Valgkampen udkæmpes også med plakater

Artikel af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Kristeligt Dagblad den 5. oktober 2022.

SÅ KOMMER VALGKAMPEN. Alt tyder på, at statsminister Mette Frederiksen (S) i dag vil udskrive valg, udløst af De Radikales trussel om, at de vil have et folketingsvalg senest i begyndelsen af oktober, hvis de ikke skal vælte Mette Frederiksens regering. Og knap vil valget være udskrevet, før valgplakaterne kommer op med partibogstaver, billeder af kandidaterne og forskellige politiske budskaber.

Valgplakaterne har været en ingrediens i alle danske folketingsvalg siden 1918, da den første valgplakat blev hængt op. Den var en plakat for Socialdemokratiet, og den indeholdt et billede af et spædbarn med sin mor. ”Giv Slægternes Mødre lysere Kaar”, stod der over den Madonna-med-barn-agtige-tegning i gult, lyseblåt og rødt. Ophavsmanden til plakaten var den senere meget kendte grafiske kunstner, Thor Bøgelund.

Man havde kendt til valgplakater i andre europæiske lande tidligere. Men ellers havde den politiske plakatkunst i disse år især fået en opblomstring rundt om i Europa som led i krigspropagandaen under Første Verdenskrig 1914-1918.

Thor Bøgelund blev kort tid efter en af de vigtigste plakatkunstnere i den gruppe, som udarbejdede plakaterne, som agiterede for Nordslesvigs tilbagevenden til Danmark ved folkeafstemningen herom i 1920. Thor Bøgelunds nationale sindelag var sikkert også medvirkende til, at han efterfølgende begyndte som fast plakatkunstner for Det Konservative Folkeparti, hvad han var til et stykke ind i 1930'erne.

Den måske allersmukkeste danske valgplakat nogensinde blev også tegnet af Thor Bøgelund. Den er fra 1932. På den står følgende: ”For hvert 20. minut ministeriet Stauning sad ved roret blev en dansk mand arbejdsløs. August 1929: 25.000. August 1932: 115.000.”

Ved siden af dette budskab er der på plakaten en tegning af Rådhuset i København, hvis visere angiver en tidsafstand på netop 20 minutter. Øverst på plakaten er farven meget mørkeblå. Det er nat. Farven skifter imidlertid til lyseblå i bunden af plakaten. Det er blevet dag, og der står: ”Giv dem arbejde. Stem konservativt.”

PERIODEN 1920 FRA TIL 1960 kan kaldes den gyldne periode for danske valgplakater. Det var ikke sjældent en grafisk kunstner, som stod bag og har signeret valgplakaterne. Arne Ungermann tegnede for eksempel valgplakater for Socialdemokratiet. Det samme gjorde Anton Hansen. Og Asger Jorn tegnede en enkelt valgplakat for Danmarks Kommunistiske Parti i 1945. Men selvom mange af valgplakaterne i perioden ikke er navnesignaturer, viser deres udformning, at der har været en form for grafisk kunstnerisk opsyn med plakaternes udformning.

I løbet af 1960'erne forsvinder det kunstneriske mere og mere fra valgplakaterne. Det skyldes sandsynligvis i første omgang, at især fjernsynet vinder frem som det vigtigste medium under folketingsvalgkampe. Valgplakaterne mister samtidig deres politiske budskaber, og tilbage er ofte blot et partibogstav.

I anden omgang sker der i 1985 en ændring af valgloven, som åbner for sideordnet opstilling ved siden af, at partierne som hidtil kan opstille deres kandidater på en partiliste.

Når kandidaterne er opstillet sideordnet, er det udelukkende kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt.

Siden da er andelen af partier med sideordnet opstilling steget støt. For valgplakaterne har den sideordnede opstillingsform betydet, at de er blevet langt mere personfikserede. Nu er de ofte præget af et billede af en af de opstillede kandidater fra partiet i opstillingskredsen. Vedkommende konkurrerer i lige så høj grad med kandidater fra samme parti som med kandidater fra andre partier.

MENS PARTIERNES VALGPLAKATER til folketingsvalgene i mange år var præget af partibogstaver eller billeder af opstillede kandidater, ser det ud til, at partierne ved de seneste folketingsvalg i et vist mindre omfang har gjort sig flere anstrengelser for at sætte flere interessante valgplakater op i master og på diverse standere. Fantasifuldheden og det kunstneriske niveau er langtfra som i den gyldne periode, men det er dog højnet.

Banebryderne for at få de gode, innovative valgplakater har i nyere tid ikke mindst været de politiske ungdomsorganisationer. De har siden slutningen af 1980'erne valg efter valg fremstillet valgplakater, som går på tværs af ellers meget kedelige valgplakater med partibogstaver eller kandidatbilleder.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) var først på pletten, da de ved folketingsvalget i 1987 trykte en valgplakat med Anker Jørgensen fremstillet som James Bond i filmplakatstil.

Anker Jørgensen rækker på plakaten en rød rose frem til en blond kvinde, som straks smider det firkløver, hun ellers havde i hænderne. (Den borgerlige regering blev kaldt firkløverregeringen efter dens fire partier, Venstre, De Konservative, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti). Hun vil hellere have Ankers rose.

Uanset hvad ser det ud til, at valgplakater og folketingsvalg hører sammen lige så meget som jul og juletræer.

Emner