Uheldigt at risikere Danmarks økonomiske ry ved at opgive budgetloven

Debatindlæg af lektor Michael Bergman (Økonomisk Institut) i Altinget den 8. april 2022.

Der foregår en debat om de danske finanspolitiske rammer, også her på Altinget, hvor debattører fra forskellige udgangspunkter og perspektiver argumenterer for, at rammen i høj grad begrænser kommunernes og regeringens muligheder for effektivt at føre en mere ekspansiv finanspolitik, og at den derfor bør opgives.

Det hævdes, at rammen er en spændetrøje, der bør udfases for blandt andet at imødekomme velfærdsmæssige behov, grøn omstilling og nye forsvarstiltag.

Formålet med en finansiel ramme er netop at forhindre, at et tagselvbord af forslag til den økonomiske politik gennemføres uden finansiering. Der er intet til hinder for en omfordeling af de offentlige udgiftsposter for at give plads til nye reformer inden for rammerne.

Dansk regelsæt har virket

Hvad siger forskningen om økonomiske rammer? For det første er der enighed om, at rammerne har til formål at modvirke uforholdsmæssigt store budgetunderskud og løbsk offentlig gæld.

Forskningen peger på, at der er en iboende magt, der betyder, at de ansvarlige for de offentlige finanser, det være sig i Folketinget, i kommunerne eller i regionerne, har incitamenter til at lade budgetunderskud og offentlig gæld vokse uhindret over tid gennem øgede offentlige udgifter, der mangler finansiering.

 Hvis den nuværende finanspolitiske ramme opgives, risikerer tilliden til dansk økonomi at blive svækket, hvilket på sigt kan få store negative konsekvenser.

Dette kaldes underskudsbias. En finanspolitisk ramme, der sætter rammerne for for eksempel budgetunderskuddets størrelse, forhindrer statsgælden i at vokse og blive uholdbar, hvilket, hvis dette skulle ske, kræver omfattende og i mange tilfælde drakoniske gældsomlægninger, som kartoffelkuren i 1980'erne.

For det andet viser erfaringerne, at finanspolitiske rammer rundt om i verden har haft en betydelig indvirkning på de offentlige finanser. Lande med stærke rammer har systematisk lavere budgetunderskud.

Danmark tilhører disse lande. Forskningen viser også, at lande med finanspolitiske rammer har en veltimet finanspolitik, så den er ekspansiv under recessioner og restriktiv i højkonjunkturer. Det gælder også Danmark. De danske regelsæt har virket og har tjent dansk økonomisk udvikling.

Kan påvirke mulighederne i næste krise

Inden for EU er der også en overordnet lovgivningsmæssig ramme, stabilitets- og vækstpagten. Forskningen viser imidlertid, at de nationale rammer er betydeligt mere effektive, og at de EU-dækkende regler ikke er en erstatning, men muligvis et supplement til en national ramme.

Forklaringen er, at der er problemer med overvågning, håndhævelse og kompleksitet i de EU-dækkende regler, som ikke findes i samme omfang i de nationale rammer.

En dansk finanspolitisk ramme skaber plads til en mere aktiv og ekspansiv økonomisk politik under kriser. Danmarks lave offentlige gæld før pandemien gjorde det muligt for regeringen at bruge budgetmidlerne mere aktivt for at begrænse de økonomiske konsekvenser. Hvis rammen opgives, svækker man muligheden for aktivt at modvirke den næste krise.

Tillid kan forsvinde på et øjeblik

Der er imidlertid behov for at foretage en revision af den eksisterende ramme med henblik på at mindske kompleksiteten, styrke overvågningen og håndhævelsen.

Det gælder for eksempel forbuddet mod, at regioner lånefinansierer investeringer, mens kommunal låntagning skal godkendes af staten, et problem, som Jon Nielsen rejste i en tidligere debat her på Altinget.

Der er risiko for, at disse forbud og restriktioner vil føre til en for lav investeringsrate. Men helheden er større end delene, derfor bør man ikke være for hurtig til at afvikle fungerende regler.

Hvis den nuværende finanspolitiske ramme opgives, risikerer tilliden til dansk økonomi at blive svækket, hvilket på sigt kan få store negative konsekvenser.

Tilliden til et lands økonomi tager lang tid at opbygge, men risikerer at forsvinde på et øjeblik. Danmark har et godt ry, og det ville være uheldigt, hvis der slås skår i tilliden ved at opgive budgetloven.

Emner