisk pres.

I diskussionen om optagesystemet er det nærmest blevet udråbt som et problem i sig selv at have et højt snit.

Ofte tales der om ”12-talspiger” og begrebet kobles til stress, usund performancekultur og fokus på karakterer snarere end faglig interesse. Den virkelighed er noget mere nuanceret set fra vores hverdag.

Man kan være studerende på mange måder, og vi har som uddannelsesinstitution en forpligtigelse til, at alle studerende skal udfordres og udvikles. Uanset deres eksamensbevis. Men det er ingen skam at få 12.

Høje karakterer fra gymnasiet har særdeles stærk sammenhæng med, hvor godt man klarer sig på en videregående uddannelse og på arbejdsmarkedet.

De af vores studerende, der er kommet ind på et højt snit, har knoklet hårdt for deres eksamensbevis. Ofte har de arbejdet målrettet for at kunne komme ind på en særlig uddannelse.

Sammenhæng mellem adgangskrav og psykisk pres er uklar
Der er ingen tvivl om, at unge oplever et stort psykisk pres. Det ser vi også blandt vores studerende, men det er ikke klart, at det er de høje adgangskrav, der skaber det pres.

Faktisk viser en analyse fra Evalueringsinstituttet EVA, at de gymnasieelever, der har det højeste snit, også er dem, der er mindst stressede over deres karakterer. Det billede kan vi genkende videre hen i de unges universitetsstudier.

Dårlig mental sundhed er et stort og komplekst problem, men set fra vores hverdag er et ændret optagesystem ikke løsningen alene.

Emner