Professor: Hvornår kommer krigen om Taiwan?

KINA UNDERRETTER VERDEN om sin politik og strategi ikke mindst gennem publiceringen af hvidbøger. I 2021 og 2022 kom der redegørelser om ungdom, eksportkontrol, Afrika, demokrati, frihed, menneskerettigheder, parasport og endnu en gang demokrati. Den seneste hvidbog er om Taiwan.

Hvidbogen er meget omfattende og indledes med at hævde, at genforeningen af det, der kaldes udbryderprovinsen Taiwan, med moderlandet er en historisk nødvendighed og en betingelse for, at den kinesiske drøm om fuld suverænitet for hele Kina går i opfyldelse.

KINA HAR LIDT UNDER 100 års ydmygelse fra 1839 til 1949 som en svag, semikoloniseret og semifeudal magt, som har måttet indgå påtvungne traktater. Det nye Kina opstillede to 100-årsmål: et i 1921, hvor målet var et moderat velstillet samfund i 2021, som nu er opfyldt, og et i 1949, hvor målet for Kina anno 2049 er den moderne socialistiske stat. Kina skal være stærkt, velstillet, demokratisk, kulturelt avanceret og smukt. Genforeningen med Taiwan vil være gennemført.

Fra tidernes morgen har Taiwan været en del af Kina. Uden diskussion. I 2017 vedtog Den Nationale Folkekongres aldrig at tillade nogen person, organisation eller parti at adskille nogen form for territorium fra Kina. Ethvert forsøg på taiwansk uafhængighed vil mislykkes.

Det vil heller ikke lykkes for USA at bruge Taiwan til at inddæmme Kina og forhindre dets udvikling og obstruere genforeningen, lyder det.

Taiwan tilhører hele det kinesiske folk omfattende 23 millioner landsmænd i Taiwan. Men der opstilles en række løfter i hvidbogen, som Kina stiller i udsigt for at opnå en fredelig løsning. De er baseret på konceptet om et land, to systemer. Udgangspunktet er kinesisk visdom - at man trives bedst ved at omfavne hinanden.

Taiwan beholder sit nuværende sociale system og vil nyde en høj grad af autonomi. De to systemer vil udvikles side om side i lang tid fremover. Der vil blive taget fuldt hensyn til realiteterne i Taiwan og interesser og følelser hos taiwanske landsmænd. Der henvises til Hongkong, hvor der har været en fælles udvikling, som har styrket begge parter. Det har været en succes, fremgår det.

Hvidbogen er lang og detaljeret med mange gentagelser om de goder, Taiwan vil opnå som en del af Kina.

Advarslerne fylder mindst, men er kraftigt fremhævet.

Vi vil altid være parat til at svare med magtanvendelse og andre nødvendige midler over for indblanding af udefrakommende kræfter og radikale separatistiske elementer. Brugen af krig vil være den sidste udvej over for aktiviteter, som krydser vores røde linjer.

Nyt er også, at omtalen af muligheden for tilstedeværelse af kinesisk militær og sikkerhedsstyrker efter genforeningen fra den seneste hvidbog fra 2000 ikke indgår. Det kunne tolkes som en lempelse af vilkårene for genforening. Hvidbogen er - ikke overraskende - blevet totalt afvist af Taiwan og USA. Hongkongs skæbne afskrækker.

At hvidbogen kommer nu, er en reaktion på den aktuelle amerikansk-kinesiske krise med Nancy Pelosis Taiwanbesøg og den efterfølgende massive, langvarige kinesiske militærøvelse, som kunne ses som en mulig afprøvning af en flåde-fly-blokering af Taiwan. Det afgørende spørgsmål er: Kommer krigen? Hvornår og i hvilken form? Givet er det, at det, som Kina foreslår i hvidbogen, ikke vil løse genforeningsspørgsmålet. Det er helt uspiseligt for Taiwan. Lige så givet er det, at Kina ikke vil fremkomme med en ny politik. Xi skal udføre sin mission: Kinas genrejsning og totale suverænitetssejr. Betyder det krig? Kun Kina kan svare, men svaret er sandsynligvis: Ikke nu, men måske senere, medmindre der sker fundamentale ændringer i Kina.

Jeg vil argumentere for, at Kina endnu ikke kan, vil eller tør føre Taiwankrigen nu. Kina viser i hvidbogen og i sin generelle politik, at der er klare røde linjer, som ikke må overskrides: Opgivelse af Ét Kina-politikken, Taiwans uafhængighed og en taiwansk-amerikansk militæralliance.

Kina gennemfører i øjeblikket militærøvelser, som omringer Taiwan med militære operationer, der markerer, at Taiwans militær kan blokeres indefra og ud, og at operationerne også kan blokere udefra og ind - altså mod styrker fra USA, der har erklæret sin støtte til Taiwan. Militærøvelserne vil fortsætte og blive rutine, erklærer PLA, de kinesiske væbnede styrker.

Alligevel viser vurderingerne af de militære kapaciteter, at PLA - både hvad angår kvalitet og kvantitet - på ingen måde kan måle sig med USA. Og selvom modstanderen i første omgang kun er Taiwan, vil Kina som den offensive part have store problemer med at gennemføre et afgørende angreb på Taiwan. Skyggen fra Ruslands mislykkede aggression mod Ukraine og den efterfølgende modstand kan ikke undgå at snige sig ind de kinesiske beslutningsovervejelser.

DERTIL KOMMER, at ét er øvelser, noget andet er krig. Det er her, Kina kommer i vanskeligheder. Kina har ikke været i krig siden 1979, hvor det ikke gik godt. Kina har lige omorganiseret sit militær efter vestlige principper, men implementeringen mangler. Effektiv træning og styring svigter. Politisk indoktrinering fylder. Dertil kommer, at Kina ved, at selvom krigen starter lokalt, vil den udvides til at blive regional - og derfra kan ende den med at blive en global krig. Selvom Kinas flåde er større end den amerikanske, er USA sammen med sine allierede den absolutte militærmagt i Asien.

Kina vil være en militærmagt i verdensklasse i 2049. Men Kina prioriterer fortsat den økonomiske udvikling frem for den militære. Kina ser sig - trods det forhold, at landet målt i købekraft har verdens største økonomi - fortsat som et udviklingsland.

Kina vil tøve med at angribe Taiwan, fordi konflikten vil eskalere, geografisk til Asien og vertikalt til at omfatte hele USA's overlegne arsenal - for slet ikke at tale om muligheden for atomkrig, hvor Kina fortsat kun har en minimal afskrækkelsesstyrke.

Blot den kendsgerning, at Kina har fem krigszonekommandoer til indsættelse i krig, alle naturligvis placeret i Kina, mens USA har seks krigszonekommandoer, som dækker hele verden med over halvdelen af de væbnede styrker placeret uden for USA, er for Kina en afgørende trussel.

PÅ ET TIDSPUNKT vil Kina slå til. Men hvornår? Ét er sikkert: Hvis Taiwan erklærer sig som stat, sker det umiddelbart. Ellers sker det, når Kina føler sig mindre militært truet af USA end nu. Indtil da vil Taiwan-politikken bevæge sig på et niveau med konstante trusler om angreb, men uden direkte militære konfrontationer.

Kina har mange andre politiske muligheder i form af hybridkrig, cyberkrig, teknologisk krig, økonomisk krig og civil-militær fusionskrig. Kina vil aldrig opgive Taiwan.

Emner