Tillid til institutioner er nødvendig

I Danmark har vi som regel tillid til, at offentlige institutioner er upartiske og fungerer på baggrund af saglighed og lovmedholdelighed. Den tillid er bogstavelig talt guld værd. At vi har tillid til institutionerne, betyder, at vi kan have et samfund, hvor de fleste opfatter, at de behandles ens af det offentlige, at der er meget lidt korruption, og at der hersker forudsigelighed i afgørelser truffet af offentlige myndigheder. Disse byggesten skaber et tryggere og mere velstående samfund.

Tryggere, fordi alle uanset status og netværk kan forventes at få samme behandling. Det er sandsynligvis også en af årsagerne til, at Danmark normalt ligger i øverste ende, når man undersøger, hvor lykkelige landenes befolkninger er som helhed.

Mere velstående, fordi virksomheder altid foretrækker at investere og slå sig ned i lande, hvor der er høj grad af forudsigelighed. Vilkårlighed fra de offentlige institutioners side i behandlingen af virksomheder og borgere er omvendt som gift for skabelsen af velstand. Derfor er det også så vigtigt at fastholde Danmark som et af verdens mest ukorrupte lande.

Den tryghed og velstand, som tilliden til de offentlige myndigheder skaber, betyder, at vi egentlig har skabt et bedre samfund, end vi fortjener, når vi ser på de ressourcer, som vi har i landet, og den flid, vi lægger for dagen. Vi kapitaliserer på, at vi angående disse dimensioner klarer tingene end tand bedre, end de fleste andre lande.

Hermed er vi også henne ved, hvorfor det nogle gange siges om Danmark, at vi er som humlebien, der egentlig ikke burde kunne flyve så let rundt med den kropsvægt, som den bærer på. Vi burde ikke kunne give borgerne som helhed så gode liv. Det kan vi kun på grund af den danske x-faktor i form af en ekstraordinær tillid til institutionerne.

Når tilliden til institutionerne er så vigtig, er det også vigtigt, at vi bevarer den. Den er det bedste arveforskud, vi kan give vore børn.

Skal tilliden til de offentlige institutioner i Danmark fremtidssikres, må vi hele tiden have den for øje. Vi må slå ned på alle de ting, som truer den. I den forbindelse er det, at en løbende kritik fra enkeltpersoner, partier og medier er helt på sin plads. Den kan vi ikke få nok af. For det drejer sig om at kritisere for at bevare. Kun den løbende kritik og selvkritik kan holde Danmark fast på tillidens smalle sti.

I pressen har man nu i flere år diskuteret, om man skulle satse på klassisk kritisk journalistik eller på såkaldt konstruktiv journalistik, hvor man mere lægger vægten på de positive nyheder. Der er næppe tvivl om, at som rensemiddel til at holde beslutningstagere værdige til danskernes store tillid til institutionerne er den klassiske journalistik så klart at foretrække, selv om pressen ikke behøver at opfinde konflikter.

Den, man elsker, tugter man. Hvis man elsker Danmark og det danske politiske system, må man også være villig til at acceptere, at det tugtes.