Vesten må pilotere sit moralske fundament

Det sker samtidig med, at det efterhånden står klart for enhver, at Vesten er i stadigt skarpere konkurrence med det, som man kunne kalde Østen. Ligesom USA er Vestens centrale aktør, er Kina den centrale aktør i Østen.

Der er imidlertid forskel mellem rollen for USA henholdsvis Kina. USA er med i et net af alliancer, hvor NATO er den vigtigste. Kina har ikke et tilsvarende alliancesystem. Man har en form for alliance med Rusland og Nordkorea, men ellers består Kinas forbindelser med andre lande i vidt omfang af økonomiske samarbejdsaftaler via det, som i dag kaldes Belt and Road-initiativet.

Kinas langsigtede mål er efter alt at dømme at opnå status som verdens ubetinget dominerende magt i 2049 - 100 året for oprettelsen af Folkerepublikken. Allerede i dag har Kina en større økonomi end USA målt i købekraft. Om få år har Kina også et større nominelt bruttonationalprodukt end USA.

Igen skal det dog med, at Kina har et ret dysfunktionelt forhold til mange af landets naboer, mens USAs relationer til andre lande i Amerika og i Europa ikke er uproblematisk, men dog langt bedre. Vesten har herudover styrkepositioner i form af at være demokratier, hvor meninger kan brydes nogenlunde frit, og at være markedsøkonomier og retsstater. Det giver potentialet til en grundform, hvor Vesten økonomisk og politisk langtfra har tabt i konkurrencen med Østen.

Men der er andet på spil i konkurrencen mellem Vesten og Østen end økonomi og politik. De to parter har også et forskelligt moralsk fundament. I Østen kan kodeordet herfor siges at være indfanget af begrebet 'langsigtethed'. Det er sandsynligvis også lettere for autoritære og lignende regimer at udstikke og forfølge mål langt fremme i tiden. Derimod er det sværere for lande med demokratiske systemer, hvor de politiske flertal hurtigt kan skifte.

I Vesten kan kodeordet for dets moralske fundament muligvis udpeges til at kunne indfanges af begrebet 'ordentlighed'. Det betyder på ingen måde, at Vesten altid har ageret ordentligt. Slet ikke tilbage i tiden. Men der har på en eller anden måde altid ligget en norm til grund for, hvordan man burde agere, og at det skulle ske med udgangspunkt i en ordentlighed. Sandsynligvis kan vi takke kristne og græske rødder herfor. Eksistensen af denne norm er vel også en af grundene til, at hvis alverdens flygtninge selv kunne vælge, var det Vesten, de ville til.

Hvis Vesten skal stå stærkt i den moralske kamp med Østen, er det nok ingen dårlig idé at få ordentligheden pudset af, for hvad består den mere konkret af? Ordentligheden som Vestens moralske fundament består af elementer, som ligger ud over lovens bogstav. Et vigtigt element af denne karakter er en stor grad af social lighed. Vesten stod stærkt i de gyldne tiår mellem 1950 og 1980, da store dele af befolkningen blev inkluderet i middelklassen som en del af svaret på udfordringen fra øst.

I perioden 1980-2022 har der ikke været helt det samme fokus på dette element. Nu er Vesten imidlertid igen udfordret. Derfor er der igen brug for et Vesten, som skaber samfund, »hvor få har for meget og færre for lidt«. Måtte det blive Vestens sociale narrativ.

Et andet element i det ordentlige Vesten er en stærk intern økonomisk solidaritet som supplement til den militære solidaritet i NATO. Et vigtigt udtryk herfor består i, at ingen områder i Vesten forsøger at underminere andre landes skattebaser. Indkradsning af skatter finansierer landenes offentlige goder og bidrager også til mere social lighed. Eller som der står med store bogstaver over indgangspartiet med de græske søjler på bygningen i Washington, D.C., som huser det amerikanske skatteministerium: »Taxes Are What We Pay for a Civilized Society«. Der er derfor, vi må slå hårdt ned på virksomheder og personer, som søger skjul i skattely.

Både mere social lighed og kampen mod skattely er i første omgang moralske spørgsmål. Men de skulle naturligvis gerne få udtryk i målrettet lovgivning, så Vesten sikres bedst muligt i konkurrencen med Østen.